TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung Galaxy S21 FE: Topmobil til en fornuftig pris

Vi har vidst i et stykke tid, at Samsung Galaxy S21 FE var på vej. Nu er den så blevet lanceret.

Samsung Galaxy S21 FE: Topmobil til en fornuftig pris

Siden midten af december har vi vidst – takket være lækager – at Samsung var på vej med en billigere version af deres flagskibsmobil Galaxy S21. Med FE i halen på navnet er det en såkaldt Fan Edition, eller folkemobil, som vi kalder den. Og søreme om ikke alle lækagerne viser sig at holde vand. Ikke overraskende, da en unboxing-video allerede blev lækket i Sydafrika den 29. december.

På Galaxy S21 FE har man fjernet overflødige funktioner, men alligevel bevaret tre kameraer, 5G og en hurtig 120 Hz skærm, som ikke mindst gamere vil sætte pris på. Og selvfølgelig det nyeste Android 12-operativsystem.

Læs også Nyhed: Xiaomi 12 Pro har ultrahurtig opladning med 120 watt Xiaomi 12 Pro går foran og viser, hvad vi har i vente af kommende mobiler.

120 Hz OLED

Som vi allerede vidste, er 120 Hz skærmen på 6,4 tommer og lægger sig dermed midt imellem Galaxy S21 og S21+. Ligesom på søskendemodellerne er den af typen AMOLED 2X. Og nej, vi ved ikke, hvorfor den hedder 2X, men den har i hvert fald 25 procent bedre lysstyrke end tidligere skærme.

Samsung Galaxy S21 FE colors scaled 1
Samsung Galaxy S21 FE kommer i fire forskellige farver. (Foto: Samsung)

Tre hovedkameraer

Galaxy S21 FE har tre kameraer bagpå: En 12 megapixel f/1.8 vidvinkel (hovedkamera), en 12 megapixel f/2.2 ultravidvinkel med 123 graders betragtningsvinkel samt en 8 megapixel f/2.4 tele med 30x zoom. Foran sidder et 32 megapixel selfie-kamera.

Batteriet på 4500 mAh burde kunne holde et par dage ved almindelig brug eller én dag med mere intens brug. Op til 256 gigabyte lagerplads er tilgængelig; så får man også 8 gigabyte RAM. Alternativt kan man vælge 128 gigabyte lagerplads og 6 gigabyte RAM.

Annonce

Hurtigopladning sker med op til 25 watt med kabel og med op til 15 watt trådløst. Rimelig hurtigt, men ikke spektakulært.

Samsung Galaxy S21 kan i høj grad skræddersys, bl.a. med opgraderede widgets, fordi Samsung mener, at “en ægte skræddersyet oplevelse er meget mere end bare udseende og følelse”.

Læs også TEST: Samsung Galaxy S20 Fan Edition Samsung Galaxy S20 FE er tæt på at være den perfekte kombination af specifikationer og pris.

Priser og tilgængelighed

Samsung Galaxy S21 FE 5G kan købes nu og koster 5.999 kroner med 128 gigabyte og 6.499 kroner med 256 gigabyte lager. Den fås i fire forskellige farver: Hvid, grafitgrå, olivengrøn og lavendel.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Europæisk smartphone udfordrer Apple og Google: Jolla Phone udsolgt på 48 timer

Billigere mobillagring på vej tilbage?

Du kan ikke længere tage portrætfotos i mørke med iPhone 17 Pro

Sådan bliver din iphone bedre med ny software

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul