Anmeldelse: Paradise, sæson 2

Midt på vinteren sidste år lancerede Disney+ en helt ny postapokalyptisk serie fra ingen ringere end serieskaberen Dan Fogelman – ja, selvsamme Fogelman, der blandt andet står bag storsuccesen This Is Us og er executive producer på Only Murders in the Building.

Har du ikke set første sæson af Paradise, bør du ikke læse videre, for afsløringen af hovedplottet vil fjerne meget af det chokerende mysterium, der udfoldede sig i premieresæsonen.

Vi blev kastet ind i en verden efter en altødelæggende katastrofe, hvor en lille gruppe privilegerede magtmennesker har forskanset sig i en underjordisk, kunstig verden i et enormt bjerganlæg i Colorado. Her lever indbyggerne et tilsyneladende bekymringsfrit og lykkeligt liv under ledelse af den joviale og karismatiske præsident Cal Bradford (James Marsden, Westworld). Men da Bradford myrdes i et attentat, begynder facaden at slå revner.

Drabsefterforskningen samler sig hurtigt om den loyale Secret Service-agent Xavier Collins (Sterling K. Brown), som bliver hovedmistænkt. Men hvem er det egentlig, der slår ihjel i “paradiset”? Hvad skjuler den gådefulde leder Sinatra (Julianne Nicholson)? Og hvem står bag den egentlige sammensværgelse?

 

Ført bag lyset

Da vi forlod Xavier, havde han opdaget, at påstanden om, at livet udenfor bunkeren var ubeboeligt, blot var åbenlys propaganda – og at langt fra hele Jordens befolkning gik til grunde i katastrofen tre år tidligere. Og måske er hans kone, Teri (Enuka Okuma), stadig i live.

Han begiver sig derfor ud på en livsfarlig rejse mod Atlanta for at finde hende – og måske afsløre den grimme sandhed.

Serieskaberen er fortsat Dan Fogelman, mens Katie French og Fogelman står bag manuskriptet. Det Fogelman serverer her, er en ganske anderledes sæson end den foregående. Før var hele sæsonen koncentreret om det intense liv inde i bunkeren og jagten på sandheden bag bunkertilværelsen – samt det skjulte liv udenfor.

Alle havde noget at skjule – og en sorg fra en fortid, der var langt lysere.

I anden sæson udvides horisonten, karaktererne og selve Paradise-universet. Vi følger Xavier på en rejse i stil med The Last of Us, hvor han – til hest – både må tage sig af en nyfødt pige og lede efter sin forsvundne kone. Det hele foregår i en lovløs og livsfarlig verden, hvor anarki og den stærkestes ret råder.

Serien undgår dermed den fælde, som mange serier falder i: at gentage sig selv til det trivielle. I anden sæson går Paradise fra intens thriller til eventyrligt spændingsdrama. Men dette er ikke en verden som “New Vegas” i Fallout. Her findes ingen zombier, monstre eller dræbermaskiner – kun helt almindelige mennesker på desperat jagt efter at overleve under barske og lovløse forhold.

Are You Lonesome Tonight?

Vi ser faktisk ikke skyggen af Xavier i sæsonpremieren. I stedet føres vi tre år tilbage i tiden til det helt almindelige liv for den empatiske medicinstuderende Annie (Shailene Woodley, Big Little Lies).

Her får vi en af de mest specielle – og bedste – serieåbninger, vi længe har set. Annie har opgivet medicinstudiet og arbejder nu som turistguide på Graceland, hvor hun søger tilflugt i selve Kongens legendariske residens, da Ragnarok indtræffer.

Hun barrikaderer sig i Elvis’ TV-rum i kælderen sammen med en såret kollega, før hun gradvist vover sig længere frem og nærmest slår lejr i Elvis Presleys ikoniske “Jungle Room”. Resultatet er et nært, varmt og menneskeligt portræt af livsvilje og kampen for overlevelse. Woodley stråler i rollen som et bundløst ensomt menneske under umenneskelige forhold.

Hendes eremittilværelse i luksuriøse omgivelser forstyrres, da den hårdkogte gruppe omkring Link (Thomas Doherty) ankommer til “Graceland”. De har hørt rygter om overlevelsesbunkeren i Colorado og er på vej dertil for at gøre endeligt op med “Alex”.

Via et dramatisk flystyrt og en gruppe hårde typer krydses Annies og Xaviers veje – og sammen begiver de sig ud på jagten efter hans kone.

Tilbage i “Paradise” begynder samfundet at smuldre, da bunkerbeboerne opdager, at de er blevet ført bag lyset. De stiller myndighederne til ansvar. Nye hemmeligheder om byens særlige oprindelse afsløres, og samtidig er Jane (Nicole B. Bloom) mere hensynsløs end nogensinde før. Ingen er sikre.

Mellemmenneskeligt drama

Paradise markerede et gensyn mellem serieskaber Dan Fogelman og hovedrolleindehaver Sterling K. Brown, som tidligere arbejdede sammen på This Is Us. Sammen skaber de ren seriemagi.

Sæson 2 er ikke helt så stramt fokuseret som den første, og enkelte scener føles en smule overtydelige eller overflødige. Tonen er også markant anderledes, for vi undrer os ikke længere over bunkertilværelsens hemmeligheder, men kastes i stedet ud i den brutale overlevelseskamp udenfor.

Her har et menneskeliv ringe værdi – men midt i al elendigheden og magtkampene glimter der stadig glimt af menneskelighed og empati. Alt er ikke – som i mange andre postapokalyptiske serier og film – kulsort.

Der er fortsat noget ubestemmeligt, som lurer i baggrunden – noget der ikke tåler dagens lys – men det er Xaviers personlige drama, der står i centrum. Og Brown er stadig fremragende som den komplekse mand, der er villig til at gøre alt for at beskytte sine nærmeste.

En agent, der tydeligvis har hovedet skruet rigtigt på og et urokkeligt moralsk kompas – men som heller ikke tøver med at bruge rå magt, hvis situationen kræver det. Samtidig bærer han verdens bekymringer på sine skuldre, og hans ekstremt udtryksfulde ansigt afslører ofte mere, end han selv siger.

 

Alle har en skjult agenda

Fra Sinatra til den excentriske agent Jane og den mystiske Link har alle en agenda, der ikke umiddelbart afsløres. De bærer også alle på en fortid, der former deres handlinger og motiver.

Netop Fogelmans evne til at springe frem og tilbage i tid og gradvist opbygge karaktererne gør serien mere troværdig og giver persongalleriet dybde.

Ved hjælp af et stemningsfuldt og talende soundtrack – hvor klassikere subtilt nyfortolkes – trækker Fogelman os ind i karakterernes mørke hemmeligheder. Hvad der driver dem, ved vi ikke i begyndelsen, og vi ved heller ikke, hvem hovedpersonen egentlig kan stole på. Bedrag lurer bag hvert hjørne.

Selv om sæsonen ikke er helt så original eller chokerende som den første, leverer Fogelman & Co. endnu en bundsolid serie, der både underholder og overrasker. Alt sammen serveret med fremragende skuespil, skarp dialog og et fascinerende – og skræmmende – univers. 5 stjerner.

Anden sæson af Paradise havde streamingpremiere på Disney+ den 23. februar, med sæsonfinale den 30. marts. Sæsonen består af otte episoder, og anmeldelsen er baseret på de første syv.

Fogelman har allerede antydet, at han planlægger en tredje sæson.