TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips OLED935: Ny topmodel med firesidet Ambilight

Philips’ nye flagskibs-TV kommer i størrelser fra 48 til 65 tommer og har lyd fra Bowers & Wilkins.

Af / 02/09/2020 - 09:37
Philips OLED935: Ny topmodel med firesidet Ambilight

Philips har officielt lanceret deres nye top-TV for 2020. Det nye OLED935 skiller sig ud med Philips’ velkendte Ambilight-lys, der udstråler stemningsskabende farver på alle fire sider af TV’et. Desuden har Philips-skærmen en integreret soundbar monteret direkte under TV’et. Den er udviklet af lydguruerne hos Bowers & Wilkins, som Philips har haft et frugtbart samarbejde med de senere år.

Sidst, men ikke mindst er det et Android-TV med masser af apps om bord, inklusive den kommende Disney+ streaming-tjeneste.

p2
Kostas Vouzas, CEO hos Philips TV & Sound/TP Vision, præsenterede OLED+935 på en video-stream for pressen den 1. september. (Foto: Philips)

Stramt design med Ambilight på alle sider

Philips er især kendt for deres patenterede Ambilight-bagbelysning, der matcher handlingen på skærmen. Den nye topmodel har lysdioder monteret på alle fire sider. Derudover kan den kommunikere med Philips Hue-farvepærer og på den måde udvide stemningsbelysningen til hele rummet, hvis man vil.

Philips er den eneste producent, der tilbyder Ambilight, og i kombination med den kontrastrige billedkvalitet fra OLED kan det være et virkelig flot syn; det er vores erfaring efter at have testet modeller som OLED804 og ikke mindst OLED984.

Læs også Videoanmeldelse: Philips 65OLED984 Philips parrer deres bedste OLED-billede med måske verdens bedste TV-lyd.

Kraftig videoprocessor

Selve hjernen i OLED+ 935 er den nyudviklede P5 AI Intelligent Dual Picture Engine – en videoprocessor med AI-teknologi, der analyserer og forbedrer billedgengivelsen efter alle kunstens regler.

Annonce

Philips-skærmen understøtter både Dolby Vision og HDR10+, og er dermed godt forberedt til moderne HDR-video og kan vise tjenester som Netflix, Amazon Prime Video og Disney+ fra deres bedste side.

Til gengæld ser OLED935 ikke ud til at understøtte HDMI 2.1, hvilket vil være et savn for dem, der havde håbet på at bruge Philips-TV’et med en af de kommende spilkonsoller fra Sony og Microsoft. Sony har f.eks. annonceret, at PlayStation 5 vil have spilgrafik med op til 120 billeder i sekundet, hvilket Philips ikke ser ud til at understøtte.

p3 1
(Foto: Philips)

Lyd fra Bowers & Wilkins

Philips har et fast samarbejde med Bowers & Wilkins, der leverer lydgengivelsen på deres bedste TV’er. Den integrerede soundbar monteres som en del af foden ved bordplacering, men kan også bruges ved vægmontering af TV’et.

Lydsystemet på OLED935 er kendetegnet af den karakteristiske titanium-diskant-enhed på toppen. Det er en løsning, som vi ofte ser på B&W’s dyrere hi-fi-højttalere, og som er populær, fordi den reducerer diffraktion og forvrængning fra det omgivende kabinet.

Højttaleren har en 3.1.2-konfiguration med separate venstre-, center- og højrekanaler plus ekstra Atmos-kanaler, der vender op mod loftet. Selve soundbaren er placeret lidt foran TV’et for at give plads til, at højde-effekterne kan reflekteres via loftet.

Pris og tilgængelighed

Philips OLED935 fås i 48, 55 og 65 tommers udgave. Danske vejledende priser og en dato for, hvornår TV’et er tilgængeligt i butikkerne, er endnu ikke bekræftet. Vi opdaterer sagen!

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX