Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se traileren til 2. sæson af The Flight Attendant

Verdens mest vimsede, alkoholiserede og ikke mindst underholdende “kaffe-og-te-værtinde” vender snart tilbage.

Skrevet af / 22/03/2022 - 12:52
Se traileren til 2. sæson af The Flight Attendant

En hyperaktiv, alkoholiseret og pokkers charmerende stewardesse kan der virkelig komme god underholdning ud af – hvilket Kaley Cuoco (The Big Bang Theory) i den grad beviste i 1. sæson af The Flight Attendant på HBO.

Serien er baseret på en roman af Chris Bohjalian, og serieskaber Steve Yockey har gjort et solidt stykke arbejde med at kreere en blanding af sort humor, letbenet komedie og krimiserie.

Læs også Buckle up! En hyperaktiv, stærkt alkoholiseret og vanvittig charmerende stewardesse kan der virkelig komme god underholdning ud af.

Cassie Bowden (Cuoco) er midt i trediverne, har ingen børn eller fast partner og elsker sit frie liv, hvor hun kan flyve jorden rundt og opleve storbyer som Rom, Kuala Lumpur, Bangkok, Mexico City og Seoul.

Næsten lige så meget som en god vodkadrink elsker Cassie en heftig aften med det modsatte køn; noget, hun da også forsyner sig rigeligt af. Men efter en “uheldig” mordsag i 1. sæson blev hendes liv pludselig langt mere kompliceret.

Nu er traileren til 2. sæson her:

https://youtu.be/VFeFlBdItUA

Der er nok mange af os, der de sidste to år har savnet at høre: “Cabin Crew – Arm doors and cross check!” Men med Cassie kunne vi coronatrætte nordboere igen rejse verden rundt.

I 2. sæson møder vi igen Cassie, denne gang i noget uvante rammer – et møde i Anonyme Alkoholikere. Det bliver klart, at hun nu stræber efter at træffe færre dårlige valg i sit liv. Så kan vi jo selv gætte på, hvordan dét går …

Cassie er flyttet til Los Angeles, har fået en ny kæreste og har stadig en tæt dialog med CIA; så tæt, at hun nu arbejder undercover for efterretningstjenesten.

The Flight Attendant sesong 2 4 The Flight Attendant sesong 2 3 The Flight Attendant sesong 2 2
<
>
(Foto: HBO Max)

Under en oversøisk mission for CIA bliver hun endnu en gang vidne til et mord og rodes ind i internationale forviklinger. Men har hun givet slip på sin paranoide indre stemme?

Ud over at Cuoco vender tilbage i hovedrollen får vi et gensyn med Zosia Mamet, Griffin Matthews, Deniz Akdeniz, Rosie Perez, T.R. Knight, Yasha Jackson og Audrey Grace fra 1. sæson.

Nye på rollelisten er bl.a. Sharon Stone (!) som Cassies fraværende mor samt Mo McRae, Callie Hernandez, Joseph Julian Soria, Alanna Ubach, Cheryl Hines, Jessie Ennis, Mae Martin, Margaret Cho, Santiago Cabrera og Shohreh Aghdashloo. Natalie Chaidez træder til som showrunner sammen med Steve Yockey.

The Flight Attendant sesong 2 5
Rosie Perez i 2. sæson af The Flight Attendant. (Foto: HBO Max)

Den nye sæson, der er lavet under coronapandemien, er indspillet i Reykjavik, Berlin og Los Angeles.

2. sæson af The Flight Attendant har premiere på HBO Max den 22. april. Så spænd sikkerhedsselerne!

The Flight Attendant sesong 2 6
Kaley Cuoco i 2. sæson af The Flight Attendant. (Foto: HBO Max)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top