TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Nye OnePlus-gadgets kommer snart, og vi har listen

OnePlus afslører allerede nu kommende mobiler, en tablet, et ur og ørerpropper

Af / 16/06/2025 - 16:10
Nye OnePlus-gadgets kommer snart, og vi har listen

Om tre uger, nærmere bestemt den 8. juli, afholder Oneplus et lanceringsevent, hvor de vil præsentere en række nye produkter. Og de har allerede afsløret, hvad vi kan se frem til. Der er tale om fem nye produkter i fire forskellige kategorier.

OnePlus Nord 5 og Nord CE5

Med de nye mobiltelefoner lægger Oneplus især vægt på, at de er de første i budgetserien Nord, som er udstyret med Snapdragon 8-processorer. Nærmere betegnet Snapdragon 8s Gen 3 med 4nm-arkitektur. Sammen med LPDDRX5-hukommelse leverer den en ydelse på 1,59 millioner i Antutu-benchmark-app’en. Processoren har samme grafikchip som Snapdragon 8 gen 2, hvilket giver en fremragende spilydelse. Ifølge Oneplus kan den køre Call of Duty Mobile med 144 billeder i sekundet. Den låner kølesystemet fra Oneplus 13 for at undgå overophedning.

Læs også TEST: Oneplus Nord 4 En fantastisk mobiltelefon til en god pris og med en batterilevetid, der får konkurrenterne til at rødme.

OnePlus Watch 3

Vi roste Watch 3 for batteritiden, de nye funktioner, herunder EKG, og det elegante design. Men det er lidt for stort, hvis man har smalle håndled. Det retter OnePlus nu op på med en mindre model på 43 mm.

Læs også TEST: OnePlus Watch 3 OnePlus Watch 3 er kinesernes bedste smart-ur til dato.

OnePlus Pad Lite

For dem, der synes, at den nye Oneplus Pad 3 er interessant, men ikke helt har budgettet til den, kommer der nu et alternativ. Oneplus Pad Lite vil have en lavere prislag for at appellere til dem, der skal have den første tablet. Den vil kunne fås i farven blå.

Læs også TEST: OnePlus Pad 2 OnePlus Pad 2 er en fremragende tablet og en markant opgradering fra den kinesiske producent.

OnePlus Buds 4

Vi fik kun et glimt af Oneplus Buds 3, men forhåbentlig vil de nye Buds 4 være i stand til at slå Oneplus Buds Pro 2, som vi gav den højeste vurdering. Med dobbelte drivere, dobbelte DAC’er og understøttelse af Hi-Res LHDC 5.0 ser det i hvert fald lovende ud på papiret. Med en latenstid på 47 ms bør de også være gode til gaming.

Annonce

Der skulle komme flere oplysninger i tiden op mod lanceringen den 8. juli.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie