Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Prisen på Nagra Reference-pladespilleren giver højdeskræk

Den nye Nagra Reference-pladespiller er en slags "lillebror" til jubilæumsmodellen. Men prisen på knap en million er mere end voksen nok.

Skrevet af / 10/03/2024 - 08:05
Prisen på Nagra Reference-pladespilleren giver højdeskræk

For to år siden skrev vi om Nagras nye Reference Anniversary pladespiller. Efter seks års arbejde så den dagens lys i 2022, og prisen var over 1,3 to millioner kroner. Måske er det derfor ikke overraskende, at der kun blev lavet 70 af dem – lige så mange som jubilæet.

Man skal have et kreativt forhold til tal for at sige, at den nye Nagra Reference-pladespiller er mere tilgængelig. Man skal nemlig stadig tæt på millionen for at kunne kalde sig den stolte ejer.

Nagra-Reference-Turntable det2
(Foto: Nagra)

Analog kærlighed

Ifølge Nagra er Reference en rent analog konstruktion, der er styret af fysikkens og mekanikkens uforanderlige love. Pladespilleren bygger på den teknik, der blev udviklet til jubilæumsmodellen, og er designet til at holde i generationer – et produkt for livet, ligesom Nagras klassiske båndoptagere.

Nagra startede faktisk sin historie med bærbare båndoptagere tilbage i 1951 med den banebrydende Nagra I, hvis navn kommer fra det polske ord for “den optager”. Disse optagere revolutionerede lydoptagelsen på stedet og blev hurtigt uundværlige i film- og tv-branchen.

Læs også Nagra-pladespiller koster 1,3 millioner Der bliver kun lavet 70 eksemplarer af Nagra Reference Anniversary Turntable – lige så mange, som producentens fylder år.

Selvom ideen om en Nagra-pladespiller har været diskuteret i lang tid, var det først for seks år siden, at virksomheden for alvor begyndte at udvikle en pladespiller, som de mente var Nagra-navnet værdig. I fire år arbejdede de på at perfektionere alle aspekter – fra fysik og mekanik til materialevidenskab. Resultatet blev Reference Anniversary, en milepæl inden for analog lydgengivelse.

Nagra-Reference-Turntable cutthrough
(Foto: Nagra)

Den normale version af Reference

Nu, to år senere, lanceres den “normale udgave” af Reference. Denne deler det meste af teknologien med jubilæumsmodellen, såsom det massive motordrev med superkondensatorer, højpræcisions kulfiber tonearm og tallerkenen i aluminium i rumfartskvalitet. Et højdepunkt er den unikke affjedring i et flydende mekanisk og hydraulisk affjedringssystem for perfekt resonanskontrol.

Den samlede vægt er 71 kilo, hvilket i sig selv burde være nok til at holde resonanserne på et minimum…

Nagra Reference turntable det3
(Foto: Nagra)

Nagra Reference har et himmelsk prisskilt

Konstruktionen er himmelsk hele vejen igennem. Det samme er prisen. 128.000 dollars eller lidt over 870.000 kroner. Læg dertil lidt moms og uden tvivl et par andre ekstraudgifter, og du ender tæt på en helt himmelsk sum.

Det er den pris, du må betale for Nagras kompromisløse tilgang til kvalitet og præcision for at skabe det ultimative inden for analog lydgengivelse. Det gør Nagra Reference til en pladespiller, som kun oliesheiker og “finansielle” baroner har råd til.

Men uanset det, kan man roligt sige, at den vil blive et ikon og et samlerobjekt.

Mere info: nagraaudio.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Grænseløs forforstærker fra TAD

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Lyd & Billede
Scroll to Top