Anmeldelse: 12 Years a Slave

Ubehagelig dramaklassiker

I 1841 bliver Solomon Northup, en fri sort mand, brutalt bortført fra Nordstaterne og ender i Louisianas slavehelvede. Foran ham venter en ulidelig kamp for at overleve, blive troet – og bevare sin værdighed.
Karakter
Drama
12 Years a Slave
Annonce
Annonce
forfatter

Efter at to lykkejægere (som påfaldende minder om Ræven og Katten fra Pinocchio) har solgt ham videre, bliver Solomon vist frem som et stykke velhængt kød på slavemarkedet i New Orleans. En kynisk slavesælger (fremragende portrætteret af Paul Giamatti) faldbyder sine “præmietyre” og praler af deres styrke, ranke ryg og flotte tænder. Plantageejere kommer langvejsfra for at sikre sig den bedste “arbejdskraft”.

Solomon bliver købt af en tilnærmelsesvis human plantageejer (Cumberbatch), som ser noget særligt i ham og derfor viser ham en vis grad af tillid og medmenneskelighed. En medmenneskelighed, der gør det så meget desto sværere at forstå, at han kan leve med sig selv som slaveejer. En af filmens stærkeste øjeblikke er, da Eliza (som blev solgt sammen med Solomon og skilt fra sine to små børn) grædende ankommer til plantagen, hvorpå husets fru siger: “Noget at spise og lidt hvile, og børnene vil snart være glemt.”

Imellem alle grusomhederne, når det ser sortest ud for Solomon, flygter han i tankerne tilbage til sit gamle liv – et liv, som vi brutalt bliver revet væk fra, når han igen stå ansigt til ansigt med ondskaben sat i system og den utrolige foragt for menneskeheden og livet. På denne måde lykkes det instruktøren Steve McQueen at skabe kontraster og mere liv i en ellers lineær historie.

Midt i al elendigheden tager McQueen sig tid til at favne det smukke, næsten mytiske Louisiana-landskab. Vi får lange scener med nydeligt lys og foto af Sean Bobbitt, idet han svæver over det smukke sumplandskab. Et varmt og ugæstfrit landskab, hvor de sorte må arbejde dagen lang med at høste sukkerrør og bomuld. Men igen er filmen fyldt med kontraster. Da Solomon pludselig slår igen, bliver vi ukomfortabelt vidne til hans afstraffelse, hvor han i timevis må stå på tæer, halvvejs hængt i et træ, mens livet omkring ham går sin vante, sorgløse gang. Solen går ned, og Solomon bliver solgt til den tyranniske Edwin Epps (Fassbender).

12 Years a Slave er Fassbenders tredje film med McQueen, og han har tidligere tryllebundet os med sit skuespil i Shame og Hunger. Her går han linen helt ud – måske lidt for langt, men det er i så fald ikke hans skyld, men manuskriptet, der gør ham til et endimensionelt monster og en psykopat. Det er omkring ham og hans behandling af slaverne, at resten af ​​filmen spinder sin historie – og det er ikke noget pænt portræt!

Annonce

Filmens store styrke er, hvor hverdagsagtigt og ordinært det lykkes at skildre slaveriet. Selv blandt de “gode” slaveejere er det blevet en del af kulturen og samfundet, som de tager for givet og ikke tænker over. De sorte er andenklasses mennesker – ikke værdige til andet end at være en hvid mands ejendom og trælle for ham hele livet, og de kan behandles, som det passer “ejeren”.

I fremstillingen af dette liv er Chiwetel Ejiofor et fund i hovedrollen. Han kan udtrykke utrolig meget med kun mimik og ængstelige øjne – uden antydning af overspil.

Filmen blev nomineret til hele ni Oscars og løb med den fornemste af dem alle, Årets bedste film, og det er langtfra tilfældigt: 12 Years a Slave er en film, som i den grad passer til the Oscars. Baseret på en sand historie, med fokus på undertrykkelse og en “umulig” kamp for overlevelse, svulstig musik og et episk drama, der ved, præcis hvilke knapper der skal trykkes på for at spille på vores følelsesregister.

Medproducent Brad Pitt skulle have holdt sig langt væk fra selve filmen; hans rolle er et mærkeligt brud på historien og virker utilfredsstillende. Desuden har McQueen et lidt for stort behov for at vise eksplicit vold. Vi kan sagtens forestille os de smerter, som Patsey (Lupita Nyong’o, der vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle) lider, ved at høre hendes skrig og se hendes ansigt, uden at vi behøver at se, at huden er et åbent kødsår helt ind til rygsøjlen.

Billed- og lydkvaliteten (dts-MA 5.1) er gennemgående virkelig god, bortset fra enkelte meget mørke scener, hvor detaljerne drukner. Som bonus får vi en kort dokumentar om soundtracket samt den fremragende og fascinerende bag-om- filmen 12 Years a Slave: A Historical Portrait med en række interviews med folk både foran og bag kameraet.

Annonce

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Fakta
  • Release: 28. maj 2014
  • Instruktør: Steve McQueen
  • Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Lupita Nyong’o, Michael Fassbender, Sarah Paulson, Benedict Cumberbatch, Paul Dano
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 2:14 timer
IMDB Rating
12 Years a Slave (2013) 2h 14min | Biography, Drama, History | 31 January 2014 (Norway) Summary: In the antebellum United States, Solomon Northup, a free black man from upstate New York, is abducted and sold into slavery.
Countries: UK, USALanguages: English

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Historisk Golden Globe til afdød stjerne.
Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den nye, internationale streaming-tjeneste Paramount+ kommer snart til Norden. Nu er prisen (og noget af indholdet) klar.
Årets første forårsmåned byder på lysere dage og masser af spændende indhold fra streaming-tjenesterne.
Hvad nu hvis det var Sovjetunionen, der først fik sat en mand på Månen?
Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.