Norske Pinell har konstrueret den aflange DAC Mini i solid aluminiumudførelse. Konverteren kobles til stereoanlægget med RCA-udgang. Hvis du vil bruge den med hovedtelefoner, er det nødvendigt med en overgang fra RCA til 3,5 og 6,3 mm jack, alt efter hvilke slags hovedtelefoner du har. Ulempen er, at lydniveauet fra hovedtelefoner tilsluttet på denne måde bliver ganske lavt, så til denne brug anbefales i stedet HRT microStreamer eller Inakustik Premium DAC.
At konverteren er ren 16 bit, gør den desuden mindre egnet til hovedtelefoner, da lydniveauet må justeres digitalt fra pc’en eller Mac’en, hvilket går yderligere ud over opløsningen. En konverter som den her lyder klart bedst, hvis den får lov til at køre fuldt signal, og da tilsluttet et stereoanlæg.
Lydkvalitet
Pinell-konverteren har lav egenstøj, og ved normalt lydniveau er der ingen susen at høre fra sofaen.
Lyden fra Pinell er også rigtig god. Den gengiver musikken med fine overtoner, og lydbilledet er bredt og fint. Den behagelige stemme fra den kvindelige vokalist Mariqueen Maandig i industrial-projektet How to Destroy Angels lyder opløst og tilstedeværende på balladen “Is Your Love Strong Enough”. Og når de heftige trommerytmer og synther trænger sig på mod slutningen, løftes nummeret til et nyt niveau.
Pinell DAC mini får kontrasterne bedre frem end Inakustik Premium DAC, og både overtonerne og fundamentet i bunden er godt med. Til trods for at Pinell må få signalet i 16 bit/48 kHz i stedet for 24 bit/96 kHz, er den subjektive lydoplevelse altså bedre end fra Inakustik. Men også Pinell opleves som lidt forsigtig; bastrommerne slår ikke frit.
Til prisen er det her en rigtig god konverter. Lydlandskabet er ikke så stort og dybt som med dyrere grej, men så koster den også kun godt og vel en tusindlap.
Lyd & Billede mener
Neutral, fin lyd Lav egenstøj Byggekvaliteten Ikke til hovedtelefoner Kun 16 bit Mangler lidt dynamik
Vejl. pris 1099 kr
Specifikationer
- Digital ind: Adaptiv mini-USB
- Analog ud: RCA
- Maks. 16 bit/48 kHz
- Strøm fra USB
Også i denne test:
5 digitalkonvertere med USB
HRT MusicStreamer HD
Åbenbaring på steroider
High Resolution Technologies har udskiftet deres tidligere flagskib med den største konverter hidtil. Og den lyder ekstremt godt!
Quad Link D-1
Næsten i mål
Ekstern strømforsyning gør Quad Link D-1 stationær. Men med sine kompakte mål går den fint ned i computertasken.
HRT microStreamer
Hi-fi i lommen
Digitalkonverteren microStreamer er lille nok til at passe ned i skjortelommen uden at kunne ses. Den lyder også fabelagtigt.
Inakustik Premium DAC
Helt middel
Konverteren fra tyske Inakustik er i plast og giver et begrænset kvalitetsindtryk. Men volumenkontrol til hovedtelefoner trækker op.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr