Vi kårerVelkommen til Utmark, 1. sæson

Brødrene Coen møder Twin Peaks i Finnmarken

forfatter

Instruktør Dagur Kári og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson har med Velkommen til Utmark skabt den herligste, særeste, sjoveste, mest rørende og afgjort bedste lokalt producerede HBO Nordic-serie hidtil.

Halvvejs inde i episode 1 sidder vi med en lidt usikker fornemmelse – er det her en fuldstændig overdrevet, karikeret parodi på norske landsbytosser eller noget genuint og ægte? Efter episode 2 er vi frelst!

Historien foregår en lille bygd langt oppe i den nordnorske vildmark, hvor man lever af rensdyr, fårehold, spritsmugling og alfonseri.

Hovedkonflikten står mellem den triste, alkoholiserede fårebonde Finn (Tobias Santelmann, Exit) og den samiske rensdyrhyrde Bilzi (Stig Henrik Hoff). Bilzis hund har i en årrække groft forsynet sig af Finns fåreflok – til ejerens udelte fornøjelse. Det gavner heller ikke ligefrem naboskabet, at Bilzi gennem længere tid har ligget i med Finns kone, den vakre Siri (Marie Blokhus).

Danske Kim Fupz Aakeson (Den eneste ene, Vitello) har skrevet et fortræffeligt manuskript, der balancerer hårfint mellem saftig ironi, latterliggørelse og ægte mellemmenneskelige relationer og personlige tragedier. At han har indgående kendskab til og forståelse af den norske folkesjæl, har han allerede bevist med Hans Petter Moland-filmene En ganske rar mand og Kraftidioten.

De skæve, lidt ynkelige personer virker så ægte og er skrevet med så meget kærlighed, at vi i den grad bliver revet med. Blikket for detaljer og for menneskelige svagheder, begær og drifter er altid til stede.

Alle personerne har problemer med privatlivet og i større eller mindre grad med indre konflikter og dæmoner – og det kommer der meget humor ud af, idet de gang på gang træffer de helt forkerte valg.

De gør deres bedste med deres skadede personligheder, sårede stolthed og manglende ressourcer for at komme igennem livet og hverdagen. Trist og ofte kulsort, men samtidig forbandet morsomt og indimellem også genkendeligt.

Deres skavanker og imponerende evne til at gøre en allerede vanskelig situation endnu vanskeligere bringer minder om Coen-brødrenes bedste film, ikke mindst mesterværket Fargo (1996). Der skorter ikke på gode intentioner, men tingene går alligevel ad helvede til.

Fordommene florerer – mod dumme finske spritsmuglere, stivnakkede og racistiske samer, homoseksuelle, politimænd, demente, naive kristne, arrogante og uvidende søringer (folk fra den sydlige del af Norge) og bønder, der foretrækker ludere, fordi de er meget mere “uproblematiske”. Intet er helligt – og gudskelov for det i disse krænkelsesparate tider!

Velkommen til Utmark bliver markedsført som en komedieserie, men det er lidt forkert; serien er i langt højere grad et rendyrket drama. Omend du garanteret vil elske de excentriske personer, de herlige dialoger og den befriende originale og ofte absurde humor. (TA)