Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Integreret high-end fra Hegel

Hegel H200 følges op af den dyrere toppmodellen H300. Mere kraft, mere opløsning – og indbygget DAC

Skrevet af / 22/08/2012 - 12:06
Integreret high-end fra Hegel

Alkymisterne viede deres liv til at finde en måde at fremstille guld ud af sten på. Så vidt vides skete det aldrig, men med H300 mener Hegel, at de alligevel er lykkedes med det. I det mindste ud fra et lyd-perspektiv.

På den ene side er H300 en spektakulær integreret forstærker. Med sine 250 watt i 8 ohm pr. kanal er den kraftig nok til at parre med selv de mest krævende højttalere på markedet. Hegels patenterede SoundEngine teknologi “sikrer helt uforvrænget og naturlig lyd med en dynamisk og kraftfuld basrespons”, siger man fra Hegel. H300 er i vid udstrækning baseret på Hegels referenceprodukter snarere end sine mindre brødre.

På den anden side har den 5 digitale indgange og det er her “alkymien” kommer ind. “Hegels digitale indgange er designet med en unik teknologi, der kan få din computer, streamer eller andet digitalt udstyr til at lyde fremragende. Du kan tage nogle af de prismæssigt mest overkommelige digitale musikafspillere på markedet, tilslutte dem til H300´s digitale indgange, og få en enestående musikalsk og dynamisk lyd”, siger Kaj Danielsen fra distributøren RadioActiv i Odense.

Hemmeligheden ligger i, hvordan den modtager, behandler og genopbygger disse digitale signaler i den indbyggede DAC. Den digitale side af H300 er også fremtidssikret, da du kan opgradere den ved hjælp Hegels “DAC-loop”. Hegels påstand er, at bortset fra et par gode højttalere, kan H300 være det eneste “audiophile” komponent, du har brug for i dit system.

På den tekniske side, bruger H300 de hånd-matchede FET transistorer, som normalt kun ses i Hegels mest esoteriske effektforstærkere. Dette reducerer dramatisk, eller endda fjerner, højere orden harmonisk forvrængning, hvilket resulterer i mere opløsning og helt enkelt bedre lyd. Det kræver normalt omkring 100 transistorer at finde et perfekt par. Det største fremskridt, siger man, er dog forforstærkerdelen. Den høje kvalitet af dual-mono konstruktionen låner flere ideer fra toppen af Hegels linje forforstærker hvilket sikrer den mindst mulige støj og forvrængning.

H300 har en bred vifte af både analoge og digitale indgange og  en fixed plan Home Theater indgang gør det muligt at integrere den i en hjemmebiograf.

Pris: 29995,- (sølv el. sort)

www.radioactiv.dk

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top