TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Smidig og mobil alt-i-en-pc fra Sony

Sony lover kompromisløs pc-oplevelse i et skærmformat, der ellers har været forbeholdt tablets og netbooks.

Smidig og mobil alt-i-en-pc fra Sony

En tablet er nem og praktisk til mange opgaver, men der er stadig ting, der gøres lettere på en “rigtig” computer. Hvis man ikke kan vælge, om man skal købe en tablet eller en fuldblods-pc, mener Sony derfor, at svaret er “begge dele”.

Firmaets barsler nu med en computer, Vaio Fit 11A, der kan vende vrangen ud på sig selv, og bruges som laptop, tablet og filmfremviser, afhængigt af, hvordan man vender og drejer skærmen.

Står der noter eller tegnede skitser på menuen, kan skærmen vendes rundt, så computeren optræder som en (stor) tablet. Der medfølger en trykfølsom pen til at tegne og skrive på skærmen. Vaio Fit 11A kommer desuden med Adobe Photoshop Elements 12 præinstalleret, så du kan slå dine kreative evner løs.

SONY_VAIOFit11A_insitu_S_tabletmode
I tablet-mode kan man bladre i netnyhederne med fingeren eller den medfølgende pen, mens man nyder sin kaffe.

Skærmformatet er på beskedne 11,6 tommer, og tykkelsen er knap 2 cm på det tykkeste sted, så den fylder ikke meget i tasken. Det er den hidtil mindste model i Vaio Fit-serien, som alle har vendbar skærm.

SONY_VAIOFit11A_viewermode
Også når Vaio Fit bruges som fremviser, er der plads til kaffekoppen ved siden af 11,6″ skærmen.

Pris og tilgængelighed:

Annonce

Den nye Vaio Fit 11A er tilgængelig fra februar 2014. Vejledende udsalgspris er 6.000 kroner.

FAKTA:

  • CPU: Intel Celeron N2920
  • Skærm: 11.6″ IPS, Full HD (1.920 x 1.080 punkter), 10-punkts multitouch
  • Grafik: Intel HD Graphics
  • Styresystem: Windows 8.1
  • Hukommelse: 4GB DDR3 SDRAM
  • Lager: 128GB SSD, SD-kortplads
  • Trådløs: Wi-Fi 802.11b/g/n, Bluetooth 4.0
  • Ind/udgange: USB 3.0 x 2, HDMI.
  • Indbygget HD-webkamera
  • Mål og vægt: 28,5 x 1,9 x 19,8 cm (BxHxD), 1,28kg (med batteri)
SONY_VAIOFit11A_5_S_tea
Varme drikke er, som det fremgår af billederne fra Sony, afgørende for brugen af computeren. Den kan dog både bruges anvendes sammen med te og kaffe.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen

Huawei lancerer nye smartwatches, der tester din sundhed med fingerspidserne

Kommende nyheder i Android

Sony kombinerer Alpha, Bravia og Walkman i ny Xperia 1 VII

Samsung lancerer (endelig) ultratynd Galaxy S25 Edge

Sådan bliver Desktop Mode i Android

Sådan bliver det nye Android-udseende

Siger de kinesiske mobilproducenter farvel til Google?

Apple må ikke have monopol på køb