TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apples billigste MacBook nogensinde koster 5.499 kroner

MacBook Neo er Apples svar på Chromebook: en aluminiumsbærbar med Liquid Retina-skærm og iPhone-chip til en pris, der ikke har set sit snit hos Apple før. Den kan forudbestilles nu og er i butikkerne den 11. marts.

Af / 04/03/2026 - 16:12
Apples billigste MacBook nogensinde koster 5.499 kroner

Apple har aldrig solgt en bærbar computer til så lav en pris. MacBook Neo starter ved 5.499 kroner i Danmark – næsten det halve af, hvad MacBook Air koster – og er designet til dem, der vil have en ordentlig bærbar computer uden at skulle bruge mange tusinde kroner på funktioner, de aldrig får brug for.

Hvor MacBook Air M5 er oplagt til studerende og kreative professionelle, og MacBook Pro M5 Pro er møntet på dem med tunge arbejdsgange, henvender Neo sig til et tredje segment: folk der primært surfer, streamer, skriver og videochatter. Altså præcis som samme målgruppe som de billigste bærbare Windows-PC’er – og Googles Chromebooks.

MacBook Neo
Tilslutningsmulighederne er sparsomme: to USB-C-porte og en hovedtelefonstik. (Foto: Apple)

Hvad får man for pengene?

MacBook Neo har et aluminiumsdesign, der minder om resten af MacBook-familien, og fås i fire farver: blush, indigo, sølv og den nye citrus. Skærmen er en 13-tommer Liquid Retina-skærm med en opløsning på 2.408 x 1.506 pixel og en lysstyrke på 500 nit – på niveau med MacBook Air og markant bedre end det meste i prisklassen, oplyser Apple.

Under skærmen sidder A18 Pro-chippen, som kendes fra iPhone 16 Pro. Den har en 6-kernet CPU, en 5-kernet GPU og en 16-kernet Neural Engine til AI-opgaver på enheden. Batteritiden er op til 16 timer, computeren vejer 1,2 kilo og kører fuldstændig lydløst uden blæser.

Til gengæld er tilslutningsmulighederne sparsomme: to USB-C-porte og en hovedtelefonstik. Wi-Fi 6E og Bluetooth 6 er ombord, men Wi-Fi 7, som de nye MacBook Air- og Pro-modeller har fået, er ikke med her.

Annonce
Læs også Nyhed: Apple giver alle MacBook-modeller dobbelt lagerplads og Wi-Fi 7 Hele MacBook-familien er opgraderet på én gang: Air med M5, Pro med M5 Pro og M5 Max. Alle modeller kan forudbestilles fra i morgen og er i butikkerne den 11. marts. MacBook Air koster fra 9.999 kroner, Pro fra 19.999 kroner.

Hvad får man ikke?

MacBook Neo er Apples mest overkommelige bærbare, men det afspejles også i specifikationerne sammenlignet med Air og Pro.

Der er ingen MagSafe-opladning, ingen Thunderbolt 4 eller 5, og lagerkapaciteten er ikke oplyst i pressemeddelelsen. Touch ID er til stede i én af varianterne, men ikke nødvendigvis i grundmodellen.

MacBook Neo
MacBook Neo fås i fire farver: blush, indigo, sølv og den nye citrus. (Foto: Apple)

Pris og tilgængelighed

MacBook Neo kan forudbestilles nu og er tilgængelig fra den 11. marts. Prisen starter ved 5.499 kroner.

Læs også:

Chromebook Plus

Asus vs. Lenovo

I denne test sætter vi to Chromebook Plus-modeller stævne for at finde ud af, hvad de hver især kan tilbyde.

Læs hele testen
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 8.000 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Endelig lander Gemini på din Mac

Nu rammer RAM-krisen prisen

Google sætter fanerne på højkant

Er din router blevet russisk spion?

Dine filer på Google Drive får bedre beskyttelse

USA forbyder alle nye udenlandske routere: Skal du smide din kinesiske router ud?

Toughbook 56 klarer de hårde opgaver

Apple-revolution: MacBook Neo kan repareres!

Din nye PC bliver dårligere end den gamle

Slut med jetmotoren: Nye Acer-bærbare satser på stilhed, batteri og smartere videomøder

Fra uventet budgetbærbar til professionel luksus

Apple udvider MacBook-familien med en ny Chromebook-konkurrent