TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny MacBook Pro får retina-skærm

Om mindre end en måned lancerer Apple en ny version af MacBook Pro med retina-skærm og længere batteritid. I hvert fald hvis vi skal tro på de mest brændvarme rygter.

Af / 16/05/2012 - 00:01
Ny MacBook Pro får retina-skærm

Fra den 11. til den 15. juni afholder Apple den årlige udviklerkonference, WWDC, i San Fransisco. Da der er tradition for, at Apple bruger anledningen til at lancere nye produkter – tidligere er blandt andet nye iPhone-modeller blevet lanceret på WWDC -, er der nu allerede godt gang i rygtemøllen, og et af de mest vedholdende af slagsen er, at den kommende MacBook Pro, Apples mest populære bærbare computer, kommer i en ny version med højere ydelse, længere batterilevetid og retina-skærm. Det skriver webstedet 9to5mac.com.

Retina-skærmen er samme type skærm, som sidder i iPhone 4, iPhone 4S og den nye iPad, så hvis rygterne taler sandt, så er der dømt meget høj skærmopløsning og en hidtil uset skarphed på de nye MacBook Pro’er.

For at sikre længere batterilevetid skulle den kommende Macbook Pro blive baseret på Intels Ivy Bridge arkitektur.new macbook pro model 648x482

Den nye MacBook Pro skulle også blive en del tyndere og på den måde komme til at minde en del om den eksisterende MacBook Air, men om det også betyder, at DVD-drevet helt vil blive droppet, tør vi ikke gisne om. Til gengæld skulle det være ret så sikkert, at den nye MacBook Pro kommer i en version med 15” skærm og SSD. Muligvis er det Nvidia, der kommer til at levere den grafiske processor.

Ifølge 9to5mac.com skulle Apple også have nye iMac- og MacBook Air-computere med retina-skærme på trapperne! Det er dog tvivlsomt, om disse modeller også vil blive lanceret i forbindelse med WWDC.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din gamle Amazon Kindle kan snart blive ubrugelig

Samsung-app bruger lyd til at bekæmpe køresyge

Samsung dropper sin besked-app - skift nu!

Foldbar iPhone ramt af tekniske problemer

Gratis AI-diktering fra Google

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen