Et par gode hovedtelefoner har brug for en forstærker, der kan drive dem. Her snakker vi ikke om lavpris-hørebøffer til en tudse eller deromkring – med dem kommer du da sikkert langt nok med hovedtelefonudgangen på din eksisterende forstærker, og du får måske også acceptabel kvalitet fra udgangen på en Macbook.
Men dyrere hovedtelefoner fortjener altså noget bedre. Ellers vil du straks mærke, at de enten ikke kan drives højt og kraftig nok, eller at du får ikke den lydkvalitet, du føler, du betalte for. Årsagen er at lydkilden – og ikke mindst hovedtelefon-forstærkeren – ikke kan vedligeholde en tilstrækkelig god kvalitet.
High-end kræver high-end
Dyrere hovedtelefoner – og her mener jeg typisk dem til 3-4000 kroner og opefter – kræver en ordentlig hovedtelefon-forstærker for at give den optimale lyd. Du vil sikkert også blive overrasket over, hvor meget bedre et par billigere bøffer kan lyde med en kraftfuld forstærker, men det ville være lidt mærkeligt at bruge over seks tusind kroner på en FiiO K9 Pro ESS, hvis planen bare er at koble den til nogle hovedtelefoner til et par tusindlapper. Så lad os holde os til premium-klassen her.
Dobbelt-DAC’er
Ombord i FiiO K9 Pro ESS finder du to parallel-koblede DAC-chips af typen ES9038PRO, som er flagskibet til ESS. De er begge ottekanals DAC’er, men tanken er, at hvis man slår kanalerne sammen, så sænker man støjgulvet. I dette tilfælde kan man sænke støjgulvet fra allerede lave -132 dB, til næsten ikke-eksisterende -140 dB.
Originaludgaven af FiiO K9 Pro brugte DAC’er fra AKM, men efter at DAC-fabrikken nedbrændte, har FiiO, som så mange andre producenter, skiftet leverandør. ESS er for mange således det foretrukne valg.
Separat digital og analog del
Strømforsyningen er lineær og med ringkernetransformator. Ikke noget med Klasse D her. Desuden har den digitale og analoge del fået hver sin strømforsyning, og er derfor separeret fra hinanden i kredsløbslayoutet, så der er mindst mulig indbyrdes elektromagnetisk påvirkning.
Kraftig forstærker
Har du et par 32 ohms hovedtelefoner, og tilkobler dem balanceret med 4-pins XLR eller 4,4 mm Pentaconn-kontakt, så kan K9 Pro ESS byde på 2,1 watt før den går i hørbar forvrængning. Det er meget mere end de fleste har brug for, i forhold til at de fleste hovedtelefoner har en følsomhed på cirka 100 dB med én milliwatt. Noget som igen giver et lydtryk på rundt regnet 120 dB med én watt forstærkerkraft!
Rigeligt med tilslutningsmuligheder
Hvis man har det som mig, og gerne vil kunne forbinde mange forskellige lydkilder, så har FiiO tænkt på det meste. Computeren kan kobles til USB-B-indgangen, og derved får du op til 384 kHz opløsning. Den kan også dekode MQA-filer direkte, og dermed give højopløst lyd fra blandt andet Tidal.
Andre lydkilder kan forbindes med koaksial eller optisk digitalindgang, og hvis du vil streame musik trådløst fra mobilen, så sidder der minsandten også en Bluetooth-modtager i den. Denne understøtter AAC for iPhone-brugere, mens folk med Android-telefon kan svælge i både LDAC og aptX HD, og dermed nyde en lydgengivelse ganske tæt op ad ægte “CD-kvalitet”. Der er også en analog linjeindgang, hvor du for eksempel kan tilkoble en pladeafspiller. Til dét formål er det muligvis påkrævet at have en phono-forstærker; det afhænger af afspilleren.
