Anmeldelse: The Girlfriend

For et par år siden var frekvensen af nye udgivelser (serier og/eller film) fra Prime Video betydeligt lavere end i dag. Men hvis mængden ikke var blandt de højeste i streamingbranchen, holdt titlerne et konstant højt kvalitetsniveau.

Nu udgiver Prime Video langt flere titler hver måned – så kvaliteten er også blevet noget udvandet. Den blodige thrillerserie The Girlfriend ligger absolut i den lave ende af skalaen.

 

Vi kan ikke huske, at vi har løftet et øjenbryn over noget, Robin Wright har lavet siden klassikeren House of Cards (og nej, vi inkluderer ikke den forfærdelige sjette sæson!). I The Girlfriend spiller hun hovedrollen, er executive producer og har instrueret tre af afsnittene. Ikke at hendes tilstedeværelse har hævet kvaliteten af slutresultatet væsentligt.

Præmissen er enkel og er blevet håndteret på forskellige måder i utallige film og serier tidligere. Vi præsenteres for mumiedrengen Daniel (Laurie Davidson), som falder pladask for femme fatale Cherry (Olivia Cooke, House of the Dragon), til stor irritation for hans mor.

Hans smarte mor Laura (Robin Wright) fornemmer selvfølgelig straks, at der er problemer, og begynder at efterforske sin søns kæreste. Til stor misbilligelse for hendes mand, Howard (Waleed Zuaiter), og hendes søn. Men hun har ingen anelse om, hvem hun har udfordret til en holmgang …

Cherry Laine (sic!) er selvfølgelig en komplet wacko psykopat, golddigger, løgner og manipulator. Men mærkeligt nok er der ingen, der ser eller indser det – bortset fra hendes kommende svigermor. Alle de røde flag er der, og Cherry spiller endda sit beskidte spil ret dårligt, og de fleste af hendes løgne afsløres af en simpel Google-søgning.

Men hendes søn er blændet af begær, og alle omkring dem ser Lauras bitchfight med Cherry som intet andet end et resultat af hendes perverse afhængighed af sin søn (hun har trods alt mistet en datter før). En legesøn, som selv er alt for præget af ødipuskomplekset.

Laura selv lever i et åbent forhold og er noget utilfreds med sin milliardærmand. Han finansierer dog hendes “hobby” som kunstkurator og finder sig i de fleste af hendes infantile udbrud.

 

Der er ikke i sig selv noget galt med præmissen for The Girlfriend, den er bare så forbandet dårligt udført.

Vi tror ikke et sekund på, at Cherry slipper af sted med alle sine åbenlyse løgne og kreative krumspring. Hun lyver om alt fra sin uddannelse til sine forældres job og sin egen erhvervserfaring. Alle sluger hendes letfordøjelige lokkemad som en måge, der ikke har set mad i flere uger.

Det værste er, at den eneste person, der gennemskuer hendes opførsel, er lige så irrationel og konstrueret. Uhyggelig musik og hurtige krydsklipninger hjælper ikke med at ”narre” seeren – vi ser lige igennem dette venstrehåndsarbejde.

Det største og mest iøjnefaldende plothul i historien er, da Laura fortæller Cherry en løgn om sin søn, som er så latterligt let at gennemskue, at vi krummer tæer! Hvor dum vil de have os til at tro, at hun er? Og hvorfor i alverden skulle Cherrys mor pludselig vende sig mod hende? Hvor dumme tror Prime Video, at deres streaming-abonnenter er?

Det, der faktisk lykkes for serien, er at lade os se sagen fra to sider, hvor vi jævnligt får lov til at se begivenhederne fra Lauras synspunkt, før vi skifter perspektiv fra Cherrys subjektive opfattelse. Lidt fascinerende, men for repetitivt; men interessant, at dialogen ofte afviger mellem de to synsvinkler.

De stakkels skuespillere gør deres bedste ud fra et elendigt manuskript og et gennemhullet plot, men der slår aldrig gnister. Selv forsøget på erotik falder til jorden.

2 stjerner (hvoraf den ene går til katten Moses) for dette mislykkede, konstruerede forsøg på kunstig konfliktopbygning. Se hellere for eksempel A Simple Favor en gang til.

The Girfriend har premiere på Prime Video den 10. september. Denne anmeldelse er baseret på alle seks afsnit.