TEST: Fiio K17

Fiio Electronics Technology Company, som er det fulde firmanavn, blev grundlagt for snart 20 år siden, i 2007, i Guangzhou i Kina. Målet var, lige fra starten, at udvikle og fremstille prisvenlige, men frem for alt højkvalitetsprodukter og dermed hæve barren for, hvad Made in China kan betyde.

Det er i høj grad lykkedes, ikke mindst inden for det bærbare område, hvor Fiios små, dedikerede musikafspillere har en dominerende position – fra overkommelige modeller til ren luksus. Sortimentet omfatter også blandt andet de smidige CD-afspillere, som blev introduceret i slutningen af 2025, samt desktop-enheder og netværksafspillere som den relativt nyligt lancerede S15.

 

 

Fiio K17

Den testede K17 er udført i et solidt halvformat med tydeligt fokus på skrivebordet. Hele kabinettet er i metal, og fronten er i forholdsvis tyk, støbt aluminium. Den brugervenlige touchskærm er næsten 4 tommer stor, og man navigerer mellem menuerne ved at swipe frem og tilbage. Derudover findes Fiios Control-app, desktop-indstillinger samt en medfølgende fjernbetjening.

Den højre drejeknap styrer volumen og kan i standardtilstand også slukke skærmen ved tryk. Til venstre sidder indgangsvælgeren, som skifter mellem Streaming, Local Play, USB, Optical, Bluetooth, Balanced in, Line in og Coaxial. Skærmen viser også, om den indbyggede EQ er aktiv, samt filtype (PCM, DSD eller MQA) og samplingsfrekvens.

De tre knapper nederst til venstre er tænd/sluk, valg af lyttetilstand (pas på LO, som bypasser volumenkontrollen…) samt valg af gain i fem trin – fra lav til ultrahøj – tilpasset hovedtelefonerne.

Til højre sidder en USB-C-indgang, efterfulgt af hovedtelefonudgangene. K17 er en meget komplet enhed med tydeligt fokus på hovedtelefoner, og man kan vælge mellem 6,35 mm jack, balanceret 4,4 mm og fuld størrelse 4-pins XLR.

På bagsiden findes stort set alle tænkelige digitale indgange – inklusive USB-C til computer – samt både balancerede XLR- og almindelige RCA-udgange til forstærker eller aktive højttalere. K17 er først og fremmest en hovedtelefon-DAC, men har også en indbygget afspiller – dog begrænset til Roon og AirPlay. Især Android-brugere vil savne UPnP og/eller Chromecast.

I den omfattende menu kan man vælge mellem seks digitale filtre, men forskellene er svære at høre i praksis. Mere interessant er EQ’en med syv presets (fx Jazz og Rock) samt 10 brugerdefinerede indstillinger – med en 31-bånds (!) parametrisk (!!) equalizer, hvilket giver klare professionelle vibes.

Det mest bemærkelsesværdige er dog EQ’en med syv forudindstillinger som Jazz og Rock samt 10 brugerdefinerede profiler. Hertil kommer en 31-bånds parametrisk EQ, hvilket giver meget gode muligheder for finjustering.

For at gøre dette uden at forringe signalet benytter Fiio et avanceret DSP-chip, en højklassig A/D-konverter og en meget præcis clockløsning med femtosekund-nøjagtighed.

Som USB-DAC understøtter den op til 32 bit/768 kHz, DSD512 og fuld MQA-dekodning.

Fra bunden

Men lad os tage det hele fra begyndelsen og starte fra bunden inde i K17, hvilket betyder den lineære strømforsyning med en solid 35-watts ringkernetransformator og en kondensatorbank på hele 4700 mikrofarad. Ikke dårligt for en hovedtelefonforstærker! Det behøver vel næppe nævnes, at de analoge og digitale dele har deres egne, dedikerede strømforsyninger. Den traditionelle netdel er valgt for at holde støj nede på et minimum.

Og for at nå op på de lovede 2×4 watt har Fiio også satset på diskret forstærkning i klasse AB, også til lavimpedans-hovedtelefoner, ved hjælp af ON Semiconductor MJE243/253-transistorer.

Kort sagt kan man sige, at Fiio K17 i princippet på alle måder er bygget som en »almindelig« integreret forstærker, og det burde ikke være noget problem at køre mere letdrevne højttalere via hovedtelefonudgangene, hvis man nu skulle have lyst til det.

