TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

OnePlus siger farvel til Alert Slider

Den ikoniske knap på siden af de fleste OnePlus-mobiler synger på sidste vers.

Af / 10/03/2025 - 14:23
OnePlus siger farvel til Alert Slider

Det kan indimellem være svært at skelne mellem de mange forskellige Android-mobiler på markedet. Men OnePlus’ topmodeller har i årevis haft ét særligt kendetegn: Den lille såkaldte Alert Slider på siden af udvalgte OnePlus-mobiler, som bruges til at skifte mellem lyd, vibration og lydløs tilstand.

Alert Slider har altid været populær hos dedikerede OnePlus-fans, men nu er det på tide at finde sørgebindet frem. OnePlus’ topchef, Pete Lau, har netop annonceret, at knappen vil blive erstattet med en digital knap, der kan tilpasses og dermed bruges til mange flere funktioner end blot at tænde og slukke for lyden.

OnePlus 12
Her er den så, den berømte Alert Slider, som er unik for OnePlus-mobiler. Den bruges til at skifte mellem lyd, vibration og lydløs tilstand. (Foto: Peter Gotschalk)

Altså præcis ligesom den nye handlingsknap, som Apple indførte i 2023 med iPhone 15-serien.

Den nye, digitale Alert Slider vil altså stadig kunne bruges til at skifte mellem lyd, vibration og lydløs tilstand, lover Pete Lau i sit blog-indlæg, men knappen skal altså fremover også kunne “levere en mere personlig oplevelse”.

Læs også TEST: Oneplus 13 Det er ikke ofte, vi har problemer med at finde noget at klage over ved en mobiltelefon.

OnePlus-topchefen afslutter sit indlæg med at opfordre læserne til at komme med forslag til, hvilke funktioner, de godt kunne tænke sig, at knappen fremover skal kunne bruges til.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “OnePlus siger farvel til Alert Slider”

  1. Casper Christensen

    Det er den største grund til jeg køber OnePlus, og så den hurtige opladning i forhold til f.eks. Samsung.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing lancerer intet mindre end sin dyreste mobil nogensinde

WhatsApp får AI-funktioner uden at læse dine beskeder

Apple åbner iPhone for konkurrenter til AirDrop

Fairphone 6 lanceret i Google-fri udgave

AI fylder næsten ingenting på nettet

Adobes billed-AI i mobilen

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?