TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Thorens New Reference med ny dæmpningsteknologi

New Reference præsenteres på High-End 2023 i München.

Af / 08/05/2023 - 17:58
Thorens New Reference med ny dæmpningsteknologi

Den enorme pladespiller er resultatet af et samarbejde mellem Thorens og Seismion, hvor sidstnævntes bidrag er en avanceret dæmpningsteknologi, som skal fjerne selv de mindste vibrationer.

Pladespilleren er ikke så forskellig fra den originale Reference fra 1979. Et 90 kilo tungt bæst med tre motorer og plads til tre tonearme.

Den nye Reference kan også bruges med tre arme, og der kan anvendes 9-, 10- eller 12-tommers arme.

Pladespilleren er designet af industriveteranen Helmut Thiele, som har fået hjælp af Seismion til at lave et aktivt vibrationssystem.

Reference silver Black front
Rendering: Thorens

Seismion beskæftiger sig ikke med hi-fi, men med avanceret dæmpning og isolering af kritiske komponenter til forskellige industrier, herunder forskning og nanoteknologi. Her har de skabt en slags omvendt affjedring med noget, de kalder Sky-Hook-dæmpere, hvor det indre chassis hænger, mens det hviler på spiralfjedre, der absorberer vertikale vibrationer.

Annonce

Ifølge Thorens er dæmpningen så effektiv, at den kan fjerne vibrationer på så lavt et niveau som nano- og picometer.

Reference Silver Black rear
Rendering: Thorens

En trefaset synkronmotor driver tallerkenen via en rem. Tallerkenens leje smøres med en tynd smørefilm, udviklet på grundlag af den tyske fysiker Arnold Sommerfelds forskning i hydrodynamik.

Thorens Reference demping
Illustration: Reference Sky-Hook-dæmpning.

Kvartsoscillatorer sørger for rotationshastigheden, som ifølge Thorens ikke må afvige mere end 9 ppm over en periode på 20 år. Thorens tilbyder også en ny 12-tommers tonearm til New Reference, kaldet TP160, og pladespilleren kan også monteres med en Thiele TA01-arm.

Reference Bronze Black front

På billedet ovenfor kan man se den pivot, der drejer armen gradvist, mens den følger rillerne på pladen. Pivoten skal give en sporingsvinkel, hvor afvigelsen er mindre end 0,036 grader.

New Reference bliver demonstreret for pressen og offentligheden på næste uges high-end messe i München. Herfra vil vi rapportere dagligt mellem den 18. og 20. maj.

th reference
Thorens Reference fra 1979.

 

Læs også:

Thorens TD 1601

Ny legende fra Thorens

Thorens er endelig dér, hvor de skal være, med en af de bedste pladespillere, vi har testet i lang tid.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere

Lenco i klassisk stil

Ny integreret retro fra Quad

Lyngdorf først i verden med ny tabsfri streaming

Audio-Technica gør det igen

Endelig sker der noget hos Burmester igen

Cayin udvider Jazz-serien

Kassettenostalgi på steroider

FiiO lancerer prisvenlig musikstreamer og højttalere

Tegneserieversion hylder Radiserne

Ikoniske Concorde i fornuftig prisklasse