Interceptor Audio Nordic præsenterer: Panamah spiller ”DJ Blues” Live på Martin Logan! I foråret 2013 besluttede gruppen Panamah, i tråd med at skabe lækker og spændende musik, at de ville mere. De ville også have rigtigt lækker lyd på deres næste album. Interceptor Audio Nordic søgte samtidig at komme nærmere på skaberne af musik, med det formål at støtte dansk musik, kulturen og meget vigtigt – den gode lyd! En kontakt blev skabt, og nu er Panamah og Interceptor klar til at fortælle om, og demonstrere hvad samarbejdet har ført til.
Interceptor Audio Nordic vil på årets Hi Fi & Surround messe (Marriot Hotel i København d. 2-3 november) således “slå et slag for den gode lyd, men vigtigst af alt, vil vi søge at give dig nogle spændende oplevelser og bl.a. snakke musik, teknik og ikke mindst levere rigtig Live musik over et ægte High-End anlæg! Kort sagt skal vi ikke kun snakke om hestekræfter, du skal opleve hvad hestekræfterne kan!”, siger Jesper Johannesen fra Interceptor Audio Nordic.
Derfor vil Panamah lørdag d. 2. november kl. 13, være sat finde hos Interceptor på messen. Her vil de præsentere samarbejdet og tankerne bag det hele. Panamah vil spille to sange Live, bl.a. ”DJ Blues” fra deres seneste album ”En Varm Nats Kølig Luft”. Som noget helt unikt vil Panamah spille denne minikoncert live over et High-End anlæg sammensat af elektrostathøjttalere fra Martin Logan, model Montis, og en forstærker fra Ayre ,model AX5.