TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Er Huawei og ZTE farlige?

Et udvalg for efterretning under den amerikanske kongres advarer imod de to kinesiske producenter af mobiltelefoner og infrastruktur til telekommunikation.

Af / 09/10/2012 - 22:04
Er Huawei og ZTE farlige?

Repræsentanternes Hus under den amerikanske kongres har sit eget udvalg for efterretningsspørgsmål, og ifølge ZDNet advarer en rapport fra dette udvalg nu om, at amerikanske firmaer skal være yderst påpasselige og tilbageholdende med at gøre forretninger med de to kinesiske tele-giganter, Huawei og ZTE.

Blandt andet anbefaler rapporten angiveligt, at de to firmaer skal forhindres i at opkøbe eller at fusionere med virksomheder i USA. Og private, amerikanske firmaer bør advares imod at gøre forretninger med ZTE og Huawei, mener udvalget.

Både Huawei og ZTE har nære bånd til den kinesiske regering og ikke mindst det kinesiske militær, og efterretningsudvalget i USA mistænker blandt andet, at kinesisk udstyr til tele-infrastruktur fra de to firmaer kan indeholde spionudstyr, der kan fjernstyres af kinesiske efterretningstjenester.

Der er intet nyt i, at Huawei og ZTE, som henholdsvis er den anden og den femte største leverandør af infrastruktur til telekommunikation i verden efter svenske Ericsson, bliver mødt med forbud og begrænsninger. I USA er Huawei blevet forhindret i at deltage i etableringen af et trådløst netværk til nødopkald, og i England har den kinesiske tele-gigant været nødt til at indgå i et samarbejde med den britiske regering, som insisterer på at kontrollere firmaets udstyr.

Både Huawei og ZTE har prompte reageret på beskyldningerne fra det amerikanske udvalg og påpeger blandt andet, at politikerne har ”ignoreret såvel tekniske og kommercielle realiteter,” fortæller ZDNet. Ifølge Huawei er rapporten intet andet end et forsøg på at ”forhindre konkurrence og sabotere kinesiske firmaers indtog på det amerikanske marked”!

Annonce

Det er endnu uklart, om rapporten nøjes med at beskæftige sig med de to firmaers udstyr til infrastruktur, eller om de kinesiske mobiltelefoner også er under amerikansk mistanke.

Kilder: ZDNet, Reuters

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret

Xiaomis nye mobil zoomer til 400 mm uden at billedet falder fra hinanden

Samsung Galaxy S26: Mere AI, mindre spildtid

Avanceret billedredigering med AI for alle

Premiere på Samsung Galaxy S26

Ingen Nothing Phone (4) i år: Her er planen i stedet