TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Kanto Audio opgraderer hele flåden og lancerer nyt flagskib

Kanto Audio har netop præsenteret det nye flagskib Tuk Grand og givet deres populære Yu-serie en teknologisk opdatering.

Kanto Audio opgraderer hele flåden og lancerer nyt flagskib

Det canadiske højttalermærke Kanto Audio har valgt at ryste posen grundigt ved dette års AXPONA-messe. For dem, der har vænnet sig til mærkets karakteristiske, næsten buttede design med de bløde kanter, er der tale om et mindre kulturchok. Den nye generation af højttalere vinker nemlig farvel til de afrundede hjørner og goddag til en strammere, kvadratisk geometri.

Tuk Grand

Hovedpersonen ved præsentationen var uden tvivl den helt nye topmodel, Tuk Grand. Som navnet antyder, er der skruet op for det meste. Tuk Grand er bygget over læsten fra den oprindelige Tuk, men har fået et betydeligt større kabinet og dermed mere indre volumen. Det skulle ifølge producenten give en mere massiv lydscene og en dybere basgengivelse end tidligere.

Kanto Audio Grand
Tuk Grand er topmodellen – men stadig i overkommelig størrelse. (Foto: Kanto Audio)

Hjertet i højttaleren er stadig en AMT-diskant (Air Motion Transformer), som dog er blevet forfinet i de nye modeller for at sikre en mere afbalanceret klang. Den aktive udgave leverer 160 watt RMS og er udstyret med moderne bekvemmeligheder som Bluetooth 5.4 med aptX HD og en USB-C port.

Vitaminer til de gamle kendinge

Det er dog ikke kun toppen af kransekagen, der får opmærksomhed. De populære Yu4 og Yu6 samt den almindelige Tuk er også blevet redesignet fra bunden. Ud over det nye, skarpere ydre har Yu-modellerne fået opdateret deres indmad med nye enheder, DSP-tuning og forbedret elektronik. Det betyder blandt andet, at de nu også understøtter USB-C og har fået opgraderet deres Bluetooth-forbindelse.

Designændringen fra runde til skarpe hjørner er ikke kun for et syns skyld. Det hjælper også med at reducere diffraktion fra kanterne.

Annonce
TUKGG2_Front TUKG2_Front YU6G2_Front YU4G2_Front
<
>
Tuk Grand. (Foto: Kanto Audio)

Sommerferie med ny lyd

Hele den nye flåde forventes at lande i butikkerne i løbet af sommeren. Som det efterhånden er kutyme hos Kanto, kan man vælge mellem udgaver med indbygget forstærker eller de passive versioner, hvis man foretrækker at bruge sin egen forstærker.

Kanto Audio Yu4
Højttalerne fås både i passive udgavr og med indbygget forstærker. (Foto: Kanto Audio)

Priserne (Vejl. EU) for de mest populære aktive modeller ser således ud:

  • Yu4: €399,99 (ca. 3.000 kr.)
  • Yu6: €499,99 (ca. 3.750 kr.)
  • Tuk: €799,99 (ca. 6.000 kr.)
  • Tuk Grand: €899,99 (ca. 6.750 kr.)

Hvis du er mere til de passive varianter, starter priserne ved €229,99 (ca. 1.725 kr.) for en Yu4. Farveudvalget fejler heller ikke noget, og du kan vælge mellem alt fra klassisk valnød til mere iøjnefaldende farver som “Ice Blue”, “Green” eller “Butter”.

Læs også Nyhed: Kanto Audio lancerer sin første pladespiller: Mød Obi3 Den canadiske producent er kendt for aktive højttalere, men lancerer en pladespiller, Kanto Audio Obi3, med Bluetooth til en yderst skarp pris.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 8.000 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Andrew Jones' mest personlige højttaler nogensinde

Svensk forårssol til stuen

Dansk lyd-ikon gør comeback

Ø Audios dyreste højttaler nogensinde

High-end i reolen

Ægte Q-board med de nye QLN Prestige Three og Five Gen 2

B&O's vildeste højttaler bliver endnu vildere (og dyrere)

Bærbar bas og kunstig selvtillid

Messesucces for Xavian

Trådløs lyd i nye klæder

Slut med ineffektivitet: Her er Clarity som gulvhøjttaler

Kraftfuld og bærbar partyhøjttaler fra Marshall