Search
Generic filters

: Uforløst drama

Aftermath

Arnie prøver at lægge actionkarrieren bag sig og lykkes til dels.

Karakter
Thriller
Uforløst drama

Aftermath er baseret på en virkelig flyulykke i Rusland i 2004, men transponeret til USA. Her møder vi den stovte bygningsarbejder Roman (Schwarzenegger), der venter på, at hans kone og deres gravide datter kommer med fly fra Ukraine – men flyet når aldrig frem.

Efter den grusomme ulykke falder Romans liv fuldstændig fra hinanden. Han isolerer sig, slår sig på flasken og føler en enorm bitterhed over, at ingen vil tage ansvar og give en undskyldning for den fatale ulykke. Og efterhånden rettes hans fokus mod den uopmærksomme flyveleder Jake (McNairy).

Arnold Schwarzenegger er bedst kendt som hårdtslående muskelbundt i en lang række actionfilm, hvor han bærer rundt på enorme skydere og smider om sig med langhårede oneliners. Han har dog tidligere forsøgt sig med komedier – uden det store held – og mere dramaorienteret action (The Last Stand). Men vi har aldrig før set ham i en rolle a la den dybt deprimerede Roman, og Arnie leverer en overraskende god fortolkning af den komplekse mand.

Manuskript og instruktion står det desværre værre til med. Trods det udfordrende plot mangler Aftermath både nerve, retning og dramaturgisk fremdrift. Historien bygges ikke op, men driver snarere retningsløst af sted, og vi kommer heller ikke ind under huden på personerne, men skraber kun i overfladen. Et godt udgangspunkt for en dramatisk film ødsles desværre bort.

Nej, hvis du vil se en god film om at tackle ulykker, tab og savn af den nærmeste familie, så vælg i stedet Fearless eller Missing.

Vi ved ikke, hvad Scanbox har gjort, men billedkvaliteten på Aftermath er som at se en slidt VHS fra midten af 1980’erne. Lydsporet er en tand bedre uden dog at imponere. Intet bonusmateriale.

picture1
<
>
(Foto: Universal/Sony)

Fakta

Blu-ray
Release: 31. august 2017
Instruktion: Elliott Lester
Med: Arnold Schwarzenegger, Scoot McNairy, Maggie Grace, Judah Nelson, Larry Sullivan, Martin Donovan
Genre: Thriller
Land: USA
År: 2017
Tid: 1:34 timer

IMDB Rating

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Disney fortæller den “sande” historie om det utrolige serumløb i Alaska for næsten hundrede år siden.
    Så er Disney+ lanceret i Danmark, men hvad skal du se på tjenesten?
    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.