Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Det bli’r ikke bedre

Blu-ray anmeldelse

Jack Nicholson i en glansrolle skal man aldrig kimse af, og Det bli’r ikke bedre er da også en usædvanligt vellykket feelgood-komedie, hvor Nicholson brillerer, og samspillet mellem ham og Helen Hunt slår gnister.

Publiceret 20/06/2013 - 12:27
Det bli’r ikke bedre
Tor Aavatsmark

Forfatteren Melvin Udall (Nicholson) lider af tvangsneuroser og social angst. Han lever beskyttet i sin store lejlighed på Manhattan, og hver eneste dag er én lang rutine og repetition af dagen før. Han er – mildt sagt – åbenmundet, hader homofile, jøder og hunde, og siger, nøjagtig hvad han mener, uden tanke på hvordan modparten oplever hans verbale møgfald. Den eneste, der kan tolerere hans eklatante ufordragelighed, er servitricen Carol (Hunt). Og sammen med den homofile nabo (Kinnear) viser hun Melvin en vej ud af uføret.

Romantiske komedier med Nicholson var i 1997 en sjældenhed, men han er født til rollen som den über-ubehagelige Melvin, der til enhver tid siger, nøjagtig hvad han har på hjerte. Selv om man ikke kan være enig med Melvin, sidder man og hepper på hans herlige evne til at tale frit fra leveren. Og heldigvis ender det ikke med, at han transformeres til en “normal” person. En udsædvanligt vellykket komedie med skuespil i topklasse og et originalt manuskript. En skattekiste for ironikere! Fem stærke stjerner.

Så absolut mere end godkendt både lyd- (dts-HD) og billedkvalitet. Kun trailer og soundtrack i bonus.

Karakter
Det bli’r ikke bedre

Fakta:

  • Release: 22. maj 2013
  • Instruktion: James L. Brooks
  • Medvirkende: Jack Nicholson, Helen Hunt, Greg Kinnear, Cuba Gooding Jr., Skeet Ulrich, Shirley Knight
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 1997
  • Tid: 2:19 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top