Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Anchorman 2: Fortsat flimmer på skærmen

Blu-ray anmeldelse

Adam McKay og Will Ferrell skabte en kultfilm i 2004 med Anchorman: The Legend of Ron Burgundy. Ti år senere har de samlet det gamle hold og lavet en efterfølger, der er lige så sjov, men endnu mere absurd og hysterisk.

Publiceret 25/06/2014 - 16:49
Anchorman 2: Fortsat flimmer på skærmen
Lorentz Celo

Ron Burgundy (Ferrell) lever livet i San Diego, hvor han arbejder som nyhedsanker sammen med sin kone Veronica Corningstone (Applegate). Alt er fryd og gammen, indtil Ron bliver fyret og derefter skilt. Han prøver at starte op igen i New York, hvor han får mulighed for at samle sit gamle nyhedshold og konkurrere om en topstilling hos GNN, som har fået den vanvittige idé at sende nyheder 24 timer i døgnet! Ron satser benhårdt med patriotisme, biljagter og sport for at vinde seernes gunst.

Lad os bare slå fast med det samme: Humor er en smagssag, og Anchorman 2 er bestemt ikke en film for alle, da den ligger langt ude på yderfløjen af konventionel komedie. Man skal dog være ualmindelig tung i r*ven, hvis man ikke griner nogle gange undervejs. Her er et væld af absurde og morsomme scener, som både er sjove og fascinerende, samtidig med at de holder en høj standard rent produktionsmæssigt. Et masseslagsmål mellem flere forskellige nyheds-teams i slutningen af filmen er alene alle pengene værd. Fire vanvittige stjerner.

Hvis man kan lide denne form for humor, er filmen guld værd på Blu-ray. Udgivelsen har en masse forskelligt bonusmateriale – så meget, at der er en ekstra disk for at få plads til det hele. Desuden er det tekniske nærmest perfekt: Lyd og billede er simpelthen fremragende! Overraskende for den slags film. For fans kan et køb anbefales på det varmeste.

Karakter
Anchorman 2: Fortsat flimmer på skærmen

Fakta:

  • Release: 28. maj 2014
  • Instruktør: Adam McKay
  • Medvirkende: Will Ferrell, Christina Applegate, Paul Rudd, Steve Carell, Luke Wilson, Kristen Wiig, David Koechner
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 1:59 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top