data-srcset
AnmeldelseContagion
Drama
Contagion

Pandemifrygten breder sig

Mens corona-frygten skyller ind over landet, tager vi et tilbageblik på den (set med nutidens øjne) ufattelig realistiske og skræmmende Contagion.

Vi hører jævnligt skrækhistorier om, at Jorden er ved at blive fuldstændig overbefolket, og at der efterhånden ikke vil være nok mad til os alle. Men naturen finder altid en vej …

Da Gwyneth Paltrow kommer hjem fra en forretningsrejse til Hong Kong, føler hun sig utilpas, svimmel og har feber (lyder det bekendt?). Og det er nok ikke bare på grund af for meget risvin.

Paltrow dør en hurtig og smertefuld død, og da hun – bogstavelig talt – åbnes op, går pandemialarmen hos WHO. Tilbage sidder hendes mand (Damon) med deres søn, en masse spørgsmål og en bundløs frygt.

(Foto: Fox/Paramount)

Contagion er et fascinerende og foruroligende drama – og ubehagelig realistisk med tanke på verdenssituationen anno 2020. Instruktør Steven Soderbergh  kommer omkring de fleste af de problemstillinger, der dukker op, idet verdenssamfundet står over for en epidemi, som i værste fald vil udslette 75 procent af Jordens befolkning; hvor enhver til syvende og sidst er sig selv nærmest, og kaos og anarki afløser den almindelige samfundsorden.

I en stadig mere global verden, hvor titusinder krydser verdenshavene dagligt, vil en eventuel epidemi sprede sig som en steppebrand, og befolkningen blive irrationel og grebet af spekulationer og frygt. I en sådan tilstand får konspirationsteoretikere og dommedagsprofeter – her i skikkelse af Jude Law – fanatiske tilhængere.

I den anden ende af skalaen, den rationelle, finder vi den sindige forsker Kate Winslet, der gør sit for at kortlægge spredningsmønsteret og så hurtigt som muligt finde en vaccine.

(Foto: Fox/Paramount)

Soderbergh (Ocean’s Eleven) har lavet et lavmælt, næsten dokumentarisk drama om, hvad der sker, når en ekstremt dødelig virus med ekspresfart breder sig over hele verden og dræber i hobetal. For de af os, der kan huske svineinfluenzaen – gang den med 100! For dem, der lever i nutiden med coronavirus hængende over hovedet – se at komme i karantæne!

annonce

Matt Damon er så ordinær, at han ligner en helt almindelig mand, og Kate Winslet og Marion Cotillard (La Vie en Rose) reduceres til bifigurer i dette chokerende drama. Med effektiv klipning, virkningsfuld musik og stilsikker fotografering serverer Steven Soderbergh endnu en glimrende og utraditionel film.

annonce
(Foto: Fox/Paramount)

Filmen havde premiere i 2011, og Soderbergh og manuskriptforfatter Scott Z. Burns anede ikke, hvor meget ret de ville få i deres “spådomme”. Fem strålende stjerner. Anbefales på det varmeste – men se den med mundbind på.

Det grelle lys kommer til sin fulde ret i den fremragende billedkvalitet på Blu-ray-disken, og også lydsporet (DTS-HD) er særdeles tilfredsstillende. Som bonusmateriale får vi en kort dokumentar om virkelig epidemifare, to kortere features om tidligere epidemier samt interviews med eksperter på området.

Contagion kan bl.a. købes på Gucca.dk og lejes på Viaplay.

p7 p5 p6
<
>
(Foto: Fox/Paramount)
annonce
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Læs også

 data-srcset

Dommedag buh!

Belgiens første originale Netflix-serie er lige så kunstig og oppustet som landets blå, genmodificerede superkvæg.

Jusqu'au Declin - Photo Credit: Netflix / Bertrand Calmeau

Rednecks på skovtur

Enhver tænkelig katastrofe lurer lige rundt om hjørnet. Hvis du vil overleve, må du selv tage ansvar for din sikkerhed og dit helbred!

Schofield (George MacKay, left) with fellow soldiers in

Imponerende brutalitet

Få krige er skildret så ofte på film som “Den Store Krig”. Alligevel formår Sam Mendes at tilføre genren noget nyt og imponerende.

 data-srcset

Toeren stinker!

Ud over forventninger om et overskud til produktionsselskabet kan der ikke have været én eneste tanke bag dette bras.

 data-srcset

Giv Ruffalo en Emmy!

Mark “The Hulk” Ruffalo yder en formidabel præstation som vingeskudt tvillingepar.

 data-srcset

Endnu en solid Bosch-sæson

I sin 6. sæson viser krimiserien om L.A.-drabsefterforskeren Harry Bosch få svaghedstegn, men der er heller ikke meget, der minder om fornyelse.

 data-srcset

Monsterkapitalisten

I 5. sæson af den dekadente Billions træder monsteret Axe for alvor frem.

 data-srcset

Release-liste maj 2020

Her er maj måneds film- og serie-releases – på Blu-ray og 4K UHD Blu-ray samt Netflix, HBO Nordic og Amazon Prime.

Extraction (Foto: Netflix)

Actionfest a la Thor

Chris Hemsworth kan mere end at kaste en stor hammer. Han er også meget kapabel med store skydevåben.