Hvornår sluttede corona-pandemien egentlig, så vi kunne vende tilbage til en normal tilværelse?
Var det da de nordiske sundhedsministre erklærede samfundene for genåbnet? Da den sidste rest af mundbindspåbuddet blev fjernet? Da vi ikke længere behøvede coronapas til rejser inden for EU? Da øllet igen flød frit på de udendørs cafeer? Da vi alle fik booster-vaccinen? Eller var det, da Kina (endelig) opgav sin nul-Covid-strategi?
For os var den definitive mærkedag, og vores tilbagevenden til den længe ventede “normaltilstand” (hvis det overhovedet er et udtryk, der kan bruges, mens en blodig krig raser midt i Europa?), klokken 19:46 fredag d. 7. april 2023 – præcis i det øjeblik, hvor 30.000 ellevilde hænder strakte sig rytmisk i vejret, og det ekstatiske publikum brølede: “Broooooooooooooooooooooce!!!”.
PS! Her kan du donere penge til det livsvigtige hjælpearbejde for Ukraine!
Stedet var CFG Bank Arena Baltimore, små 45 minutters kørsel fra magtens højborg (Washington, DC) i USA. Anledningen var den lange corona-udskudte verdensturné for Bruce “The Boss” Springsteen.
Turnéstart, Europa
I dag starter den europæiske del af Bruce Springsteen og E Street Bands 2023-turné i Barcelona, Spanien. I juni/juli kommer showet til Skandinavien.
https://twitter.com/catalannews/status/1652066852426711047?t=o_YXX3n1amiiBTjrqDP-rQ&s=01
Lyd & Billede tog turen over dammen, for at tage temperaturen på den aldrende rocklegende – «the spirit of America» – inden han om nogle måneder vil «shake our asses».
For efter næsten 60 år på farten, kan der stadig være relevans, liv og vitalitet i et Springsteen-show i 2023?
Vi nævner det lige; New Jerseys berømte bysbarn (som for nylig havde sin officielle “Bruce Springsteen Day” i «The Garden State») fylder faktisk 74 (!) til september i år.
You know I always liked that empty road
Springsteen har i de seneste årtier været et af de store kunstnernavne, der har brugt mest tid on the road. han rejser verden rundt enten solo eller med sit E Street Band for at sprede sin velsignede musik (og samtidig tjene en formue). Men på grund af corona-pandemien har den levende legende ikke været på turné (med undtagelse af hans unikke Broadway-shows, 2017-2018) siden februar 2017.
I september sidste år fyldte Springsteen imponerende 73 år. Nu på sit 59. år som aktiv musiker hviler The Boss bestemt ikke på laurbærrene og tæller sine penge. Det er to et halvt år siden, han udgav sit 20. studiealbum, det voldsomme (lidt nostalgiske) rocktunge Letter to You.
Planen var at tage på verdensturné allerede det følgende forår/sommer – men vi er alle klar over, hvilken slags vanvid, der ramte verden i forsommeren 2020…
Så i stedet for turnélivet gik Springsteen også i lockdown, med sit eget radioprogram, en podcast sammen med præsident Obama – og et nyt soul cover-album sidste efterår (Only the Strong Survive). Men den 1. februar sparkede The Boss og hans E Street Band det hele i gang i Tampa, Florida. En turné, der bestemt har haft sine kontroverser omkring priserne på billetterne.
I forbindelse med annonceringen af verdensturneen sidste efterår udtalte rocklegenden:
After six years, I’m looking forward to seeing our great and loyal fans next year. And I’m looking forward to once again sharing the stage with the legendary E Street Band. See you out there, next year — and beyond.
Årets «version» af the E Street Band består af: Roy Bittan (piano, synthesizer); Nils Lofgren (guitar); Patti Scialfa (guitar, vokal); Garry W. Tallent (basguitar); Little Steven (guitar, vokal); Max Weinberg (trommer); Soozie Tyrell (violin, guitar, vokal); Jake Clemons (saxofon) og Charlie Giordano (keyboards).
A Man on a Mission!
Så er rocklegenden pludselig på scenen. Uforskammet frisk, og stadig (næsten) evigt ung. Håret er kort og indeholder grå stænk; smilet er så bredt og imødekommende som altid, og i sædvanlig stil spiller Springsteen ikke på sin guitar, han hamrer på den!
Under koncerten i Baltimore forkælede The Boss os med en skøn blanding af gamle klassikere, mere obskure fan-favoritter, samt sange fra hans to seneste albums (Letter to You og Only the Strong Survive). Der var plads til ikke mindre end 26 sange, i løbet af de 2 timer og 47 minutter. Dog desværre ingen sange fra mesterværket Western Stars.
