Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: An Enemy to Die For

Blu-ray-anmeldelse

Peter Dalle har både skrevet manus og instrueret denne thriller med internationalt tilsnit, som bl.a. benytter sig af naturvidenskab og et spændende historisk bagtæppe til at formidle sin egen historie.

Publiceret 07/09/2012 - 00:00
An Enemy to Die For
Lorentz Celo

Handlingen begynder i 1939, lige før udbruddet af Anden Verdenskrig. En tysk ekspedition skal rejse op til Svalbard for at finde bevis for Alfred Wegeners teori om, at alle verdensdele engang hang sammen. Ekspeditionen rummer både engelske og svenske deltagere, mens besætningen om bord på skibet består af en norsk kaptajn (Sven Nordin) og et russisk mandskab. Stemningen er ganske dårlig ved afrejsen og bliver absolut ikke bedre, da de efterhånden finder ud af, at England har erklæreret krig mod Tyskland. Det udvikler sig til en magtkamp om bord med både intriger, kærlighedshistorie og et politisk spil, som sætter alle på prøve.

An Enemy to Die For har et rigtig godt udgangspunkt med alle de nødvendige ingredienser til at blive en vellykket thriller. Desværre er det færdige resultat blevet for dårligt. Skuespillerne gør et godt job, og der er ikke meget at udsætte på det tekniske arbejde med filmen. Problemet er, at den ikke magter at engagere med sin historie, og den er ikke specielt spændende. Derudover har den flere logiske brist og nemme løsninger, som er med til at ødelægge helhedsindtrykket. Tre stjerner.

Lanceringen på Blu-ray vækker ikke megen opsigt. Ganske middelmådig kvalitet på det audiovisuelle og kun en meget kort bag-om-filmen, som ikke giver meget indsigt i den interessante produktion.

Karakter
An Enemy to Die For

Fakta:

  • Release: 18. juli 2012
  • Instruktør: Peter Dalle
  • Medvirkende: Tom Burke, Jeanette Hain, Allan Corduner, Sven Nordin, Axel Prahl, Richard Ulfsäter
  • Genre: Thriller
  • Land: Sverige/Tyskland
  • År: 2012
  • Tid: 1:49 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top