Wachowski-brødrene (som nu er blevet bror og søster!) har tidligere givet os bl.a. Matrix-filmene, så parallelle universer og tvetydig og svævende filosofi er bestemt ikke ukendt land for de to. Til Cloud Atlas har de fået Tom Tykwer med på instruktørholdet, og de har også skrevet det forvirrende manuskript på basis af en roman af David Mitchell.
Den røde tråd filmen igennem er, at enkeltpersoners handlinger får uanede konsekvenser gennem tid og rum, samt at historien har en egen evne til at gentage sig selv. For at belyse denne – mildt sagt – omfattende tematik kommer vi med på en rejse gennem seks forskellige tidsperioder (fra 1849 til 2321) på vidt forskellige steder, hvor det er de samme (reinkarnerede?) personer, der går igen.
Hvis meningen med filmen er at forvirre seerne mest muligt ved at fortælle korte brudstykker fra forskellige steder og tidsaldre uden nogen åbenbar sammenhæng, så lykkes Cloud Atlas til fulde. Episodefilm kan fungere udmærket, såsom Short Cuts og Magnolia, men her bliver historien proppet med quasi-filosofi og usammenhængende plapren. Desuden er filmen alt for lang. Nej, til næste film må de to Wachowski-søskende reducere indtaget af centralnervesystem-stimulerende midler. Filmen er en visuel nydelse, men vi tror kun, den kan fungere og give mening med en promille på mindst 1,5!
Et knivskarpt billede med gnistrende farver er, hvad denne BD serverer. Lydsporet (dts-MA 5.1) er rigt og detaljeret. På bonusfronten serveres vi knap en times bag-om-filmen fordelt på syv forskellige minidokumentarer – uden at vi bliver det mindste klogere.
Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk
- Over 5.000 produkttests
- Undgå fejlkøb med vores råd og guides
- Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Altid opdateret på sidste nyt
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
- L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
- Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!
- Release: 18. juli 2013
- Instruktion: Tom Tykwer,
- Andy Wachowski, Lana Wachowski
- Medvirkende: Tom Hanks, Halle Berry, Jim Broadbent, Hugo Weaving
- Genre: Sci-fi
- Land: Tyskland
- År: 2012
- Tid: 2:53 t
Kommentarer
Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.