Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Alec Baldwin i skudepisode på filmsettet til Rust

Alec Baldwin skød filmfotograf og instruktør under indspilningen af Rust – fotografen er død.

Skrevet af / 22/10/2021 - 13:15
Alec Baldwin i skudepisode på filmsettet til Rust

Stjerneskuespilleren Alec Baldwin indspiller for tiden den nye westernfilm Rust i New Mexico. I nat endte filmindspilningen i en tragedie.

Læs også Mission: Impossible – Fallout Noget nær den perfekte actionfilm!

Baldwin er kendt fra blockbusterfilm som Mission: Impossible – Fallout (og Rogue Nation), BlacKkKlansman, Blue Jasmine, The Departed, The Aviator, Pearl Harbor, Jagten på Røde Oktober, Ghosts of Mississippi, Gift med mafiaen, Miami Blues, The Cooler, Glengarry Glen Ross, Working Girl og ikke mindst som hysterisk morsom Donald Trump-imitatorSaturday Night Live.

Alec Baldwin under indspilningen af “Rust” (Foto: Alec Baldwin / Instagram)

Alec Baldwin under indspilningen af “Rust” (Foto: Alec Baldwin / Instagram)

Hændelsesforløbet under skudepisoden i nat er endnu ikke helt afklaret, men Baldwin skal have affyret en rekvisitpistol og ramt filmfotografen Halyna Hutchins (42), som blev erklæret død kort tid efter.

Instruktøren Joel Souza (42) blev også ramt og ligger nu alvorligt såret på intensivafdelingen på Christus St. Vincent i Santa Fe, New Mexico.

Politiet udtaler til deadline.com, at sagen er under efterforskning, ingen er foreløbig sigtet, og Baldwin er løsladt.

Halyna Hutchins lagde denne videobid fra Rust-indspilningen på sin Instagram-konto for to dage siden:

 

Se dette innlegget på Instagram

 

Et innlegg delt av Halyna Hutchins (@halynahutchins)

Det lokale politi er for nylig kommet med en officiel udtalelse:

Santa Fe County Sheriff’s deputies were dispatched to the Bonanza Creek Ranch movie set of the western “Rust”, October 21, 2021, when an 911 caller reported a shooting on the set.

The sheriff’s office confirms that two individuals were shot on the set of Rust. Halyna Hutchins, 42, director of photography and Joel Souza, 48, director, were shot when a prop firearm was discharged by Alec Baldwin, 68, producer and actor.

Ms. Hutchins was transported, via helicopter, to University of New Mexico Hospital where she was pronounced dead by medical personnel. Mr. Souza was transported by ambulance to Christus St. Vincent Regional Medical center where he is undergoing treatment for his injuries.

This investigation remains open and active. No charges have been filed in regard to this incident. Witnesses continue to be interviewed by detectives.

Fra filmsettet til “Rust” (Foto: KOAT TV)

Da politiet ankom til stedet, blev filmsettet lukket helt ned, og al indspilning er indstillet indtil videre.

En officiel udtalelse fra filmselskabet lyder:

Production has been halted for the time being and the safety of our cast and crew remains our top priority.

Alec Baldwin er den ældste og uden tvivl mest kendte af de fire Baldwin-skuespillerbrødre (Alec, Stephen, William, Daniel). Han blev Oscar-nomineret for bedste mandlige birolle i The Cooler (2003) og er blevet nomineret til en Emmy hele 16 gange, hvoraf han vandt tre priser.

Baldwin er kendt for sit hidsige temperament og har flere gange været på kant med loven. Fra 1993 til 2002 var han gift med skuespillerinden Kim Basinger.

Alec Baldwin under Emmy-prisuddelingen, 2017 (Foto: Lucy Nicholson, Reuters/NTB)

Tragisk nok er det ikke en sjældenhed, at rekvisitpistoler er årsag til dødsulykker under filmindspilninger.

I 1984 blev skuespilleren Jon-Erik Hexum dræbt på settet til TV-serien Cover Up, da han ved et uheld skød sig selv i hovedet med en pistol ladt med løse patroner.

Det mest kendte dødsfald er nok Brandon Lee, søn af kampsportslegenden Bruce Lee, som under indspilningen af The Crow i 1993 omkom efter at være blevet skudt i rygraden med en rekvisitpistol, som ved en fejl var ladt med én ægte patron og blev affyret af en anden skuespiller ved et uheld. Politiet erklærede begge hændelser for utilsigtede uheld.

Om Rust-episoden også bliver henlagt som utilsigtet uheld af det lokale politi, må vi vente at se. P.t. tyder det meste på, at skudepisoden var et tragisk uheld, da (en udmattet) Baldwin skulle tømme rekvisitpistolen for løse patroner.

Brandon Lee, “The Crow” (Foto: Miramax)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top