TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Nu kan din Pixel-mobil bruges som kropstermometer

I USA har funktionen været tilgængelig siden begyndelsen af året, men nu kan danskere også bruge deres Pixel-smartphone til at måle deres kropstemperatur.

Af / 03/09/2024 - 09:25
Nu kan din Pixel-mobil bruges som kropstermometer

Google har netop rullet en ny opdatering ud til deres Pixel-smartphones, som giver europæiske brugere adgang til en funktion, der hidtil kun har været tilgængelig i USA.

Nu kan ejere af Pixel 8 Pro, Pixel 9 Pro og Pixel 9 Pro XL i Europa nemlig også måle deres kropstemperatur ved hjælp af mobilens indbyggede termometer-app.

Funktionen, der udnytter en specialiseret infrarød sensor i kameramodulet, kræver Android 14 og den nyeste firmware-version (UQ1A.231205.015.A1). Efter opdateringen vil brugere se en ny mulighed for “Kropstemperatur” ved siden af den eksisterende “Objekttemperatur” i app’en.

Målingen foretages ved at holde Pixel-mobilen tæt på panden i cirka fire sekunder og derefter føre den mod venstre tinding.

(Screenshots: Google)

For at få en præcis vurdering af den målte temperatur, skal brugerens alder angives. App’en opererer med tre alderskategorier: under 3 måneder, 3-36 måneder og over 3 år.

Annonce

Målte temperaturer gemmes i app’en i syv dage, men kan også synkroniseres med Fitbit-app’en, så brugeren kan holde øje med sin kropstemperatur over en længere periode.

I øvrigt er Google ikke den første smartphoneproducent, der tilbyder en termometerfunktion. Allerede i 2013 introducerede Samsung en infrarød sensor til temperaturmåling i deres Galaxy S4-model. Dog blev funktionen ikke videreført i senere modeller.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie