TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Auk Mini

Med Auk Mini bliver det nemt at dyrke krydderurter i køkkenet

Nu kan selv vi, der ellers tager livet af planter på samlebånd, få en flot samling krydderurter i køkkenet.

Af / 02/03/2026 - 08:29
Auk Mini

Home mener

  • Pædagogiske instruktioner. Meget nemt at dyrke. Det vokser som bare pokker! Ser godt ud i køkkenet.
  • Ingen smart teknologi overhovedet, ikke engang en app. Høje startomkostninger.

Det er nok mange af os, der har kigget på TV-kokke og tænkt, at det ville være dejligt med en lille krydderurtehave i køkkenet. Har man brug for lidt persille til at drysse over maden på tallerkenen eller basilikum til at lave en pesto – så kan man bare høste fra vindueskarmen. Men når man køber de små potter med friske krydderurter hjem fra butikken, bliver man hurtigt skuffet. De visner meget hurtigt. Man kan muligvis forlænge livet lidt ved at plante dem om i en potte. Men i hvert fald for os, der ikke har grønne fingre, har vi brug for teknikkens hjælp til at holde liv i grøntsager og krydderurter. Her kommer norske Auk ind som en reddende engel.

Hydroponisk dyrkning

Auk Mini fungerer ved hjælp af hydroponisk dyrkning. Det er en mere effektiv måde at drive denne type planter frem på end at dyrke dem på traditionel vis i jord. I stedet stikker rødderne ned i næringsberiget vand, som giver dem alt, hvad de har brug for, bortset fra lys. Gennem en luftspalte mellem planten og vandet får rødderne tilstrækkeligt med ilt. For at støtte rødderne anvendes i dette tilfælde kokosfiber som jorderstatning.

auk mini contents web
Kokosfiber, frøposer og næringsopløsning. (Foto: Jonas Ekelund)

Denne minihave består af en treliters vandtank, som fyldes op via en luge i hjørnet. Den kan fås i sort eller hvid plast med finer i kork, eg eller valnød. En mekanisk måler viser, hvor meget vand der er tilbage, så man ikke risikerer, at den tørrer ud. I vandtanken fastgør man to stolper, som holder plantebelysningen oppe. Til sidst er der fire aftagelige potter, som hænger halvt ned til vandet i tanken. Der er dog ingen elektronik, ingen sensorer eller nogen smart app. En skuffelse i denne prisklasse.

Auk Mini closeup web
Lugen til at fylde vandtanken op samt vandmåleren. (Foto: Auk)

Plantning

I kassen får man ud over minidrivhuset en pose kokosfiber, to flasker med næringsopløsning samt to poser med frø. Som standard medfølger basilikum og bladpersille. Der findes dog hele 29 forskellige frø, man kan supplere med, alt fra mynte til chili. Vi valgte at bytte basilikum ud med purløg og supplere med dild og brøndkarse.

auk mini planting web
Her skal der komme bladpersille. (Foto: Jonas Ekelund)

Efter at have fordelt kokosfibrene i potterne er det tid til at plante frøene. Hvor mange frø der anbefales, og hvordan de skal plantes, står på hver pose. De fleste skal stikkes ned en centimeter i fibrene, mens andre skal sås overfladisk. Derefter sætter man plantebelysningen en decimeter over jorden og holder knappen inde. Så aktiveres automatiseringen, som holder lampen tændt i 17,5 timer og slukket i 6,5 time. Der findes også en speciel lystilstand til tomater og chili.

Annonce

Vækst og høst

Så er det bare at vente 4-6 uger, afhængigt af hvad du har plantet. At drive planter frem fra frø var mere spændende, end vi havde ventet. Det blev hurtigt en vane at gå og kigge i potterne hver morgen for at se, hvor langt de var kommet. Allerede efter en uge tittede de første spæde blade op. Efter to uger var persillen og karsen rigtige små planter. Tre uger henne begyndte man at kunne genkende bladene på persillen, mens dilden stadig så mærkelig ud. Men i uge fire var de fuldt udviklede, og man kunne begynde at nippe et blad her og der.

auk-mini-vecka-1-web auk-mini-vecka-2-web auk-mini-vecka-3-web auk-mini-vecka-4-web
<
>
Hjemmedyrkede krydderurter på vej! (Foto: Jonas Ekelund)

Seks uger henne var de ligefrem vildtvoksende, og vi indså, at vi nok kunne have begyndt at høste tidligere. Det er nemlig vigtigt at holde dem nede, for at de kan fortsætte med at udvikle nye blade og kunne give høst i flere måneder. Man bør høste lidt løbende og ikke tage mere end en tredjedel ad gangen, for at de skal have det bedst. De fleste planter høster man oppefra og klipper dem af over en forgrening. Persille og koriander knipses i stedet af tæt på jorden.

Læs også TEST: Click & Grow Smart Garden 9 Pro Click & Grow Smart Garden 9 Pro sælger sig på at være spækket med smart-teknologi, men reelt er den næsten lige så dum som en almindelig altankasse.

Vi fik en rigelig høst og ser frem til at kunne have friske krydderurter i maden hele vinteren. Når de til sidst dør efter et halvt års tid, er det tid til at købe ny kokosfiber og næringsopløsning for 262 kroner samt frøposer. Bemærk, at man ikke behøver at købe fra Auk; de siger selv, at man naturligvis kan købe dem hvor som helst, men at de så ikke kan garantere det samme resultat.

Konklusion

Er man ikke specielt god til at holde liv i planter, men stadig vil have friske krydderurter i køkkenet, er Auk Mini et fremragende produkt. Startomkostningen er høj, men inden for et år ville det have kostet mere at løbe og købe krydderurter i butikken. Man kunne sikkert bygge noget lignende selv for en mindre sum, men fordelen ved Auk er, at det er så enkelt og pædagogisk (letforståeligt). Til gengæld er det ikke et smart produkt; den har hverken opkoblet teknologi eller en app. Men så længe man fylder vand og næring på, kan det i princippet ikke mislykkes, og derfor synes vi, at det er en ekstra skilling værd.

Karakter
Auk Mini
Premium
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Idiotsikker dyrkning af krydderurter

Luksuriøse bobler

Govee Table Lamp 2 Pro x Sound by JBL: Fantastisk lys! Ok lyd …

Espresso og airfryer i vildmarken: Her er batteriet, der ikke giver op

Billigt i indkøb – dyrt ejerskab

Vasker og tørrer i ét hug

Altid den rigtige temperatur

Lavpris luksus?

Når pletter og dyrehår bare skal væk

Skarpt livebillede - sløret ved indbrud

Rummeligt kølefryseskab - men drop app’en

Supersmart airfryer forkert format