TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

LG LANCERER MINI LED-TV I 2021

LG planlægger flere toptrimmede LCD-skærme med den nye Mini LED-teknologi i 2021.

Af / 30/12/2020 - 12:39
LG LANCERER MINI LED-TV I 2021

2021 er blot nogle få dage væk, og inden længe løber teknologimessen CES i Las Vegas af stablen. Det er nærmest blevet en tradition, at producenterne tyvstarter messen ved at give små hint om, hvad vi kan forvente. Koreanske LG har allerede varslet nye og større OLED-skærme i 2021, men de har tydeligvis flere overraskelser i ærmet: Også LCD-skærmene får en kraftig opgradering næste år i form af såkaldt Mini LED-teknologi!

Læs også Nyhed: Rygte: LG lancerer større og billigere OLED-TV’er i 2021 LG udvider OLED-sortimentet med flere nye modeller i 2021, deriblandt en helt ny 83-tommer!

MINI LED-TV

Under den virtuelle CES-messe vil LG introducere sine allerførste QNED Mini LED-TV’er. Det drejer sig i bund og grund stadig om LCD-skærme, som nu er trimmet med både kvanteprikker (Quantum Dots) og LG’s NanoCell-teknologi, heraf forkortelsen QNED. Den største nyhed er imidlertid, at de nu bruger Mini LED som lyskilde: 2021-sortimentet inkluderer hele 10 nye 4K- og 8K-modeller med Mini LED-teknologi, med skærmstørrelser på op til 86 tommer.

LG QNED Mini LED TV 2

2021 Tech Seminar 3 1 600x267 1 3
LG hævder, at QNED Mini LED er deres hidtil mest avancerede LCD-TV, men at det fortsat ligger et hak bag OLED i forhold til billedkvalitet. (Foto: LG)

Stop en halv, sagde du Mini LED? Det er kort og godt en ny type miniaturiserede lysdioder, som gør det muligt at klemme langt flere individuelle lyskilder ind bag LCD-panelet for en given skærmstørrelse. Den største Mini LED-model fra LG på 86 tommer kan skilte med hele 30.000 lysdioder fordelt på 2.500 zoner! Det giver mulighed for en langt mere præcis og fintmasket lyskontrol, end vi er vant til at se på almindelige LCD-skærme, og det repræsenterer ifølge LG et stort hop i billedkvaliteten.

Den koreanske producent påpeger gerne, at de fortsat anser OLED-teknologien som selve “referencen” inden for billdkvalitet, men siger, at Mini LED giver den hidtil bedste billedkvalitet fra LCD-TV og repræsenterer en spændende valgmulighed for dem, der vil opgradere TV-oplevelsen derhjemme.

Annonce

LG’s 86 tommers 8K QNED-TV præsenteres officielt under CES 2021 fra 11. januar. Vi forventer mere information om forskellige modeller ++ til den tid, så stay tuned!

 

 

Kilde: LG Newsroom

 

Læs også Nyhed: Her er vinderne af CES Innovation Awards 2021 CES-messen åbner ikke før til januar, men allerede nu får vi et smugkig på næste års mest trendsættende produkter.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX