TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Huawei på trapperne med billig-tablet

Om få dage, på Mobile World Congress i Barcelona, vil kinesiske Huawei lancere en 7” tablet til budgetpris.

Af / 21/02/2014 - 16:14
Huawei på trapperne med billig-tablet

Allerede på søndag ved vi, hvad den kinesiske mobilproducent og teknologikæmpe, Huawei, har med i sækken til årets store mobilmesse, Mobile World Congress i Barcelona. Men hvis vi skal tro Engadget, så tyder meget på, at ét af produkterne vil være en 7” tablet, der kommer til at lyde navnet MediaPad X1.

Den kommer i givet fald udstyret med 1,6 GHz quad-core processor, 2 gigabyte ram, 16 gigabyte hukommelse, 6000 mAh batteri og en skærmopløsning på 1.920 x 1.200 pixel. MediaPad X1 skal også kunne fungere som telefon og vil kunne fås med 4G/LTE, hvis man er villig til at betale lidt mere end standardprisen.

Disse billeder af Huawei MediaPad X1 blev lækket på det kinesiske, sociale netværk, Weibo.
Disse billeder af Huawei MediaPad X1 blev lækket på det kinesiske, sociale netværk, Weibo.

Og den er ellers til at overse. Cirka 1.500 kroner kommer Huawei MediaPad X1 til at koste som udgangspunkt. Tager vi højde for dansk moms og generelt højere priser her til lands end andre steder i den store verden, så regn med en pris under 2.000 kroner.

Man vil også kunne købe en smart-cover til sin MediaPad X1 meget lig de smarte covers, Flip Wallet, som Samsung tilbyder som tilbehør til Galaxy Note 3.

Huawei har i øvrigt lige tweetet nedenstående billede som en teaser før presselanceringen på Mobile World Congress, og vi er rimelig sikre på, at MediaPad X1 repræsenteres af siluetten til højre. Hvilket også indikerer, at Huawei udover en 7” tablet også har en større tablet, en ny smartphone samt et mobilt hotspot med til Barcelona.

Annonce

Huawei-MWC-2014-teaser

Følg med her på lydogbillede.dk allerede på søndag for at få de nyeste informationer. Vi deltager i Huaweis pressemøde fra klokken 15.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret

Xiaomis nye mobil zoomer til 400 mm uden at billedet falder fra hinanden

Samsung Galaxy S26: Mere AI, mindre spildtid

Avanceret billedredigering med AI for alle

Premiere på Samsung Galaxy S26

Ingen Nothing Phone (4) i år: Her er planen i stedet