Hvis du kan lide at tage lange brusebade for at slappe af, men bekymrer dig om vandforbruget, er det amerikanske firma Kohlers nye Anthem Evo Cycle smart shower måske noget for dig.
Systemet fungerer sådan, at den i starten kun bruger rent vand, men efter et stykke tid (når en beholder i bunden af systemet har opsamlet brugt vand og filtreret det) kan du vælge at blande rent vand med det genbrugte brusevand, hvilket ifølge Kohler kan reducere vandforbruget med op til 80 procent uden at reducere vandgennemstrømningen.

Men er det hygiejnisk?
Alt vand fra bruseren er jo snavset vand, som er blevet filtreret og genbrugt, men vandrensningsanlæg har lidt mere tid og større systemer til at gøre det perfekt. Hvor godt kan det gøres på et par minutter derhjemme?
Kohler mener naturligvis, at det fungerer rigtig godt ved hjælp af systemets indbyggede ozonrensefunktioner Rapid Clean og Deep Clean (som aktiveres med et tryk på en knap på den digitale styring eller i Kohler Konnect-app’en, og som ikke kræver kapsler eller andre rengøringsmidler).
Rapid Clean kører en ozoncyklus efter hvert brusebad, mens man anbefaler, at Deep Clean køres en gang om måneden. EvoCycle-filteret kan skylles af med vand eller få en tur i opvaskemaskinen.

Hvad koster det?
Hvis du ikke er bekymret over tanken om at tage brusebad i dit filtrerede og recirkulerede badevand, kan du kontakte din lokale badeværelsesspecialist og spørge, om de kan bestille en pakke med Anthem EvoCycle Smart shower-system, som er tilgængelige i dag i USA og koster fra ca. 7.500 dollars, afhængigt af størrelse og design. Installationen kræver også en særlig vandtank, og at der skæres et 22 x 27 cm stort og 12 cm dybt hul i gulvet til pumpen.
Mere info: kohler.com
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




