TEST: DeLonghi La Specialista Touch EC9455.M

DeLonghi har stor succes inden for fuldautomatiske espressomaskiner, men er også begyndt at røre på sig inden for markedet for semiautomatiske, men stadig brugervenlige, espressomaskiner. Et marked, som Sage længe har domineret med maskiner som Touch Impress og Oracle Jet.

Og ligesom sin storebror DeLonghi La Specialista Maestro byder den nye La Specialista Touch på mange brugervenlige egenskaber. Kværnen registrerer automatisk (med input fra brugeren), når den korrekte mængde kaffe er opnået, og husker det til næste gang. Touchskærmen guider dig gennem de første par skud og hjælper endda med at finde de korrekte indstillinger via dine svar på spørgsmål om typen af kaffebønner, og løbende smagstest.

Når du er tilfreds med kaffen, kan du lade maskinen skumme din mælk til den ønskede tekstur. Den klarer både almindelig mælk og plantemælk og kan indstilles til fire niveauer af temperatur og fem af skummængde.

Byggekvalitet og tilbehør

Med undtagelse af en knockbox til at slå kaffegrums ud i, følger det meste tilbehør med. Mælkekande og tamper er selvfølgelig inkluderet, men også en lille måtte, som beskytter dit bord mod mærker, når du tamper kaffen ned i portafilteret. En lille luksus, som alle maskiner burde have. Derudover får man en slags “krave”, som sættes oven på portafilteret.

Ud over at minimere mængden af kaffe, som misser filteret og ender på bordet, fungerer den også som guide til den rette dosis. Når man tamper kaffen ned gennem kraven og oven på kaffen i filteret, kan man på kraven aflæse, om man skal have mere eller mindre kaffe i. En fin løsning, som dog tvinger en til at bruge kraven hver gang.

Brugeroplevelse

Brugeroplevelsen i La Specialista minder meget om den i Sage-maskiner, bare med lidt mindre kærlighed. Tilbehøret, knapperne og især kværnindstillingen føles plastikagtige, og maskinen som helhed virker mindre premium end eksempelvis Sage Impress Touch (som kostede mere, da den blev lanceret, men nu kan findes til samme pris). Specialista Touch har ikke en indbygget tamper-arm, som hjælper med dosering, forbedrer brugeroplevelsen og holder kaffegrums væk fra køkkenbordet, ligesom du gør i Impress og den større Maestro.

Selve menuen på den gode, men ikke lynhurtige touchskærm, er nem at navigere i.

Man vælger en opskrift fra forsiden og mødes herefter af tre knapper, der hver især styrer kværn, kaffebrygning og mælk. Du kan tidsindstille kværnen og vælge mellem forskellige mængder af kaffe samt temperatur og tekstur af mælken (eller plantemælken). Der er også en “MY”-funktion, hvor den brygger, indtil du selv stopper den. I teorien skal du ikke gøre meget andet end at indstille kværnen (eventuelt med hjælp fra Bean Adapt), finde den korrekte dosis og så spore dig ind på den rette mængde færdig espresso. Maskinen husker dine valg. Den varmer desuden op på kortere tid, end det har taget mig at skrive denne sætning.

Middelmådig kværn

Den største udfordring med brugeroplevelsen i La Specialista Touch er kværnen.

Som vanligt er maskinen testet med min favoritbønne til espresso, Black Death fra Riccos. Bønnen er, som navnet antyder, ret mørkristet (for specialkaffe i hvert fald) og kræver derfor ikke en absurd fin malingsgrad. Alligevel må jeg skrue kværnen helt ned på fineste indstilling for at få det ønskede flow. Det er et stort problem, hvis man vil prøve at brygge mere lysristet kaffe.

Og selv hvis den kunne kværne finere, er der desuden kun 15 indstillinger, hvilket som minimum er 15 for lidt. En stor del af udfordringen med espresso handler om, at selv meget små variationer i malingsgraden har en stor indflydelse på, hvor hurtigt vandet løber gennem kaffen, og derfor hvordan kaffen smager. 15 indstillinger er simpelthen ikke nok til at kunne ramme præcist, og det afhænger meget af held, om kaffen bliver rigtig god.

Kaffe og mælk

Når man rammer rigtigt med kværnen, er espressoen af god kvalitet. Den koniske kværn giver bønnerne en sirupsagtig tekstur og rigelig sødme, når temperaturen er skruet ned på 90 grader, Dette er langt bedre end en fuldautomatisk maskine. Jeg foretrækker kværnen (og derfor også kaffen) i Sage Impress Touch, men det kan meget vel skyldes, at den kan indstilles mere præcist og derfor får mere ud af kaffen. Generelt skal man arbejde for at få det meste ud af La Specialista, da man må kompensere for kværnens manglende finindstillinger ved at være meget præcis med, hvor meget vand der løber gennem kaffen.

La Specialista klarer både plantemælk og komælk automatisk med gode resultater. Den kan i begge tilfælde opnå det fine mikroskum, som er nødvendig for latteart. Der er, af en eller anden årsag, to damparme, hvilket er lidt besværligt at rengøre hurtigt med en våd klud, men det er stadig en lille pris at betale for automatisk mælkeskum. Det tager systemet 1 minut og 30 sekunder at dampe en fyldt kande mælk, hvilket er nok til en mellemstor latte.

Konklusion

DeLonghi La Specialista er fyldt med gode automatiske egenskaber, men selve mekanikken i kværnen gør det svært at overlade styringen til maskinen.

Det hele fungerer lige akkurat med en god mørkristet bønne, en kaffevægt og en opmærksom barista. Men det går lidt imod ideen om en “nem” espressomaskine. Hvis selve kværnen var bedre, ville man kunne overlade mere til automatiseringen, men skal man have god espresso ud af La Specialista, må man altså kæmpe for den. Det giver på alle måder mening at rette sin opmærksomhed mod maskiner fra Sage i samme prisklasse, hvor både brugeroplevelse og selve maskinen er på et højere niveau.