Der er uendeligt meget at fortælle om det meget ambitiøse indre i K17, men et eller andet sted må man alligevel sætte punktum, men ikke helt endnu. Vi slutter med at sige, at dette er en gennemført afbalanceret konstruktion, helt ned til de dobbelte, 8-kanals DAC-chips af den bedst mulige slags fra AKM, nemlig to stk. AK4499, en til hver kanal, sammen med et AK4191 Delta-Sigma Modulator-chip.

Sidst, men ikke mindst: lad dig ikke narre til at forveksle denne testede hovedtelefon-DAC med den betydeligt billigere, men meget lignende K15-enhed, som har et betydeligt lavere niveau på stort set alle komponenter, det vil sige den mest (lyd)kritiske hardware.

 

Sammenligninger

Ligesom da jeg tidligere har haft hovedtelefon-DAC’er til test og sammenlignet dem med Sennheisers trofaste forstærker HDV 820, lyder også Fiios ambitiøse K17 lidt fyldigere, større og på mange måder pænere end den tidligere nævnte, som til gengæld modvirker dette med slagkraft og stramhed i overflod, ja, lidt mere attack i lyden generelt, vil jeg sige.

En lidt uretfærdig sammenligning, da Sennheiser-enheden koster omkring det dobbelte og i endnu højere grad er bygget som en kampvogn – men på den anden side slet ikke kan prale af en lige så omfattende liste over hverken funktioner eller tilslutningsmuligheder.

Man kunne sige, at det rent lydmæssigt i høj grad er en smagssag, men faktum er, at tonalt set passer Fiio K17 nok bedre til Sennheiser HD 800S, da den giver de stramme hovedtelefoner en smule ekstra varme og klangbund i gengivelsen.

Som jeg tidligere har fortalt, er der hele fem forskellige indstillinger til at tilpasse hovedtelefonernes følsomhed, og store, højimpedante Sennheiser HD 800S kan med fordel drives på den højeste eller næsthøjeste indstilling, ellers er der en »risiko« for, at man ikke kan spille lige så højt, som man ønsker, og som de lovede 2×4 watt burde kunne levere.

Ingen problemer

Lad mig sige det sådan her: der er slet ingen problemer med at drive HD 800S fuldt ud, til stort set hvilket (usundt …) niveau man vil. Jeg har ikke kunnet prøve det, men jeg tør godt love, at der heller ikke vil være nogen problemer med (endnu) mere trægt drevne magnetostatiske hovedtelefoner.

Med balanceret tilslutning af HD 800S til K17 sætter jeg dem måske hellere på mellemniveauet, muligvis den næsthøjeste forstærkningsgrad.

Og den lever bestemt op til den balancerede konstruktion, når hovedtelefonerne også tilsluttes balanceret. Det giver, ud over højere lydniveau, mere dynamik, mere kraft, men som sagt frem for alt mere dynamik, med bedre kontraster og en endnu mere kompakt stilhed mellem tonerne. Når jeg tilslutter det almindelige, ubalancerede kabel igen, opstår der også en vis antenneeffekt med let forstyrrende, susende lyde. Sådan er det ikke med den balancerede tilslutning, ikke det mindste.

Hvor meget bedre det bliver med balanceret drift af hovedtelefoner er et varmt debatteret emne, men når man som her, med denne Fiio K17, har en i princippet gennemgående balanceret konstruktion, hele vejen ned til dobbelte, helt separate DAC-chips, ja, så burde det eneste rimelige være at fortsætte på det balancerede spor, som desuden har mindre antenneeffekt i tilslutningen …

Det er svært at rette nogen fornuftig kritik mod Fiio K17, rent lydmæssigt, da den gør det meste rigtigt, ikke mindst med en gennemgående balanceret signalvej. I betragtning af ydeevne og funktioner føles prisen meget berettiget.

Konklusion

Dette er en meget avanceret hovedtelefon-DAC med lyd og funktioner, der mere end rigeligt retfærdiggør den relativt høje pris. Konstruktionen er meget ambitiøs med blandt andet en lineær strømforsyning og to højkvalitets DAC-chips. For ikke at tale om den 31-bånds parametriske equalizer …