TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

TomTom gør comeback med trafikvarslingsenhed til bilen

Det hollandske navigationsselskab TomTom vender tilbage med Tom, en kompakt trådløs enhed der advarer bilister om fotofælder, trafikpropper og farer på vejen.

Af / 21/10/2025 - 08:01
TomTom gør comeback med trafikvarslingsenhed til bilen

TomTom var engang kongen af GPS-navigation til bilen, men forsvandt nærmest i glemslens tåger, da Google Maps og lignende tjenester blev tilgængeligt på alles smartphone sammen med Apple CarPlay og Android Auto. Nu forsøger det hollandske firma sig med et nyt produkt, der skal gøre det sikrere og mere fokuseret at køre bil.

Advarer om fotofælder og andre ubehageligheder

Tom by TomTom er en lille trådløs enhed, der måler 48 x 48 x 14,7 mm og monteres i bilen. Enheden forbindes via Bluetooth til den gratis TomTom-app på førerens smartphone og starter automatisk, når bilen sættes i gang.

Læs også Nyhed: AI-scanner sender Hertz-kunde regning på 440 dollars for skramme på 2,5 centimeter Biludlejningsbranchen er begyndt at bruge kunstig intelligens, der kan detektere mindre skader på lejebiler med millimeterpræcision. Men for kunderne betyder brugen af AI uigennemsigtige gebyrer og ikke-eksisterende kundeservice.

Tom advarer om kommende faste fotofælder, mobile fælder og fartkontroller af den fastlagte kurs med både lyd- og visuelle advarsler via en LED-kant rundt om enheden. Derudover får føreren besked om trafikpropper, vejarbejde, ulykker og havarerede køretøjer. Selv genstande på vejen, farlige forhold og spøgelsesbilister bliver markeret, før man støder på dem, lover TomTom.

Enheden advarer også om pludselige stilstande, uventede opbremsninger og farlige køer for at hjælpe føreren med at undgå en farlig situation. Tom er kompatibel med Apple CarPlay og Android Auto.

Tom by TomTom
I nogle europæiske lande, herunder Tyskland, er det ulovligt at benytte sig af apps eller enheder, der advarer imod fotofælder. Så pas på, hvis du tager Tom by TomTom med på bilferien. (Foto: TomTom)

Fællesskab af 600 millioner enheder

Tom drives af TomTom-app’en og trækker på data fra et globalt fællesskab af 600 millioner forbundne TomTom-enheder af forskellig slags. Brugerne kan selv bidrage til at opdatere systemet med tre enkle bevægelser: Et enkelt tryk på enheden registrerer en fotofælde, dobbelt tryk markerer en fare på vejen, mens man kan afvise falske fotofælder. De delte opdateringer gøres tilgængelige i realtid for andre bilister i fællesskabet.

Annonce

Batteriet holder cirka en måned og oplades via USB-C. I pakken følger Tom-enheden, USB-C-kabel, USB-A-adapter, bilholder og brugervejledning. Der kræves en smartphone med Android 12 eller højere, eller iOS 18 eller højere for at parre Tom med TomTom-app’en.

Læs også Nyhed: TomTom indbygger samtaleassistent til bilen Med hjælp fra Microsofts AI-værktøj vil Tomtom skabe en bedre stemmeassistent til brug i bilen.

Pris og tilgængelighed

Tom by TomTom blev lanceret i begyndelsen af oktober og kan købes – bl.a. via TomToms webside – til en pris på 599 kroner. Der er ingen abonnementsgebyrer forbundet med brugen af enheden.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny elbil fra Kia til under 200.000 kroner

Billigste Tesla nogensinde

BYD øger sin batterigaranti betydeligt

Denne her rækker langt

Google opgraderer Android Auto med Gemini

Den elektriske Porsche Cayenne har 1.156 hk

Over 3.500 nye lynladere på vej

Porsche dropper ladekablet

Tesla arbejder på CarPlay

Ford får grønt lys for selvkørsel i Danmark

Kia udfordrer VW ID.Buzz

Honda lancerer elektrisk motorcykel i Europa