Jagten på den perfekte forstærker eller de ideelle højttalere kan næsten blive en besættelse. Men i vores stræben efter Den Højeste Sandhed glemmer vi ofte at tænke på det rum, som anlægget skal fungere i. Og selv det mest kostbare anlæg kommer til kort i et dårligt lytterum.
Omvendt kan et anlæg i husmandsklassen lyde overraskende godt i et akustisk velafbalanceret rum. Velkommen til femte del af Hi-Fi Skolen, hvor vi ser på den glemte komponent i anlægget: Lytterummet!
Højttalerplacering
Som vi kort berørte i afsnit 2 af Hi-Fi Skolen om højttalere, er placeringen afgørende, hvis du vil have det fulde udbytte af dit anlæg. Det er samtidig den forbedring, der koster mindst. Faktisk ingenting, bortset fra lidt tid og besvær.
Højttalerplacering handler både om stereoperspektivet og om sam- og ikke mindst modspillet med rummet.
Den gyldne trekant er et godt udgangspunkt: Højttalerne og lyttepositionen danner en ligebenet trekant, hvor afstanden mellem højttalerne er den samme som afstanden fra hver højttaler til lyttepositionen. Det giver den bedste stereoeffekt og det mest præcise lydbillede. Af samme grund skal du aldrig tro på dem, der siger, at den perfekte afstand mellem to højttalere er et givet antal meter.
Men der er andre misteltene, der skal tages i ed:
Afstand til væggene: Højttalere bør placeres med mindst 50-70 cm afstand til bagvæggen for at undgå for kraftig basforstærkning og tidlige refleksioner (dem vender vi tilbage til). Jo tættere på en væg, desto mere bas, hvilket kan være en god ting i sig selv. Men desto mere mudret bliver lyden også.
Symmetri: Begge højttalere bør have samme afstand til sidevæggene for at sikre et balanceret lydbillede. Uens placering skaber ubalance i stereobilledet. Både på grund af forskellen i basforstærkning fra væggene og en større eller mindre del af refleksioner.
Diskanterne skal være i ørehøjde: Stereoperspektiv er ikke kun noget, der foregår i bredden. For at få den bedste illusion af højde på den akustiske scene, bør diskantenheden være nogenlunde i ørehøjde, når du sidder i lyttepositionen. Og sørg for, at du kan se begge diskantenhederne. Hvis der er møbler i vejen, skal de flyttes eller eventuelt doneres til Røde Kors.
Vinkling (toe-in): Mange højttalere lyder bedst, når de vinkles let ind mod lyttepositionen. Dette kan forbedre fokus og detaljer i stereobilledet. Eksperimentér med vinklen – typisk 10 til 30 grader – for at finde den optimale position for dine højttalere. Bemærk, at nogle højttalere er beregnet til at spille lige fremad, mens andre er designet til at blive vinklet ind mod lytteren. Og i nogle tilfælde får du det bedste resultat ved at gå imod producentens anvisninger! Så prøv dig frem.
Den afdøde lydtroldmand Ken Ishiwata foretrak at vinkle højttalerne indad med hele 45 grader. I et lytterum, der var bådformet! Det så mærkværdigt ud, men resultaterne var fantastiske.
Afstanden mellem højttalerne: Det er fristende at trække højttalerne så langt ud til siderne som muligt for at få et bredt perspektiv. Men for stor afstand mellem højttalerne kan give et ‘hul’ i midten af lydbilledet. En tommelfingerregel er, at afstanden fra lyttepostionen til linjen mellem højttalerne bør være omkring to tredjedele af afstanden mellem højttalerne indbyrdes.
Husk, at selv små justeringer på få centimeter kan gøre en hørbar forskel. Tag dig tid til at eksperimentere, og brug dine ører som det vigtigste måleinstrument.
Dæmpning
Minimalisme er elegant i nogles øjne. Men man finder ikke mange akustikere blandt tilhængere af store nøgne rum. Dog er der heller ingen grund til at falde i den modsatte grøft og beklæde alle vægge med skum og æggebakker. Et helt dødt og overdæmpet rum giver næsten lige så dårlig en musikoplevelse som et rungende tomt.
Der er to grunde til, at rummet bør lyddæmpes: Stående bølger og refleksioner. Dem vender vi tilbage til om lidt. Men her er nogle bud på, hvordan problemerne kan forebygges.
- Basabsorbenter kan hjælpe med at komme stående bølger til livs ved at ‘suge’ energi ud af rummet ved de rigtige frekvenser. Man kan købe kommercielle basabsorbenter til at placere i hjørnerne. Men man kan også anskaffe en sofa.
