Hvis beboerne i den kinesiske by Huizhou i 1981 kunne se deres by i dag, ville de næppe tro deres egne øjne. Byen var dengang en lidt træt provinsby med omkring en halv million indbyggere. I dag er den mere end tidoblet i indbyggertal, og topmoderne industribygninger, skyskrabere og store grønne parker gør byen til en buldrende metropol, hvor mulighederne er lige så store som ambitionerne.
Det er her, TCL har sit hovedkvarter. Byen og elektronikgiganten er vokset op sammen; byen takket være de mange jobmuligheder og muligheden for et godt liv i en grøn storby. Og TCL takket være et fokus på evig innovation, et bredt produktsortiment, stærkt design og et stadigt blik ud over grænserne, ud i den verden, der i dag favner alt fra varmepumper til high-end TV’er fra den globale storspiller inden for hjemmeteknologi.

Det kreative liv
Positionen som verdensstjerne havde ingen nok forestillet sig, da den unge ingeniør Li Dongsheng åbnede en fabrik i 1981. Han ville producere kassettebånd til det kinesiske marked. Det dengang helt moderne musikmedie viste sig at være så populært, at virksomheden også begyndte at producere telefoner; altså af den gammeldags slags, der kræver et stik i væggen. Netop telefonerne var årsag til, at TCL fik sit navn – det betød Telecom Corporation Limited. Efterhånden som både fastnettelefoner og kassettebånd gik af mode, blev navnet også et andet. I dag betyder forkortelsen The Creative Life – det kreative liv.
Det navn beskriver køberne, der gerne vil nyde alle de muligheder, der ligger i den bedste elektronik. Og det beskriver TCL selv, der har en udviklingsafdeling, som sørger for hele tiden at holde virksomheden på kanten af det mulige – og udvide grænserne for, hvad der kan lade sig gøre inden for hjemmeteknologi.
Når brandet i dag er et af de allerstørste inden for hjemmeelektronik, er det altså ikke et tilfælde. Og det er ikke kommet ud af det blå, selv om det næsten kan se sådan ud, når man kigger på det nordiske marked. Her har TCL erobret markedet for prisbillige TV med næsten futuristisk teknologi på rekordtid. Men erobringen er støttet af mange års innovation.

Ud i verden
Den ambitiøse ingeniør Li Dongsheng havde nemlig hele tiden øjne for nye muligheder. Kina begyndte at få en købedygtig middelklasse, der ville have underholdning. TCL kastede sig over produktion af TV’er – og så gik det stærkt. Virksomheden åbnede sin egen butik i 1991, og selv om Kina er enormt med en befolkning på mere end en milliard mennesker, blev hjemlandet for lille. Vietnam var det første mål for en ekspansion – det skete i 1999. Andre lande fulgte efter, og allerede i 2005 var virksomheden den største leverandør af farvefjernsyn i verden.
Den position får man ikke uden forretningssans, innovation og et blik mod fremtiden.
Forretningssansen kan man spore flere steder. TCL erkendte hurtigt, at vejen ind i den vestlige verden gik gennem partnerskaber og medejerskaber af lokale brands. Derfor arbejdede virksomheden dygtigt og hurtigt for at skaffe de rigtige aftaler – og de var ikke altid svære at få. For det viste sig, at TCL kunne noget, de færreste andre kan. Virksomheden har nemlig opbygget en helt særlig pipeline, der sikrer prisbillige produkter, uden at der gives køb på kvaliteten. Næsten alle dele af for eksempel fjernsyn bliver produceret in-house – fra de ultratynde frames over skærmene og til den hardware og software, der sikrer høj kvalitet i hjemmeunderholdningen.

Bannerfører
Produktionssystemet er i sig selv et udtryk for innovation. Men for alle os, der holder af god elektronik til hjemmet, er det nok mere interessant at tale om de produkter, der er blevet til eller forbedret på grund af TCL’s indsats. Fra 1993, hvor TCL lancerede det første 28-tommers TV i Kina over 2019, hvor virksomhedens eksperter udviklede MiniLED, der skabte biografbilleder på TV-skærmene derhjemme, og til i dag, hvor AI og stadigt stærkere displays viser vejen mod fremtiden.
At virksomheden også er god til at få øje på nye markeder, er nærmest en selvfølge. I Norden er der fokus på den helt særlige kvalitetssans, som mange af os har – vi vil have den fedeste teknologi til de lange vinteraftener, og de fleste af os er prisbevidste nok til, at vi helst ikke vil betale alt for meget for varerne. Den nordiske smag for gennemført design er også et sted, hvor TCL rammer helt plet – ikke mindst, fordi de mange forskellige produkttyper giver mulighed for en samlet designlinje hele boligen igennem.
Produktporteføljen bliver bare større – vaskemaskiner med revolutionerende tromler, soundbars, der skaber helt nye lyduniverser og varmepumper, der giver grønnere varme og høj komfort til hjem verden over. Men selv om hjulene ruller hurtigt, er der aldrig mere tempo på, end at teknologierne er gennemtestede, inden de lander hos forbrugerne.

Øje for markedet
TCL har øje for markedet – og øje for de behov, der er. Du har sikkert bemærket, hvordan TCL pludselig er blevet en markant brik i den hjemlige TV-verden, både med klassiske skærme og med MiniLED i storformat. Og snart vil du sikkert også bemærke det med køleskabe, tørretumblere, ja alle mulige smarte løsninger til hjemmet. For når TCL rykker ind på et nyt marked, går det stærkt.
Li Dongsheng står stadig i spidsen for TCL. Og han har sammen med sine 75.000 ansatte stadig næse for at opfylde kundernes ønsker med teknologi, de end ikke havde kunnet forestille sig var mulig.

