TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IONIQ bliver Hyundais nye elbilmærke

IONIQ bliver et dedikeret undermærke for elbiler, og den første bliver den kompakte SUV IONIQ 5.

IONIQ bliver Hyundais nye elbilmærke

Hyundai Motor Company skiller deres elbilproduktion ud under et helt separat mærke, IONIQ. Den første af bilerne, IONIQ 5, kommer tidligt i 2021.

I løbet af de næste fire år vil vi få tre helt nye bilmodeller at se, “og endnu flere innovative modeller vil komme i årene fremover”. Ifølge pressemeddelelsen er den hyppige lanceringsplan en konsekvens af hurtigt voksende efterspørgsel.

h2
IONIQ 6. (Illustration: Hyundai)

Vi bliver bl.a. lovet ultrahurtig opladning, smarte og dedikerede interiørløsninger og ren batterienergi.

“IONIQ som mærke markerer et paradigmeskifte for elbilkunderne,” siger Wonhong Cho, der er global marketingdirektør i Hyundai. “Med fornyet fokus på livet i en opkoblet verden vil vi tilbyde elektriske oplevelser, der er helt i tråd med en miljøvenlig livsstil.”

Læs også TEST: Mini Cooper SE med Harman Kardon En elektrisk udgave af den fikse Mini Cooper S, med lydanlæg fra Harman Kardon – what's not to like?

IONIQ genfødes

Da den første IONIQ blev lanceret i 2016, var det den første bil i verden, der tilbød valget mellem tre elektriske drivlinjer på én og samme platform: Hybrid, genopladelig hybrid eller ren elbil. For fremtiden vil IONIQ altså være en helelektrisk affære.

Annonce
h3
Hyundais konceptbil 45 er udgangspunktet for den kompakte SUV IONIQ 5. (Foto: Creative Commons)

IONIQ 5, derefter 6 og 7

Hyundais kommende elbiler får numeriske navne under det nye brand. Lige numre bruges til sedaner, mens ulige numre er forbeholdt SUV’er.

Den første model under det nye IONIQ-mærke er den kompakte familie-SUV IONIQ 5, som kommer i begyndelsen af 2021. Den er baseret på konceptbilen 45, der første gang blev vist på bilmessen i Frankfurt (IAA) i 2019. Konceptbilen var en hyldest til Hyundais allerførste konceptbil, Hyundai Pony Coupe Concept.

h4
Parametric Pixels kaldes IONIQs unikke opbygning af kørelysene. (Foto: Hyundai)

IONIQ 5 er inspireret af fortiden, integreret med, hvad Hyundai selv mener er “banebrydende løsninger”, såsom kørelys dannet af parametriske pixels. Det er et helt unikt designelement, der skal benyttes på alle IONIQ-modeller.

I 2022 kommer den sporty sedan IONIQ 6, som er baseret på den elektriske konceptbil Prophecy, der blev vist frem i marts 2020. Prophecys eksteriørdesign er kendetegnet af en “ikonisk silhuet med perfekte proportioner”. Derefter kommer den store SUV IONIQ 7 i begyndelsen af 2024.

h5
Konceptbilen Hyundai Prophecy er udgangspunktet for den kommende IONIQ 6. (Foto: Hyundai)

IONIQ-modellerne knyttes sammen af temaet “Timeless Design”. Bilerne vil alle være inspireret af fortiden, men skal samtidig være broer til fremtiden.

hyundai.dk

h6
(Illustration: Hyundai)
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

BYD øger sin batterigaranti betydeligt

Denne her rækker langt

Google opgraderer Android Auto med Gemini

Den elektriske Porsche Cayenne har 1.156 hk

Over 3.500 nye lynladere på vej

Porsche dropper ladekablet

Tesla arbejder på CarPlay

Ford får grønt lys for selvkørsel i Danmark

Kia udfordrer VW ID.Buzz

Honda lancerer elektrisk motorcykel i Europa

Elektrisk mikrobil fra Renault

Google-navigation får live-kamera