data-srcset
anmeldelseCreed II
Action
Creed II

Nostalgisk ­testosteronbombe

Stallone genforener alle kræfterne fra “klassikeren” Rocky IV i et pompøst nostalgitrip.

Faktisk fortæller det blanke cover os alt om, hvad vi har i vente fra denne Rocky-fortsættelse. Her poserer en fortvivlet Adonis Creed (Jordan) i bokseringen med svulmende muskler, kroppen smurt ind i sved og shorts smykket med Stars and Stripes – det er lige før, vi hører Trump i baggrunden udbasunere: “Bring in the troops!”

I 2015, efter seks (!) Rocky-film, fik vi det første spinoff, Creed. En overraskende sober og dramadrevet film, der fokuserede på sønnen af bokslegenden Apollo Creed, som Rocky (Stallone) slog i bokseringen i de glade 1980’ere. Fortsættelsen handler om den blodhævn, der følger, da Adonis vil hævne sin fars død og genoprette hans ære. Faren mistede livet i bokseringen i kamp mod den gigantiske russer Viktor Drago (Lundgren) – nu skal sønnerne så mødes (imod Rockys ønske, selvfølgelig).

Creed II er en sjældent forudsigelig film, langt mindre subtil og nedtonet end Creed. Når det er sagt, så er den som finsk tv-teater sammenlignet med “originalen”, Rocky IV. Vi får den uundgåelige ydmygelse, hvor Drago Jr. (en så endimensionel karakter, at vi græmmes) lammetæver Adonis, efterfulgt af fortvivlelse og tab af selvtillid. Vil han nogensinde komme tilbage? Gæt to gange!

(Foto: SF)

Trods stereotype personer og et forudsigeligt plot har Creed II sine kvaliteter. Boksescenerne i denne meningsløse “sport” er lækkert og effektivt filmet, Stallone er solid i rollen som aldrende mentor, og flere af aktionsscenerne sætter adrenalinpumpen et gear op. Ikke mindst for os, der voksede op med Rocky-filmene i 1980’erne, giver det et nostalgisk kick at se Stallone og Lundgren sammen i ringen igen. Tre stjerner.

<
>
(Foto: SF)

Billedet er fri for støj og har en nedtonet farvetemperatur. Skarpheden er god, men ikke altid slående, og farverne tenderer indimellem mod det unormale. Lydsporet (Dolby Atmos) byder på alt, hvad man kan forvente af en så stor udgivelse. Reference! Bonusmaterialet består af nogle udeladte scener samt fire korte features med nostalgisk fokus.

Fakta

  • 4K UHD BD
  • Release: 17/4/19
  • Instr.: Steven Caple Jr.
  • Med: Michael B. Jordan, Sylvester Stallone, Tessa Thompson, Dolph Lundgren, Florian Munteanu, Brigitte Nielsen, Phylicia Rashad
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2018
  • Tid: 2:10 timer
 

IMDB Rating

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Læs også

 data-srcset

Dommedag buh!

Belgiens første originale Netflix-serie er lige så kunstig og oppustet som landets blå, genmodificerede superkvæg.

Jusqu'au Declin - Photo Credit: Netflix / Bertrand Calmeau

Rednecks på skovtur

Enhver tænkelig katastrofe lurer lige rundt om hjørnet. Hvis du vil overleve, må du selv tage ansvar for din sikkerhed og dit helbred!

Schofield (George MacKay, left) with fellow soldiers in

Imponerende brutalitet

Få krige er skildret så ofte på film som “Den Store Krig”. Alligevel formår Sam Mendes at tilføre genren noget nyt og imponerende.

 data-srcset

Toeren stinker!

Ud over forventninger om et overskud til produktionsselskabet kan der ikke have været én eneste tanke bag dette bras.

 data-srcset

Giv Ruffalo en Emmy!

Mark “The Hulk” Ruffalo yder en formidabel præstation som vingeskudt tvillingepar.

 data-srcset

Endnu en solid Bosch-sæson

I sin 6. sæson viser krimiserien om L.A.-drabsefterforskeren Harry Bosch få svaghedstegn, men der er heller ikke meget, der minder om fornyelse.

 data-srcset

Monsterkapitalisten

I 5. sæson af den dekadente Billions træder monsteret Axe for alvor frem.

 data-srcset

Release-liste maj 2020

Her er maj måneds film- og serie-releases – på Blu-ray og 4K UHD Blu-ray samt Netflix, HBO Nordic og Amazon Prime.

Extraction (Foto: Netflix)

Actionfest a la Thor

Chris Hemsworth kan mere end at kaste en stor hammer. Han er også meget kapabel med store skydevåben.