TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Sound Burgeren er tilbage

Audio Technicas bærbare pladespiller, Sound Burger, fremstilles igen. Men kun i begrænset antal.

Sound Burgeren er tilbage

Sonys Walkman gjorde i 1980’erene musikken bærbar. Men seriøse musikelskere kunne selvfølgelig ikke nøjes med kassettebånd. Audio Technicas Sound Burger gjorde i 1983 pladespilleren bærbar. Og nu, 39 år senere, kan den købes igen. Hvis du er hurtig.

at sb2022 05
Sound Burger var for LP’er, hvad Walkman var for kassettebånd. (Foto: Audio Technica)

Audio Technica, der mest er kendt for sine pickup’er og hovedtelefoner, fejrer sit 60-års jubilæum ved at sætte den sjove lille pladespiller i produktion igen. For de, der ikke husker modellen (eller er født i mellemtiden), er der tale om en smal stang elektronik på 29 x 10 x 7 cm og en vægt på 900 gram. Altså ikke just i lommestørrelse – men det blev betragtet som bærbart dengang!

Under alle omstændigheder bliver det vinylpladerne, der sætter grænsen for bærbarhed, da de er lige så store og tunge som altid. Og sarte! Det meste af pladen stikker uden for afspilleren, mens musikken spiller – udsat for støv, pilfingre og elementernes rasen.

at sb2022 03
Det meste af pladen svæver i det fri, når der spilles. (Foto: Audio Technica)

Når man skal afspille en vinylplade, åbnes låget, pladen lægges på, og låget klappes ned, og griber om pladen som en tang. Der er indbygget højttaler, og Sound Burgeren kører på batterier, så man kan spille sine plader hvor som helst. Den nye udgave er dog moderniseret med Bluetooth, så man kan sende lyden trådløst til hovedtelefoner eller til stereoanlægget. Der er også en 3,5 mm minijackudgang til rigtig analog forbindelse.

at sb2022 02
Pladespilleren åbnes som et vaffeljern, når du skal spille vinylplader. Under transport er tonearmen parkeret inde “kabinettet”. (Foto: Audio Technica)

Den lille pladespiller er sjov og 80’er-ikonisk, men forvent ikke high end-lyd. Og hvis du vil have den alene for cool-faktoren, gælder det om at være hurtig. Den bliver nemlig kun fremstillet i 7.000 eksemplarer, alle i den samme retrorøde plasticfinish. Prisen er USD 199, så regn med en pris omkring 2.000 kroner, hvis den kommer i nærheden af vore breddegrader.

Annonce

Audio Technica

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere

Lenco i klassisk stil

Ny integreret retro fra Quad

Lyngdorf først i verden med ny tabsfri streaming

Audio-Technica gør det igen

Endelig sker der noget hos Burmester igen

Cayin udvider Jazz-serien

Kassettenostalgi på steroider

FiiO lancerer prisvenlig musikstreamer og højttalere

Tegneserieversion hylder Radiserne

Ikoniske Concorde i fornuftig prisklasse