Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Netatmo Smart Video-dørklokke tilgængelig i Danmark

Med Netatmo Smart Video-dørklokke kan du se, hvem der ringer på, og tale med dem hvor som helst fra.

Skrevet af / 21/09/2020 - 15:18
Netatmo Smart Video-dørklokke tilgængelig i Danmark

Netatmo Smart Video-dørklokke er det danske navn på den smarte ringeklokke, der lader dig se, hvem der ringer på døren. En bevægelsessensor beskytter også hoveddøren via øjeblikkelig varsling, hvis den registrerer nogen ved døren. Er det en indbrudstyv, eller bare naboen, der vil låne en kop sukker? Det kan du let se på mobilen.

Desuden kan du tale med den, der ringer på, via den indbyggede højttaler, så du kan fortælle postbuddet, hvor han/hun kan lægge pakken udenfor, hvis du ikke er hjemme. Eller byde gæster velkommen, når du står ude i baghaven og griller. Gæsterne kan også svare via en mikrofon, der er integreret i ringeklokken.

Øget tryghed i hjemmet

Formålet er at øge sikkerheden i hjemmet. Hvis der kommer en indbrudstyv, har du desuden video-optagelser af vedkommende. Og den indbyggede mikrofon og højttalerne kan i sig selv være afskrækkende “og bidrage til en øget tryghedsfølelse”, ifølge Netatmo.

HomeKit-kompatibel

Netatmo Smart Video-dørklokke er kompatibel med Apple HomeKit, hvilket betyder, at du kan oprette brugerdefinerede scenarier og koble ringeklokken til andre smart-hjem-enheder i forskellige kombinationer. F.eks. kan Smart Video-dørklokke automatisk tænde lyset udenfor, når den registrerer personer – for at skræmme eventuelle ubudne gæster væk.

Med HomeKit kan du også streame video-optagelser fra din Smart Video-dørklokke ved hjælp af stemmekommandoer. Du kan bede Siri om at vise dig hoveddøren for at finde ud af, hvad der foregår derhjemme (“Hej Siri, vis mig min dørklokke”).

Pris og tilgængelighed

Netatmo Smart Video-dørklokke vil være tilgængelig fra den 28. september og koster 2.500 kroner. Netatmo Security-app’en koster ikke ekstra og fungerer med iPhone og Android.

netatmo.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Koda 2 Max er Oonis største og mest avancerede pizzaovn til dato

Matter version 1.3

Motormoppe fra Dyson

Et kamera til enhver vinkel

Ny monsterrobot fra Roborock

Lav mad uden ledning med KitchenAid Go

Robotstøvsuger lover støvsugning og gulvvask med menneskelig præcision

Vil ændre rengøring af gulve

Nutribullet gør comeback i Norden

CSA har lanceret sikkerhedsstandard for intelligente hjem

LG udvider sit premium-sortiment

Lover kaffe i baristakvalitet

Lyd & Billede
Scroll to Top