I forhold til hvordan Springsteen-koncerter normalt er, har sætlisten under den første del af denne turné i USA været atypisk statisk. Kernen består af de samme sange, krydret her og der med to-tre “nye” sange.
Han har et specifikt budskab at formidle denne gang; det føles lidt som om tiden er ved at løbe ud – Springsteen har ikke længere tid til lange monologer, eller til at samle snesevis af sedler med sangønsker op hos publikum.
I en podcast fortalte Little Steven for nylig om den igangværende turné:
This one happens to be a special one. (…) This is the strongest reaction we’ve ever received from audiences in America.
The show is not a ‘best of’ show, it’s more like a sample of each of our eras. The songs are not all from ‘Letter to You’ but they take on that theme. It’s not exactly a linear, literal storyline from beginning to end, but it has that color of the theme that comes from the album.
Every song has a purpose. You’re telling a story and every song has a purpose (…) – it’s about an emotional experience.
Nej, han hænger ikke længere på hovedet fra mikrofonstativet, glider hen over scenegulvet på knæ, danser med rødmende unge kvinder, eller crowdsurfer på publikum. Men den unikke spilleglæde, stemmepragten, guitarfærdighederne og den noget udefinérbare, enestående scenetilstedeværelse… dén har han bestemt stadig.
Og, han river stadig sin skjorte af og blotter sit stramme, solbrune bryst – én gang rockstjerne, altid rockstjerne, tænker vi med et smil.
Vækkelsesmøde i Baltimore
Fra første akkord i den intense No Surrender (fra megahit-albummet Born in the USA), er det fuld ildkraft på alle cylindre i et non-stop rockshow den første time. Sangen er en af de unikke sange, der fungerer lige godt som knytnæve-pumpende rockhymne og som solo-akustisk balsam for sjælen.
Now on the street tonight the lights grow dim
The walls of my room are closing in
There’s a war outside still raging
You say it ain’t ours anymore to win
I want to sleep beneath
Peaceful skies in my lover’s bed
With a wide open country in my eyes
And these romantic dreams in my head
‘Cause once we made a promise we swore we’d always remember
No retreat, baby, no surrender
Bortset fra at der bliver råbt “Baltimore!” er det, som om The Boss har selve Djævelen i hælene, og skal spille for sit liv. Og publikum, de er bestemt med ombord.
Typisk for en amerikansk Springsteen-koncert, er det en familiebegivenhed. Her er mormor, mor og far og børn/børnebørn samlet til en helaftens-begivenhed i byens nyistandsatte storhal.
Mange timer før koncertens startskud samles folk i stort tal uden for stadion, griller burgere og drikker øl – masser af øl.
Fra det øjeblik, lyset går ud, og Little Steven spiller sit første guitar-riff (på sin Ukraine-hyldest af en guitar), så er hele publikum på benene, danser, hujer, vifter med armene; og fra tid til anden giver det henførte brøl genlyd:
We Love you, Bruce!
Publikums engagement og passion er upåklagelig, og det smitter straks af på de 17 mænd og kvinder på scenen, der giver alt, hvad de har, og lidt til, så vi kan få en længe ventet pause fra hverdagen, lidt hygge, livsglæde, minder til eftertanke; og tre timer senere forlade stadion som (for en stakket frist) gladere mennesker.
En reflekterende trubadur
Som vi skrev om i anmeldelsen af Letter to You, var vi overbeviste om, at rockhymnen Ghosts ville blive et sikkert hit ved Springsteens kommende koncerter. Chefen rammer den allerede som sang nummer to, og den sætter på mange måder temaet for aftenen.
Det var bandkammeraten George Theiss’ (fra Springsteens første band, The Castiles) dødsfald, som var den kunstneriske udløser for den skriveproces, der kulminerede i albummet Letter to You. Erkendelsen af, at Springsteen nu er den sidste mand i live fra det originale band, siver gennem aftenen som en rød tråd.
Det er i høj grad en koncert og en sætliste præget af refleksion, grublerier om at blive gammel, tabet af venner og bekendte – og den brutalt ærlige erkendelse fra en reflekterende mand midt i 70’erne om, at:
At 15 it’s all tomorrows – it’s all hellos. At 73 – a lot more goodbyes. Makes you realize how important living right now is.
Når det så er sagt, så er det nu ikke nogen nostalgisk erindringskoncert med depressive undertoner, som Springsteen har lagt i kakkelovnen til. Mens han bobler over af spilleglæde og entusiasme, veksler sætlisten løbende mellem dybe sange som Backstreets, The Promised Land og The Rising, legende popsange og utilslørede publikumsfrierier som Out in the Street, Pay Me My Money Down og (ikke mindst) Baltimores uofficielle “nationalsang”, Hungry Heart. Da han begynder på The River-klassikeren, tordner fællessangen ud over hele hockeyarenaen.
Det er her Springsteens styrke som sangskriver og koncert-connoisseur altid har ligget. Du kommer til at græde, grine, mindes, synge, svede og danse dig igennem en helaftensforestilling med The Boss!
Den karakteristiske, let rustne, stemme skinner stadig, og rockguden imponerer nok lige så meget på bombastiske Badlands som på de sørgmodige I’ll See You in My Dreams og Last Man Standing. På soul-sangen Nightshift brillerer fløjlsversionen af hans stemme.
Flock of angels lift me somehow
Somewhere high and hard and loud
Somewhere deep into the heart of the crowd
I’m the last man standing now
I’m the last man standing now
I’m the last man standing now
Verdens bedste «bar-band»
Hele kernen i E Street Band er tæt på de 70 (og fred være med det), men de er stadig blandt de bedste “bar-bands”, man kan opleve live. Fulde af energi, spilleglæde, euforisk entusiasme og musikalsk artisteri.
Den manér, hvorpå hele slænget stråler, under for eksempel de lidt obskure, jazzede klassikere Kitty’s Back og E Street Shuffle, mens en dirigerende Springsteen leger sig igennem, er symptomatisk for hele aftenen.
Springsteens evner som fremragende guitarist bliver ofte undervurderet. Bevares, der er bedre tekniske guitarspillere end ham, eksemplificeret ved manden til højre for Chefen hele aftenen (den uforlignelige Nils Lofgren), men når Boss’en får lov til at imponere os med sine guitar-soloer, som under Prove it All Night, Kitty’s Back og No Surrender, giver det stadig publikum kuldegysninger.
En nedtrappet version af Backstreets er et af aftenens højdepunkter. Han synger den helt afklædt og alene; sårbare og skrøbelige hører vi:
Trying to learn to walk like the heroes we thought we had to be
And after all this time, to find we’re just like all the rest
Stranded in the park and forced to confess
To hiding on the backstreets
Hiding on the backstreets
Where we swore forever friends
On the backstreets until the end
En slankere udgave af Little Steven er stadig Springsteens uundværlige fløjmand, stoiske guitarist og dejlige jonglør. Ofte arm i arm synger de to de klassiske duetter om venskab sammen. Tallent er den indadvendte bassist, der aldrig misser en eneste tone, men holder sig beskedent i baggrunden.
Unge Jake Clemons (nevø til afdøde Clarence “The Big Man” Clemons) er vokset med opgaven, står fast som en klippe og imponerer nu lige så meget som sin legendariske onkel under de heftigste saxofon-soloer. Den frække synth-magiker Roy “The Professor” Bittan brillerer, mens energiske Max Weinberg trakterer trommesættet med en nærmest manisk intensitet.
Hornsektionen tilføjer et strejf af swingende jazz-natklubstemning – og hele banden er mesterligt orkestreret af Chefen; mens lysteknikerne gør det bedste stykke arbejde, vi nogensinde har oplevet ved en Springsteen-koncert.
Hele ensemblet spiller med samme intensitet, entusiasme og passion som for mange årtier siden. Simpelthen ubeskriveligt imponerende. Det vides ikke, hvor “oldingen” får sin energi fra, men hvis der er en hemmelig eliksir, vil vi meget gerne have en flaske af den!
Ganske vist er Chefen på hjemmebane, men på trods af dét, er det imponerende, hvordan han hele aftenen holder det store, og brogede, publikum i sin hule hånd. Her er sange, der langt fra har været hits, og næsten ikke er blevet spillet live i årevis, og det er heller ikke allesammen sange, der er gode at danse til. Men selv under de roligste partier, er der for det meste andægtig stilhed (bortset fra nogle uroligheder på tribunerne, når folk slutter sig til – endnu en – barkø).
Aftenen slutter af med den hjerteskærende smukke I’ll See You in my Dreams, med rocklegenden mutters alene i spotlight på scenen, mens han klimprer på sin akustiske guitar. Forinden har vi allerede rystet os selv godt igennem, og danset livsglæden ind under huden med vitaminindsprøjtningerne Rosalita, Glory Days og Dancing in the Dark.
Aftenen er fuldendt!
I’ll see you in my dreams
When all our summers have come to an end
I’ll see you in my dreams
We’ll meet and live and laugh again
I’ll see you in my dreams
Yeah, up around the river bend
For death is not the end
And I’ll see you in my dreams
Efter henved tre timer, og 26 livsbekræftende sange sætter Bruce Springsteen punktum for endnu en legendarisk maratonkoncert. En koncert som indeholdt alt, hvad han altid lover os: «Fun, and jokes, and dancing, and laughter, and sex, and faith, and hope and lonely nights – and of course, teardrops».
