TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Polk Signa S4: Billig soundbar med Atmos-lyd

Signa S4 lover tredimensionel Atmos-lyd og krystalklare dialoger. Og den bliver tilsyneladende billig!

Af / 19/12/2021 - 18:48
Polk Signa S4: Billig soundbar med Atmos-lyd

Polk Audio leverer højttalere i alle størrelser og prisklasser, inklusive bittesmå soundbars som Magnifi Mini. Soundbars med fuldblods Dolby Atmos surround-lyd har derimod ladet vente på sig. Indtil nu. Den nye Signa S4 er nemlig Atmos-kompatibel.

Læs også LÆSERNES FAVORIT: Stem på den flotteste soundbar Hvilken soundbar vil du helst pryde stuen med? Stem på din favorit her!

Lover realistisk surround-lyd

Den 104 cm brede soundbar har en 3.1.2-konfiguration og er udstyret med syv højttalerenheder, inklusive to opadvendte elementer, der skal gengive højdekanalerne i Atmos-lydspor. Til soundbaren hører også en trådløs subwoofer, der tager sig af den dybeste bas.

Signa S4 understøtter Dolby Atmos-lydprocessering, men ifølge Polk kan den også opskalere almindelige lydspor til at inkludere de ekstra kanaler. Polk har desuden inkluderet separate lydindstillinger, der forbedrer stemmegengivelsen (VoiceAdjust) og basgengivelsen (BassAdjust), samt en separat natindstilling til når man ikke vil forstyrre familien (eller naboerne).

Den sluttes til TV’et via HDMI eARC, og der medfølger et HDMI-kabel i kassen. Signa S4 kommer også med en fjernbetjening til at styre lydstyrken og forskellige lydindstillinger.

signa s4 hero image e1639815035601
Polk Audio Signa S4. (Foto: Polk Audio)

Pris og tilgængelighed

Polk Audio Signa S4 er nu tilgængelig via PolkAudio.com samt hos autoriserede forhandlere. Herhjemme sælges Polk bl.a. hos Power, så vi går ud fra, at Signa S4 også dukker op hos dem før eller siden.

Annonce

Den vejledende pris er opgivet til 349 euro, eller ca. 2.600 kroner. Det er en god pris for en soundbar med Atmos-lyd og placerer Signa S4 på niveau med ​​Årets Bedste-vinderen TCL TS8132. Dermed bliver vi nok også nødt til at teste Polk-soundbaren på et tidspunkt!

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Første soundbar fra Marshall

V-16 F: Nyt bæst af en subwoofer fra Dali

Tre nye højttalere i den absolutte topklasse

Fejrer jubilæum med specialmodel

Dansk high end i nye farver

Vi har hørt TCL og Dolbys nye højttalere

Første lyt til Audiovectors flagskib

Hvad siger du? Sonos soundbars får en ny funktion

BBC-klassikere i eksklusiv særudgave

Audiovector fremviser nyt flagskib

Ægte reolhøjtaler fra Fyne

Mere punch end fra studentervognen - og langt bedre lyd