- Mellemtone- og diskantdæmpning: Tyndere (2-5 cm tykke) absorberende materialer på strategiske positioner kan reducere tidlige refleksioner og give et klarere perspektiv. De vigtigste steder er de såkaldte første refleksionspunkter på sidevæggene – der hvor lyden fra højttalerne først rammer væggen på vej til dine ører. Find disse punkter ved at placere et spejl op ad væggen og flytte det, indtil du kan se højttaleren fra lyttepositionen.
- Diffusion: I stedet for at dæmpe den reflekterede lyd kan diffusorer sprede lyden i mange retninger. Det giver en mere levende, men stadig kontrolleret akustik. Bogreoler med bøger i forskellige størrelser er faktisk effektive diffusorer og har også en vis dæmpende effekt.
Stående bølger
Et af de største akustiske problemer i almindelige stuer er stående bølger. Du kan have en højttaler, der på papiret har en linealret frekvensgang i basområdet. Men når den placeres i en virkelig dagligstue, ligner frekvensgangen et bjerglandskab.
Stående bølger opstår, når lydbølger reflekteres mellem parallelle vægge og enten forstærker eller udslukker hinanden ved bestemte frekvenser. Det resulterer i, at visse toner i basområdet bliver overdrevet kraftige, mens andre næsten forsvinder.
For at forstå fænomenet kan vi tage udgangspunkt i en almindelig dansk dagligstue med en længde på 5 meter og en loftshøjde på 2,35 meter.
Grundfrekvensen for en stående bølge kan beregnes med formlen:
F = 172/L
Her er F frekvensen i Hz, og L er rummets længde i meter.
I et rum med en længde på 5 meter vil den første forstærkning (også kaldet en ‘room mode’) opstå ved cirka 34 Hz. Men den er kun den første af en række plager. Der vil også opstå forstærkninger ved den dobbelte frekvens (68 Hz), den tredobbelte (102 Hz) og så videre. Samtidig vil der være udslukninger midt imellem disse punkter.
Tilsvarende vil der i den vertikale dimension med loftshøjde på 2,35 meter opstå en grundfrekvens omkring 73 Hz, med efterfølgende forstærkninger ved 146 Hz, 219 Hz osv.
I praksis bliver det endnu mere kompliceret, da stående bølger også optræder i rummets bredde. Og med to højttalere, der begge genererer lydbølger fra hvert sit sted i rummet, bliver det akustiske felt endnu mere uoverskueligt.
Resultatet er et komplekst mønster af toppe og dale i frekvensresponsen, der varierer fra sted til sted i rummet. Dette forklarer, hvorfor bassen kan lyde altdominerende kraftig, når du sidder i sofaen, men næsten forsvinde, når du flytter dig en meter til siden. Eller omvendt. Og mens man kan dæmpe en baspukkel med rumkorrektion eller en equalizer, er der ikke meget at stille op, når bassen forsvinder på grund af en komplet udfasning et sted – eftersom det dobbelte (eller 10-dobbelte) af nul stadig er nul. Her er der ikke andet at gøre end at flytte rundt på højttalere eller lytteposition.
Stående bølger er en uundgåelig betingelse i en grusom verden. Men problemet bliver mindre, når højttalerne ikke placeres klos op ad væggen. Og rumkorrektion kan gøre (små) mirakler.
Refleksioner
Hvis vi ser bort fra de helt lyddøde rum til professionel målebrug, har alle rum en større eller mindre mængde refleksion fra vægge, gulv og loft. Det er refleksionerne, der giver rummet dets klang.
Ikke alle refleksioner er lige skadelige for lydoplevelsen. Vi kan skelne mellem korte, tidlige og sene refleksioner:
- Helt korte refleksioner ankommer til øret op til fem millisekunder efter den direkte lyd. Tidsforskellen er så lille, at de to lyde opfattes som én. Helt korte refleksioner påvirker ikke perspektivet så meget som de sene, men frekvensgangen påvirkes på grund af udfasning/stående bølger.
- Tidlige refleksioner ankommer til ørerne mindre end 20 millisekunder efter den direkte lyd. De blander sig med den direkte lyd og kan sløre detaljerne og stereobilledet. Det er primært de tidlige refleksioner, vi ønsker at kontrollere gennem strategisk dæmpning.
- Sene refleksioner: Hvis den reflekterede lyd ankommer mere end 20-30 millisekunder senere end den direkte lyd, opfattes den som en separat akustiske begivenhed, som hjernen er i stand til at abstrahere fra.
