TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Gennemsigtig OLED fra Xiaomi

Kinesiske Xiaomi har lavet et OLED-TV, som du kan se igennem!

Af / 12/08/2020 - 14:22
Gennemsigtig OLED fra Xiaomi

Kinesiske Xiaomi er et firma med mange talenter: De står for alt lige fra mobiltelefoner over robotstøvsugere til trådløse ventilatorer – og ikke mindst TV’er af forskellig slags. Sidste nyt fra de kreative kinesere er et OLED-TV, som man kan se lige igennem! Det hedder Mi TV LUX OLED Transparent Edition og lanceres i forbindelse med den mangfoldige producents tiårs jubilæum.

 

Gennemsigtigt OLED-TV

Det nye Mi TV LUX OLED Transparent Edition kommer i 55 tommers skærmstørrelse og kan ifølge producenten prale af næsten uendelig kontrast, dybt sortniveau og klasseledende lysstyrke. OLED-panelet har 10 bit farver og understøtter video med billedhastigheder op til 120 fps. Billedprocesseringen leveres af en Mediatek 9650-processor med Xiaomis egen AI Master Smart Engine om bord.

Selve OLED-skærmen er kun 5,7 mm tyk. Panelet holdes stabilt af en stilren, rund base, der også indeholder alt, hvad der hedder elektronik, strømforsyning og højttalere – netop for at holde bagsiden ren og gennemsigtig. Vi håber, at den papirtynde skærm kommer solidt indpakket og polstret!

Det er ikke første gang, vi ser et gennemsigtigt OLED-TV. Panasonic præsenterede også sådan et på sidste års IFA-messe. Xiaomi hævder imidlertid at være den første producent, der formår at masseproducere gennemsigtige OLED-paneler.

Annonce

Men hvad er egentlig pointen med en gennemsigtig OLED-skærm? Ifølge Xiaomi selv er det “not a TV, but an art piece” – et dekorativt objekt, der skal tage sig lige så godt ud i gallerier og på museer som hjemme i stuen.

Derfor er Mi TV LUX OLED Transparent Edition nok ikke først og fremmest beregnet til traditionelt TV-kiggeri, men snarere til visning af kunst og fotografier. Vi tænker, at det vil være blæret at vise billeder med et vindue til en smuk udsigt i baggrunden.

(Foto: Xiaomi)

Pris og tilgængelighed

Mi TV LUX OLED Transparent Edition fra Xiaomi kommer i første omgang kun på det kinesiske marked, fra den 16. august, og vil koste 49.999 kinesiske renminbi – ca. 45.000 danske kroner før moms.

Kilde: Xiaomi/Mi blogg

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er TCL’s 2026-TV-modeller

Sådan bliver Philips' bedste TV'er i 2026

Sony lancerer nye BRAVIA-TV'er og soundbars

Philips præsenterer verdens største Ambilight-TV

Philips lancerer nye OLED-TV-modeller

Thomson opgraderer sin streamingboks

Samsung: 20 år på toppen af TV-markedet – men udfordrerne står i kø

LG OLED G6 og C6 er på vej

TV-priserne på vej op: Sådan kan du stadig gøre en god handel

Årets TV-nyheder fra Panasonic

Samsung TV kritiseres for dårlig brugervenlighed

Dette skal gøre Samsungs TV’er bedre til gaming i 2026