TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Sennheiser CX 400BT True Wireless – til dig der synes Momentum er for dyre

De helt trådløse hørepropper CX 400BT True Wireless skal give meget af den samme kvalitet som deres Momentum-søskende, men til en lavere pris.

Sennheiser CX 400BT True Wireless – til dig der synes Momentum er for dyre

De allerbedste trådløse hørepropper på markedet – efter undertegnedes mening – er Sennheiser Momentum True Wireless 2. Glimrende lydkvalitet, skræddersyet betjening og EQ-funktion til at justere lyden. Plus lang spilletid på syv timer i selve hørepropperne og 20 timers ekstra med lade-etuiet. Og desuden aktiv støjreduktion, som er vældig praktisk.

Men prisen på 2.400 kroner er afskrækkende for mange. Hvilket er grunden til, at Sennheiser nu lancerer de billigere – men ifølge producenten næsten lige så gode – CX 400BT True Wireless.

s3 1
Sennheiser CX 400BT True Wireless skal give næsten samme oplevelse til en lavere pris end Momentum Wireless 2. (Foto: Sennheiser)

CX 400BT True Wireless: Funktioner

Sennheiser lader næsten al teknologien fra de dyrere Momentum-søskende dryppe ned på den billigere model. Betjeningsknapper, der kan tilpasses af brugeren, aktiv støjreduktion, stemmestyring til dem, der kan lide den slags, og understøttelse af bedre lyd via Bluetooth med aptX og AAC lyd-codecs.

Læs også TEST: 11 helt trådløse hørepropper Er du på udkig efter nye hørepropper? Så er det på tide at klippe kablet! Vi har testet 11 par.

Også de 7 mm store drivere (“højttaler-enheder”) er de samme som i den dyrere Momentum-model. Bluetooth 5.1 sikrer bedst mulig rækkevidde og tilslutning til to enheder samtidig.

s2 1
Sennheiser CX 400BT True Wireless har syv timer i propperne og 20 timer ekstra i lade-etuiet. (Foto: Sennheiser)

Pris og tilgængelighed

CX 400BT True Wireless kommer i farverne sort eller hvid og er i butikkerne den 15. september. Prisen på 1.590 kroner er 800 kroner mindre end Momentum.

Annonce

Vi har allerede et par på vej til test.

sennheiser.com

 

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Studiehovedtelefoner til hjemmebrug

Sennheiser lover trådløs lyd i kablet kvalitet

Anker-propper nu med Dolby Audio

Åbne hørepropper fra Sennheiser

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie