TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

En mere sporty udgave af Hyundai Kona Electric

Hyundai Kona Electric N Line kan blive ganske sjov, med et mere sporty udtryk og mere udstyr.

En mere sporty udgave af Hyundai Kona Electric

Hyundai lancerer Kona Electric N Line, en ny version af deres elektriske SUV, som byder på et mere sporty design. N Line er Hyundais nye udstyrspakke til køreglade kunder.

Kona Electric N Line kombinerer modellens elektriske ydeevne med et mere aggressivt ydre, inspireret af Hyundais high-performance N-brand. Det kan gøre Kona Electric endnu mere attraktiv for kunder, der ønsker en kompakt elbil med mere stil. Et alternativ til Cupra Born og Smart #1 Brabus, måske?

Blandt N Line-elementerne finder vi specialdesignede kofangere, sideskørter og 19-tommer alufælge. Indvendigt har Kona Electric N Line sportssæder med røde kontrastsømme, N Line-logo og røde detaljer på instrumentbræt og rat.

Læs også TEST: Hyundai IONIQ 6 Ultimate Long Range RWD Den længe ventede Ioniq 6 imponerer på mange måder. Men vi har et par spørgsmål.

Ifølge Hyundai skal den sporty pakke ikke være på bekostning af komfort eller funktionalitet. Kona Electrics velkendte egenskaber som rækkevidde, ydelse og plads er bevaret. Ja, for den nye Kona har vokset sig større end sin forgænger, og det gælder selvfølgelig også for N Line-versionen.

I N Line-pakken finder vi:

Annonce
  • Mere aggressivt, sporty design for og bag
  • Dedikeret EV N Line-lysbånd for og bag
  • Blanke sorte sidespejle
  • Dedikeret N Line-rat
  • Eksklusive N Line-pedaler i metal
  • Sort tagræling
  • Dedikerede 19″ alufælge med eksklusivt N Line-design
  • Dedikerede N Line-sæder med røde kontrastsømme
  • Alcantara® med 57 procent genanvendt polyester

Hyundai Kona Electric N Line: Tilgængelighed

Kona Electric N Line har planlagt produktionsstart allerede i februar 2024, og modellen kommer på vejene til foråret. Det bliver Hyundais første elbil med N Line-pakken. Priserne er endnu ikke fastlagt, men den almindelige KONA Electric Long Range i Ultimate-udgave koster 369.995 kroner. Med 19-tommer alufælge skal der lægges 5.995 kroner oveni. Vi forventer, at N Line vil ligge lidt højere.

Læs den fulde pressemeddelelse her.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

YouTube er nu tilgængeligt i Android Auto, men kun for betalende brugere

600 km, 7 sæder og en wellness-app: Škoda Peaq vil være en lounge

Der kommer ingen PlayStation-bil

Škoda Elroq og Enyaq kan snart trække campingvognen og lade elcyklen

Tesla FSD udsat igen – men nærmer sig

BMW i3: 900 km og 10 minutters opladning

VW's nye mini-SUV kan oplade dine elcykler og stopper automatisk for rødt lys

Nu kommer elbilen til den store familie

Efter katastroferegnskab: VW's elbiler får en tiltrængt overhaling

Tesla Model Y: Syv sæder, men ikke til voksne

Tesla og Apple har løst CarPlay-problemet – nu venter de på, at du opdaterer din iPhone

Škodas elbiler får spil og videotjenester