TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Sharp TV gør comeback i Norden

Sharp er tilbage i Norden og præsenterer en ny Android TV-serie med QLED-teknologi og indbygget lyd fra Harman Kardon!

Af / 14/06/2022 - 17:05
Sharp TV gør comeback i Norden

Det er lidt tid siden, vi hørte nyt fra Sharp på TV-fronten, men nu er det japanske varemærke tilsyneladende genopstået i Norden: Sharp Consumer Electronics offentliggjorde i dag den nye EQ-serie, som vil bestå af QLED LCD-skærme med Android-brugerflade til en favorabel pris. Det kan betyde øget konkurrence for de etablerede TV-producenter.

ef1bd6f8 a90b 11ec 9b94 529be8b95df3 2
Sharp EQ series Android TV. (Foto: Sharp)

Sharp EQ-serien: Android-TV med QLED-teknologi

Den nye EQ-serie fra Sharp er baseret på Android TV-platformen, som giver adgang til et bredt udvalg af apps og streaming-tjenester.

Ud over Google Assistent-stemmestyring understøtter TV’erne også gaming-tjenesten Google Stadia, som kan streame spiltitler i 4K HDR.

20331cbc ae7d 11ec 8d99 5a4ae730fab3 2048x1152 3
Sharps nye EQ-serie er i et stramt design med en enkel aluminiumsramme og fås i sort (EQ3) og sølv (EQ4) med to forskellige fronter til de indbyggede højttalere. (Foto: Sharp)

De nye modeller anvender kendt og værdsat teknologi i form af QLED LCD-billedpaneler, hvor man bruger et farvefilter med kvanteprikker (Quantum Dots) for at udvide farvespektret. Sharps egen AQUOS Smooth Motion-teknologi (interpolering) skal bidrage til glidende bevægelser.

Sharp lover også en god lydoplevelse og har indgået et samarbejde med amerikanske Harman Kardon om højttalersystemet i TV-skærmene. De to integrerede højttalere er specialudviklet til EQ-serien.

Annonce
EQ3 75 C4 scaled 4
Lydsystemet i EQ-serien er signeret af Harman Kardon. (Foto: Sharp)

Sharps EQ-serie understøtter HDR10, HLG (Hybrid Log Gamma) samt Dolby Vision HDR-video og kan desuden skilte med understøttelse af lydformaterne Dolby Atmos og DTS:X. EQ-serien har også HDMI 2.1, og eARC giver mulighed for 7.1-lyd via f.eks. Dolby Atmos-kompatible soundbars.

Kunne det være en værdig udfordrer til Philips, Sony, TCL og andre Android TV-producenter? Det vil vise sig i en test!

Pris og tilgængelighed

Sharp EQ-serien kommer til salg hos bl.a. Power, Euronics og Elsalg her i sommer og vil være tilgængelig i følgende skærmstørrelser:

  • 50” (127 cm): 5.990 kr.
  • 55” (139 cm): 6.990 kr.
  • 65” (165 cm): 8.990 kr.
  • 75” (189 cm): 11.990 kr.
EQ3 75 dimensions scaled 5
Sharp 75EQ3EA. (Foto: Sharp)

Sharp Android TV, specifikationer:

  • 4K Ultra HD Android TV med Quantum Dot
  • Aluminiumsramme med ultratynd skærmkant
  • HDMI 2.1 med eARC og ALLM
  • Dolby Vision & Dolby Atmos
  • DTS:X & DTS Virtual:X 3D-lyd
  • Indbygget højttalersystem fra Harman Kardon
  • AQUOS UltraClear
  • AQUOS Smooth Motion
  • Lyssensor med OPC (Optical Picture Control)
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Sådan bliver årets TV'er fra TCL

QLED-kamp om prikkerne!

Panasonic viser TV-muskler: Nye OLED-skærme skal udfordre LG og Samsung

Forårslancering af Samsung-TV

LG lancerer ny OLED-teknologi

Nu kan du gøre et TV-kup

TCL høster designpriser

Dette TV kan trilles hvorhen du vil

Samsung The Terrace: Tåler endnu dårligere vejr

Ny kinesisk HDMI-konkurrent

Her er Sonys nye TV-modeller for 2025

Samsung TV på et museum?