Udgange til alle hovedtelefoner
Næsten uanset hvilken type kabel, du har til dine hovedtelefoner, kan du forbinde det her (dog ikke elektrostater). K9 Pro ESS har 6,3 mm ubalanceret udgang (3,5 mm stik kan bruges med overgang), samt både 4,4 mm og 4-pins XLR balancerede udgange. Det eneste, der således mangler, er 2,5 mm balanceret og doble 3-pins XLR-udgange. Men det er også så specielt, at de færreste har brug for det. Så hellere købe et nyt kabel til hovedtelefonene.
Variabel og låst line out
Hvis du vil indsætte FiiO-forstærkeren i et hi-fi-anlæg, kan du glæde dig over at K9 Pro ESS også fungerer som en forforstærker. Den har både ubalanceret RCA ud, samt også balanceret XLR. Så er det lidt dumt, at den ikke samtidig kan styres af en fjernbetjening. Den kan også indstilles til ren line out, og fungere som en DAC til en integreret forstærker.
Masser af kraft, masser af sjov
Jeg har faktisk haft FiiO-forstærkeren til låns siden før jeg tog på sommerferie i juni, så jeg har haft god tid til virkelig at teste den i detaljen. I samme periode har jeg kigget på både T+A HA 200, Burson Soloist 3X Grand Tourer (test på vej) og McIntosh MHA200 (test på vej). Jeg har også brugt mine egne Sennheiser HDV 820 og Auralic Taurus hovedtelefoner, så jeg har med andre ord haft et godt grundlag for at kunne sige noget om nøjagtig hvilket niveau, FiiO-forstærkeren ligger på.
Det allerførste, man lægger mærke til, er hvor fint forstærkeren kontrollerer hovedtelefonene. Man ville ikke have gættet på at de planmagnetiske Audeze LCD-5 havde så lav en impedans som 14 ohm, for lige netop dét gør dem lidt forvrængede i mange forstærkere. Har forstærkeren for høj udgangsimpedans, vil det resultere i en indelukket diskant og desuden en mere markant forvrængning. Men FiiO-forstærkeren driver dem som om den aldrig har gjort andet, med meget god musikalitet, og hvor vældig meget af magien i mellemtoneområdet kommer frem.
Anna of the North’s fine popsang Sing, afspillet fra Roon på min Macbook Pro og forbundet til USB-B-indgangen, lyder som en drøm af skønne vokaler, og hvert eneste anslag af guitarstrengene er tindrende klart. Strygerarrangementet i baggrunden kan man normalt nemt overhøre, men her står det meget tydeligt frem.
Til sammenligning er den tre gange dyrere rørforstærker McIntosh MHA200 et sammensurium af forvrængningsgrød med de samme hovedtelefoner.
Står fint på egne ben
Anne-Sophie Mutters tolking af Clara Shumanns Piano Trio i G moll lyder dejligt, både med LCD-5 men også med HiFiMAN Arya, som har en noget slankere mellemtone, men som samtidig lyder blødere og luftigere. Med Sennheiser HD 800S udvides lydbilledet i alle retninger, og åbner helt nye dimensioner op. Hvilket netop er styrken ved disse hovedtelefoner.
Med Sony MDR-Z1R får jeg den tyngde og slagkraft i bassen, som jeg ved, de kan levere, og der er intet overhovedet at klage over. K9 Pro ESS er med andre ord en fabelagtig alt-i-én-forstærker, som driver alle dine hovedtelefoner med den respekt, de fortjener.
Udfordrer dyrere konkurrenter
Jeg husker, jeg var ganske begejstret for Pioneer U-05 i sin tid. Og selv om den stadig klarer sig fint, er den ikke i klasse med FiiO-forstærkeren.
RME ADI-2 DAC er også et røverkøb til omtrent samme pris. Det er en fremragende DAC, og kan også fungere som forforstærker, og har tilmed fjernbetjening – i modsætning til FiiO. Her kan du også justere på forskellige filterindstillinger, og den har desuden parametrisk EQ, som du får en oversigt over i et display på fronten. FiiO-forstærkeren er mere minimalistisk, og har ikke engang tonekontrol.
Hvis man bruger RME-DAC’en uden at justere på indstillingerne, mener jeg at FiiO stadig er lidt bedre, og ikke mindst kraftigere. Jeg har dog ikke testet dem begge ved siden af hinanden, så tag det med et gran salt. Men RME er først og fremmest en DAC, og kun sekundært en hovedtelefonforstærker, og understøtter derfor ikke balancerede kabler.
Sennheiser HDV 820 er dobbelt så dyr som FiiO, og den lyder nok en del renere i toppen. Men dét forsvarer slet ikke prisforskellen.
Burson Soloist 3X Grand Tourer overgår FiiO-forstærkeren ret tydeligt; dels er den meget mere kraftfuld, og dels har den en forførende varme i mellemtonen, der er direkte vanedannende. Men så koster den også ca. 20.000 kroner, og har ikke indbygget DAC. Det er du så nødt til at købe ved siden af, hvilket du ikke behøver med FiiO.
Af samme grund er det også uretfærdigt at sammenligne med Auralic Taurus, som til ca. 14.000 kroner også mangler DAC. Den er også en omgang kraftigere end FiiO-en, og generelt en smule bedre. Men det manglede da også bare. Men FiiO følger ret godt med i denne kvalitetsklasse, og dermed er den intet mindre end et røverkøb til denne pris.
Konklusion
FiiO K9 Pro er en smart hovedtelefon-forstærker, som både tager sig godt ud på skrivebordet, og som super-effektivt driver så at sige alt indenfor hovedtelefoner. Den har indbygget DAC med indgange til de fleste lydkilder. Analoge ind- og udgange har den også, og den kan bruges som både hovedtelefon-forstærker, forforstærker og DAC i et hi-fi-anlæg.
Lydmæssigt har den kraft nok til at opretholde glimrende kontrol over selv de tungeste basrytmer, samtidig med at den vedligeholder fokus på det, der foregår i mellemtoneområdet. Toneklangen er krystalklar, og tryller musikkens substans frem fra ethvert værk. Hovedtelefonerne får i stærk grad lov til at bestemme lydbilledet, mens forstærkeren står for kontrollen. Og lydopløsningen. Ganske givet den bedste, vi har hørt, i sin prisklasse.
Lyd & Billede mener
En fabelagtig alt-i-én-løsning for hovedtelefoner, samt som forforstærker til desktop’en. Har alle nødvendige tilkoblinger, og driver det aller-meste helt upåklageligt! Havde været endnu mere fantastisk med fjernbetjening.
Vejl. pris 6299 kr
Specifikationer
- Udgangseffekt: 1,1 W (16 ohm), 2,1 W (32 ohm), 281 mW (300 ohm ubal), 1,1 W (300 ohm, bal)
- Indgange: Digital: Optisk (96 kHz), coax (192 kHz), USB-B (384 kHz / DSD256), USB-C. Analog: RCA, 4,4 mm.
- Udgange: 4,4 mm Pentaconn, 6,3 mm, 4-pin XLR, RCA + XLR linje
- Netværk: Nej
- Digital opløsning: 32-bit / 384 kHz
- Streamingteknologi: Bluetooth (aptX Adaptive, LDAC)
- Mål: 7,75 cm (m/ fod) x 20 cm x 22,45 cm (H x B x D)
- Vægt: 2,75 kg
- Farve: Sort
- Web: cilo.dk
En gennemgående god anmeldelse af FiiO K9. Som ejer af selvsamme DAC kan jeg stille mig enig i de fleste synspunkter. Men skribenten (Geir) bør sætte sig mere ind i hvad MQA rent faktisk gør ved lyden før han får det til at lyde som om det er en positiv udvikling for lyd. Man kunne skrive en god og spændende artikel om MQA hvis man satte sig ind i det.