En god tommelfingerregel er derfor at dæmpe de reflekterende flader tæt på højttalerne og lyttepositionen, mens flader længere væk kan være mere reflekterende. Og kan fladerne ikke dæmpes, så overvej, om højttalerne kan placeres sådan, at især de tidlige – og mest forstyrrende – refleksioner kan undgås.
Rumkorrektion
Selv med den bedste højttalerplacering og akustisk behandling kan visse rumproblemer være svære at løse helt. Her kommer digital rumkorrektion ind i billedet.
Rumkorrektion er software og hardware, der måler rummets akustiske respons og anvender digital filtrering til at kompensere for uønskede påvirkninger. Rumkorrektion er almindeligvis indbygget i forstærkeren eller i aktive højttalere.
I hi-fi-verdenen var Lyngdorf blandt de første til at indbygge rumkorrektion. Andre populære systemer er Dirac Live og Audyssey. Selv om rumkorrektion bliver stadig mere udbredt, leveres flertallet af forstærkere stadig uden.
Anderledes står det til, når det gælder hjemmebiograf-udstyr. Det hører til undtagelserne at se en hjemmebio-receiver uden indbygget rumkorrektion. Hvilket er en god ting, da det er stort set håbløst at prøve på at finde ‘rigtige’ placeringer til 6-10 højttalere i et rum.
Rumkorrektionssystemet bruger en – oftest medfølgende – kalibreringsmikrofon til at måle, hvordan lyden fra dine højttalere faktisk lyder i rummet. Man skal almindeligvis lave målinger flere steder i stuen. Derefter beregner systemet en EQ-kurve, der så godt som muligt modvirker rummets påvirkning.
Bedst i bassen: Rumkorrektion er særligt effektiv til at håndtere problemer i basområdet, hvor rummet har størst indflydelse. Den er mindre effektiv i mellemtone- og diskantområdet, hvor direkte akustisk behandling ofte giver bedre resultater.
Dirac Live, der ofte er med i prisen, når man køber en forstærker, f.eks. fra NAD, fås i to versioner. Den gratis udgave virker kun op til 500 Hz, mens betalingsversionen dækker hele frekvensområdet.
Ikke nogen universalløsning: Rumkorrektion bør ses som et supplement til, ikke en erstatning for god højttalerplacering og akustisk behandling. Og selv den bedste rumkorrektion kan intet udrette, hvis din stue har en lang og udæmpet efterklang som et kirkerum. Den bedste løsning er at optimere rummet så meget som muligt først og derefter bruge rumkorrektion til at finjustere resultatet.
Fem tips til hurtige forbedringer
Det behøver ikke alt sammen være dyrt og besværligt. Hvis du ikke har mulighed for at lave omfattende akustiske forbedringer, er her en håndfuld tips:
- Placér et tykt tæppe på gulvet foran højttalerne for at reducere gulvrefleksioner.
- Gardiner foran vinduer og eventuelle glasdøre kan reducere refleksioner fra hårde flader.
- Lokal dæmpning. Placer en blød, absorberende genstand (for eksempel en pude eller et lille tæppe) på sidevæggene ved første refleksionspunkt.
- Eksperimentér med højttalerplaceringen. Selv få centimeter kan gøre en stor forskel.
- Brug en bogreol fyldt med bøger som bagvæg bag lyttepositionen for at skabe diffusion og dæmpning. Hvad du end gør, så undgå at sidde med ryggen mod et vindue.
Konklusion
Lytterummet er en integreret del af ethvert hi-fi-system. Med omhyggelig højttalerplacering og strategisk dæmpning kan du få langt mere ud af dit anlæg – ofte uden at bruge en krone på nyt udstyr. Digital rumkorrektion kan løfte lyden yderligere, men den kan ikke stå alene i et hårdt og udæmpet rum.
I næste del af Hi-Fi Skolen tager vi fat, hvor afsnit 2 om højttaleren slap, og går dybere i teknologierne bag højttalere.
1 kommentar til “Hi-FI Skolen del 5”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Nyhed! LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Det er desværre ikke altid muligt fuldstændigt at optimere akustikken i lytterummet, fx pga. af størrelsen og andre anvendelsesbehov for rummet. Så må man forsøge at kompensere på andre måder. Jeg har fx placeret bass traps i hjørnerne bag ved højttalerne og valgt højttalere, der ikke er særligt følsomme i forhold til placeringen – mit tilfælde Focal Kanta No. 2