Rock ‘n’ roll’s future
I maj i år er det 49 år siden den forhenværende musikanmelder i Rolling Stone Magazine, Jon Landau, anmeldte Springsteens koncert på the Harvard Square Theater, Cambridge, MS; hvorpå han skrev de bevingede ord:
I saw rock ‘n’ roll’s future and its name is Bruce Springsteen.
Lidet anede den nuværende manager, hvor meget ret han ville få – for næsten 50 år senere er der få andre kunstnere, der når Springsteens til sokkeholderne hvad angår til koncertoptrædener, og rockstjernen udgiver stadig jævnligt nyt og energisk materiale. Hvis han ikke længere repræsenterer fremtiden i sig selv, er manden et levende rockikon, og en bro mellem rockens fortid og fremtid.
Spilleglæden, intensiteten, nærværet og den musikalske energi er lige så kraftfuld i dag, som da Springsteen fik sin debut, og da han var allermest populær i midten/slutningen af 1980’erne.
I 2009, da præsident Obama overrakte Springsteen musikæresprisen Kennedy Center Honours, sagde den tidligere præsident følgende om rocklegendens koncertkarriere:
It’s no wonder that his tours are not so much concerts, but communions. There’s a place for everybody – the sense that no matter who you are or what you do, everyone deserves their shot at the American Dream; everybody deserves a little bit of dignity; everybody deserves to be heard.
I’ve seen it myself (…) and when I watched him on the steps of the Lincoln Memorial when he rocked the National Mall before my inauguration, I thought it captured as well as anything the spirit of what America should be about. On a day like that, and today, I remember: I’m the President, but he’s The Boss.
And Bruce continues to inspire, along with his “house-rocking, earth-shaking” E Street Band. At 60 years old, he’s still filling stadiums, still whipping fans into a frenzy, still surfing the crowd, still jumping off pianos, and still reaching new fans (…) Bruce Springsteen is still one “cool rockin’ Daddy”.
Det kan jo godt ske, at dette bliver den sidste verdensturné med The Boss og hans E Street Band, men vi er overbeviste om at Springsteen, i en eller anden form, vil turnere i mange år fremover; givetvis indtil den dag, han falder om på scenen.
Stadig The Boss?
Vi indrømmer det gerne. Da lyset gik ud, og bandet gik på scenen i Baltimore, var vi en smule skeptiske over for Springsteens koncertkvaliteter i 2023.
Chefen er nu midt i 70’erne. Det var hele syv år siden, vi sidst så ham live, seks år siden hans sidste turné, lockdown, salg af musikarkivet, og flere og flere nostalgiske flashbacks; og så dét at hans sidste album var et rent cover-album.
Heldigvis blæste han al vores skepsis væk, rockede os op af stolene, blæste guitarsoloerne gennem vores kroppe, sang os ind i sjælen – og beviste endnu engang, hvorfor han (stadig) fortjener det uforlignelige øgenavn: THE BOSS!
PS! Den nuværende turné rejser Europa rundt til og med den 25. juli i år (Monza, Italien); derefter vender Springsteen tilbage til en runde stadionshows i USA.
Her er datoerne for Bruce Springsteens Skandinavien-optrædener i 2023:
- Göteborg: 24. juni
- Göteborg: 26. juni
- Göteborg: 28. juni
- Oslo: 30. juni
- Oslo: 2. juli
- København: 11. juli
- København: 13. juli
Betragt dig selv som ekstremt heldig, hvis du allerede har sikret dig billetter – for de er udsolgt for længe siden.
Du kan læse mere om den igangværende turné på Springsteens officielle hjemmeside.
Sætliste, Baltimore, MD, 07.04.2023
- No Surrender
- Ghosts
- Prove It All Night
- Letter to You
- The Promised Land
- Out in the Street
- Lucky Town (turné-debut)
- Kitty’s Back
- Nightshift (Commodores cover)
- Hungry Heart
- Pay Me My Money Down
- The E Street Shuffle
- Last Man Standing (akustisk)
- Backstreets
- Because the Night
- She’s the One
- Wrecking Ball
- The Rising
- Badlands
Ekstranumre:
- Thunder Road
- Born to Run
- Rosalita (Come Out Tonight)
- Glory Days
- Dancing in the Dark
- Tenth Avenue Freeze-Out
- I’ll See You in My Dreams (solo akustisk)
Fakta:
- Bruce Springsteen Tour 2023
- Dato: 7. april 2023
- Sted: CFG Bank Arena Baltimore, MD, USA
- Med: Bruce Springsteen, Roy Bittan, Nils Lofgren, Garry W. Tallent, Little Steven, Max Weinberg, Soozie Tyrell, Jake Clemons, Charlie Giordano
- Genre: Rock
- Land: USA
- År: 2023
- Tid: 2:47 t.
- Karakter: 6
Hej.
Var til koncerten i Parken tirsdag.
Gik derfra spm et gladere menneske.
John