TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Ny Motorola Moto G62 5G koster under 2.000 kroner

Motorola lancerer endnu en lavprismobil med 5G.

Af / 15/06/2022 - 13:18
Ny Motorola Moto G62 5G koster under 2.000 kroner

Motorola tror åbenbart, at forbrugerne køber ny mobil lige så tit, som de køber nye sko. I hvert er der efterhånden så mange mellemklasse- og lavprismobiler fra firmaet på markedet, at vi her på redaktionen har mistet ethvert overblik.

Læs også Nyhed: Motorola lancerer nedgraderet topmodel Motorola Edge 30 er verdens tyndeste 5G-smartphone, hævder producenten.

Men ikke desto mindre er Motorola nu klar med endnu en ny smartphone, Moto G62, som blot koster 1.999 kroner, selvom den kommer med 5G.

Ifølge producenten er Motorola Moto G62 “bygget til underholdning takket være sin premium-skærm, den rumlige lydoplevelse fra Dolby Atmos, avancerede kamerafunktioner og en lang batterilevetid, der holder liv i det hele,” som firmaet skriver i pressemeddelelsen.

Faktum er, at Moto G62 kommer med 6,5″ skærm med Full HD+ opløsning og en opdateringshastighed på 120 Hz. Derudover kommer der Dolby Atmos-lyd ud af stereohøjttalerne, ligesom batteriet er på 5000 mAh. Mobilen bør altså kunne holde strøm en hel dag, uanset hvor meget man spiller spil og ser video.

Motorola Moto G62 5G
Motorola Moto G62 5G kommer i farverne Midnight Grey (som på billedet) og Frosted Blue. (Foto: Peter Gotschalk)

Moto G62 er desuden udstyret med triple-kamera. Den primære vidvinkellinse er på 50 Mp, og dertil kommer en 118° ultravidvinkel på 8 Mp samt en dedikeret dybdesensor på 2 Mp.

Annonce

Hele herligheden drives af Android 12 samt en Snapdragon 480+ 5G-processor med op til 6 GB RAM og 128 GB indbygget lager.

Kommer også i Business Edition

Mens alle Motorolas enheder er beskyttet af ThinkShield for mobile, er moto g62 5G også tilgængelig i en særlig Business Edition med Android Enterprise Recommended-certificering – og tilbyder B2B-brugere endnu mere beskyttelse med yderligere software og sikkerhedsopdateringer i 4 år, plus certificeringer af høj kvalitet som f.eks. FIPS 140-2, lover producenten.

Derudover har Motorola indgået samarbejde med Zimperium for at tilbyde Moto Threat Defense, en for branchen førende AI-baseret beskyttelse mod nye trusler som phishing eller malware, mener Motorola.

Pris og tilgængelighed

Motorola Moto G62 vil være tilgængelig i Norden fra 4. juli i farverne Midnight Grey og Frosted Blue. Den vejledende pris er 1.999 kroner.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Ny Motorola Moto G62 5G koster under 2.000 kroner”

  1. At Motorola ikke er blandt verdens største producenter af mobiltelefoner forstår jeg ikke. Jeg er på Motorola tlf. nr 2 på 6 år (efter 3 Samsung telefoner) og må bare sige, at Motorola er høj værdi for pengene. Hele familien kører nu Motorola og tænker at G62 bliver næste telefon, hvis en af de nuværende dør….det er der dog intet, der tyder på.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie