TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Elegant mikrostereo på væggen

Pioneers nye X-SMC00 er et slankt stereoanlæg, som kan monteres på væggen eller stå oprejst på hylden.

Elegant mikrostereo på væggen

Takket være udskiftelig frontplade bør det slanke lydanlæg X-SMC00 passe ind i de fleste hjem. Med i æsken følger nemlig tre plader, således at du selv kan vælge mellem sort, hvid eller sølv. Frontpladen sidder på midten af anlægget og fungerer også som en motoriseret dør, som gemmer cd-drevet. Ja, for dette anlæg har nemlig cd-afspiller.

Vægmontering
På bagsiden af anlægget finder du et hul, som gør, at anlægget kan skrues fast på en væg. Det kan også stå oprejst, for eksempel på kommoden eller i bogreolen. Eller på natbordet, og da kan du også benytte dig af anlæggets vækkefunktion.

Alle iPhone-modeller
Foruden at spille cd´er, har X-SMC00 integreret iPod-dock med 30-pins stik til iPod og iPhone af ældre type. For iPhone 5 har Pioneer vedlagt et stativ, som den kan stilles i, mens den tilsluttes anlægget med USB-kabel. Det står ikke i pressemeddelelsen, om iPad-ejere også kan tilslutte tabletten til USB-stikket, men det vil undre os, hvis det ikke skulle funke. USB-indgangen kan også tappe musikfiler fra en memorystick eller harddisk. Har du har andre typer afspillere, for eksempel en smartphone med Android eller Windows, og den ikke virker med USB-indgangen, kan den tilsluttes analogt til en 3,5 mm minijack-indgang.

DAB eller Bluetooth
FM-radio er på plads, men de, der er bekymrede over at det slukkes, kan glæde sig over at anlægget også kan leveres med DAB+, da med betegnelsen X-SMC00DAB. Ønsker du at streame musik trådløst fra smartphone, tablet eller computer, er det X-SMC00BT, du skal vælge. Her fixes tilslutningen med bluetooth.

Til at drive de to højttalere sidder en forstærker på 2 x 10 watt.

Annonce

Priser
Vejledende danske priser er 1.698 kroner for bluetooth-versionen og 1.898 kroner for DAB-versionen. Basisversionen koster 1.498 kroner. DAB-versionen kommer til maj, mens de to andre kommer i marts.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere

Lenco i klassisk stil

Ny integreret retro fra Quad

Lyngdorf først i verden med ny tabsfri streaming

Audio-Technica gør det igen

Endelig sker der noget hos Burmester igen

Cayin udvider Jazz-serien

Kassettenostalgi på steroider

FiiO lancerer prisvenlig musikstreamer og højttalere

Tegneserieversion hylder Radiserne

Ikoniske Concorde i fornuftig prisklasse