TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Sony a7R IV

Af / 20/10/2020 - 12:00
Sony a7R IV

For mange vil Sonys dyreste kamera være det perfekte valg, men det er ikke det perfekte valg for alle. Den høje pris gør a7R IV utilgængeligt for de fleste, men for fotografer, der har brug for ekstrem opløsning, høj skudtakt og vanvittig god autofokus, er Sony-kameraet måske alle pengene værd.

Med hele 61 megapixel opløsning kombineret med 4K-video, billedstabilisering, lynhurtig autofokus og omfattende vejrbeskyttelse er a7R IV et glimrende valg for naturfotografer.

Men ikke kun dem. Til studie-, portræt-, bryllups- og modefoto samt andre jobs, der kræver høj opløsning – godt understøttet af næsten perfekt øjenfokus og høj skudtakt – kan a7R IV være lige i øjet. For det har et es oppe i ærmet, nemlig ekstra høj opløsning, som giver op til 240 megapixel.

Kameraet kan optage 4K 25 fps video med 100 Mbit/s – enten i APS-C-format, som beskærer billedfladen (Super35), eller fra hele billedfladen uden beskæring. Det sidste ved at kombinere video-feedet med Pixel Binning. Video kan gemmes i 8 bit internt, og det er det samme, man får fra HDMI-udgangen.

Det understøtter også S-Log- og HLG-profiler, Focus Peaking og zebramønster for bedre kontrol over efterbehandling, skarphed og eksponering. Og så har det mikrofonindgang, hovedtelefonudgang, HDMI-udgang og USB 3.1 med opladning. Hvis man vil have bedre videoegenskaber, kan man overveje Nikon Z7, Sony a7S II eller Panasonic Lumix S1H.

Konklusion

a7R IV er Sonys bedste kamera for fotografer, der vil have maksimal skarphed, fornem farvegengivelse – også på jpeg – og klasseledende øjenfokus.

For portræt- og bryllupsfotografer er det alle pengene værd, og studiefotografer kan boltre sig i detaljeskarpheden fra 240 megapixel.

For dem, der fotograferer dyreliv eller sport, eller har brug for et videokamera, er det næppe det rigtige kamera. Men hvis man vil kombinere optimal billedkvalitet med god skudtakt og fejlfri følgefokus, så er a7R IV det bedste valg. (LS)

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere